Geotermi skal sikres med national garantiordning

Geotermi kan dække 250.000 danske husstandes varmebehov. Den vedvarende og grønne energi fra jordens indre kræver en national garantiordning for at kunne gøres til virkelighed. Driftserfaringer fra Thisted, København og Sønderborg skal sammen med det lukkede Viborg-projekt klarlægges og analyseres.

Eventuelt sammen med de mange udenlandske erfaringer, peger Dansk Fjernvarme på.

Dybt nede under jorden gemmer sig vedvarende og klimavenlig energi i form af varmt vand. Geotermi fra 1000 til 3000 meters dybde kan dække ca. 15 procent af Danmarks samlede behov for fjernvarme. Men der er en hurdle, som skal forceres. Det kræver en statslig garantiordning, før den grønne teknologi vil få sit endelige gennembrud.

”I meget store dele af Danmark er der mulighed for at etablere geotermiske varmeanlæg. Faktisk kan omkring 250.000 husstandes behov for opvarmning hentes op fra jorden som grøn og vedvarende energi, som tilmed vil være billig,” siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.

Han deltog i dag sammen med en række fjernvarmeværker i et dialogmøde tirsdag den 11. september med Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard om netop geotermi. Mødet blev sat i stand efter projektet i Viborg blev lukket, og der opstod usikkerhed omkring teknologien.

Interessen for geotermi er kæmpe stor. 14 steder landet over har man således fået tilladelser til at bore ned og undersøge, om der er grundlag for at udnytte energien.

”Potentialet ved geotermi er enormt. Men der er altid en risiko forbundet med at bore så dybt ned efter energi. Det kan være, at der alligevel ikke er tilstrækkelig meget varmt vand i de dybe lag, selv om man havde forventet det. På den måde afviger geotermiboringer ikke fra eksempelvis olie- eller naturgasboringer,” siger Kim Mortensen.

Men de enkelte fjernvarmeselskaber kan ikke stå med hele risikoen. Det kræver store investeringer i størrelsesordenen 150-250 millioner kroner at gå i gang med geotermiprojekter. Lykkes projekterne er der til gengæld kæmpe gevinst, da man fremadrettet ikke skal bruge brændsler. Man sparer dermed både økonomisk og miljømæssigt.

Fjernvarmeværkerne er pålagt vinke farvel til fossile brændsler som naturgas. Geotermi er en af mulighederne i stedet.

”Vi er nødt til at have lavet en screening af geotermi, så man kan få påpeget og reduceret efterforskningsrisikoen. Helt fjerne efterforskningsrisikoen kan man ikke, men det er i samfundets interesse, at vi finder de vedvarende energikilder, der kan sikre den fossilfrie fremtid. Man skal huske på, at det har vi mindre end 23 år til at sikre,” siger Kim Mortensen.

Han peger også på, at erfaringerne fra de eksisterende geotermiske anlæg i Thisted og Købehavn, samt det noget større anlæg i Sønderborg, som tages i drift senere i år, skal indsamles. Dette sammen med erfaringerne fra Viborg, så man kan få udarbejdet en analyse. Erfaringerne fra udlandet er rigtig gode for geotermi. Der er således omkring 30 boringer i Paris’ forstæder som i mere end 25 år har forsynet boligerne med opvarmning.

Med til dagens møde med Klima-, energi- og bygningsministeren var repræsentanter for en række af de fjernvarmeselskaber, som arbejder med geotermi samt Dansk Fjernvarme og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab.

Dansk Fjernvarme på DenOffentlige.dk Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for 405 fjernvarmeværker fordelt over hele landet.  Af disse er ca. 40 kommunale forsyninger med ca. 50 % af fjernvarmeleverancen. Ca. 350 er andelsselskaber...
Aktivitet: Artikler: 14 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.11.20 Infrastruktur
    Lokale initiativer modtager 53 millioner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

    Hvad har en energi-ø på Bornholm til fælles med filmbyen i Aarhus, og hvilke ligheder er der mellem lystfiskeri i Limfjorden og byggeriet ved Femern Bælt på Sjælland? Alle udgør unikke erhvervspotentialer for dansk erhvervsliv, og derfor modtager 11 lokale initiativer nu i alt 53 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

  • 09.11.20 Infrastruktur
    Regeringen lancerer nye initiativer for at hjælpe corona-ramte danskere

    Nedlukninger i flere europæiske lande samt i dele af Danmark skaber stor usikkerhed om fremtiden for dansk økonomi. For at imødegå de aktuelle udfordringer og ruste Danmark til en ny bølge af coronavirus påbegynder regeringen nu forhandlinger om finansloven og en samlet grøn genstart med stærkt fokus på økonomisk tryghed og sikring af danske arbejdspladser.

  • 04.11.20 Infrastruktur
    Dom er vigtigt skridt for Femern Bælt-forbindelsen

    Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig har givet den endelige tilladelse til at bygge tunnelen under Femern Bælt.

  • 03.11.20 Infrastruktur
    Landdistrikterne halter efter resten af Danmark

    Størstedelen af landet har frem mod coronakrisen haft stigende beskæftigelse og vækst, men ny redegørelse slår samtidig fast, at væksten er lavere i områder uden for de større byer.

  • 30.10.20 Infrastruktur
    Tre kandidater til årets Brolæggerpris

    Dommerkomitéen i Brolæggerlauget i DI Dansk Byggeri har indstillet tre kandidater til Brolæggerprisen. Et af projekterne er ny granitbelægning i forbindelse med nye pullerter på Amalienborg Slotsplads. I Esbjerg er det lange strøg med granit i smukke mønstre i Kongensgade blevet indstillet, mens Aarhus er kommet i betragtning for et nyt byrum i Filmbyen i Aarhus.