Ny bog om ledelse: "Lederskabsreformationen" af Preben Melander

Vi befinder os midt i en vedvarende global finansiel, kulturel og eksistentiel krise, som har dybe politiske rødder og store sociale og menneskelige konsekvenser. Krisen har sin baggrund i stærke globale politiske og markedsskabte strukturer, som vi har svært ved at påvirke, men hvortil vi må prøve at finde mere intelligente modspil for at overleve.

Dette globale megaregime er på vej til at kolonisere vores selvforståelse og er en trussel mod vore kulturelle værdier: Demokratiet, ligheden, ytringsfriheden, livskvaliteten, autonomien, etc. Der er derfor et behov for at mobilisere en bred folkelig forståelse, involvering og modstandskraft.

Det handler ikke kun om på kort sigt at sikre økonomisk balance, konkurrencekraft og materiel velfærd. Det handler om at se virkeligheden i øjene ud fra et langsigtet værdiperspektiv: Hvad er det for et samfund, vi ønsker at leve i på længere sigt? Hvordan skal vi prioritere mellem frihed og velfærd? Hvordan vil vi sikre medbestemmelse og medansvar i vores ledelsespraksis?

Det danske samfund har før i historien overvundet alvorlige kriser ved at mobilisere sine særlige evner for kollektiv og kulturel bevidsthed, grænseoverskridende innovation og samarbejde, kreativ brug af sin mangfoldighed og nysgerrighed. Radikale forandringer lader sig ikke effektuere gennem besparelser, rationalisering, centralisering og standardisering, således som vi er i gang med. Der er i stedet brug for et bæredygtig involverende lederskab, som kræver grænseløs refleksion, tætte samspil, fælles forsvarsvilje og samlet lederkraft.

Dette er missionen for den brede demokratiske bevægelse, som kaldes 'Lederskabsreformationen'. Den skal ses som et modspil til management- og konkurrencestaten og de sidste 30 års énsretning, bureaukratisering og markedsgørelse af samfundets værdiskabelse. Bogen slutter med en høring blandt 70 meningsdannere, som har givet deres syn på fremtidens udfordringer, visioner og et alternativt bæredygtig lederskab.

Om forfatteren
Preben Melander er professor i anvendt ledelsesteknologi på Copenhagen Business School. Han er direktør for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) og hovedansvarlig for det strategiske forskningsprogram "Fremtidens lederskab indenfor den offentlige sektor" (SLIP-programmet, som bl.a. er finansieret over Finanslovens Kvalitetsformidler. 'Lederskabsreformationen' er en del af SLIP-programmet. 

Køb bogen her.

Emneord: Preben Melander, Lederskabsreformationen, CBS, SLIP, CVL
Djøf Forlag på DenOffentlige.dk Djøf Forlag består af Jurist- og Økonomforbundets Forlag A/S, Handelshøjskolens Forlag, Djøf Publishing samt Nyt Juridisk Forlag A/S, hvoraf sidstnævnte udgiver ’Køreklar’ til landets køreskoler....
Aktivitet: Artikler: 11 | Events: 2 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.06.21 Ledelse
    Ny regionsrådsformand i hovedstaden

    Et enigt regionsråd udpegede tirsdag aften den socialdemokratiske gruppeformand til at afløse Sophie Hæstorp Andersen, der fortsætter som menigt medlem – og skal fokusere mere på valget til overborgmesterposten i København

  • 21.06.21 Ledelse
    Redningsmænd får Forsvarsministerens Medalje

    Forsvarsministerens Medalje uddeles én gang om året og tildeles personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I dag overrækker forsvarsminister Trine Bramsen Forsvarsministerens Medalje til fem redningsmænd fra kystredningstjenesten.

  • 17.06.21 Ledelse
    Dansk Ældreråd får ny formand

    På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 16. juni er Inger Møller Nielsen uden modkandidat valgt som ny formand for ældrerådenes landsorganisation. Hun afløser Mogens Rasmussen, der efter to år på posten, har valgt ikke at genopstille.

  • 01.06.21 Ledelse
    Direktør for Landbrugsstyrelsen fratræder

    Stillingen som direktør vil snarest muligt blive slået op efter gældende regler.

  • 01.04.18 Politik
    OPS Scenen på Folkemødet 2018

    Offentligt-privat-samarbejde (OPS) får i 2018 for første gang sin helt egen debatscene på Folkemødet.