Rådmand ønsker fokus på erhvervslivets tilfredshed

Dansk Industri (DI) har udsendt organisationens årlige undersø-gelse af det danske erhvervsklima. Hvor Aarhus sidste år oplevede en markant fremgang i erhvervslivets tilfredshed med kom-munen, er billedet i år det modsatte.

Aarhus Kommune er samlet gået 17 pladser ned til en 56. plads på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner målt på tilfredshed. På den baggrund ønsker rådmand Bünyamin Simsek at kigge nærmere på, hvorfor virksomhederne oplever mindre tilfredshed med kommunen.

”Der er nogle helt grundlæggende ting, der undrer mig ved undersøgel-sen. For kort tid siden blev Aarhus i en undersøgelse fra Dansk Byggeri placeret på en 14. plads målt på faktuelle parametre. Men tilfredsheden blandt virksomhederne følger åbenbart ikke med, og vi skal naturligvis tage det alvorligt, hvis vores erhvervsliv ikke er helt tilfreds. Jeg vil gerne have analyseret, om vi skal være bedre i vores kommunikation med virksomhederne og samtidig se på, hvad vi eventuelt kan gøre bedre på andre punkter,” siger han.

Han undrer sig også over, at Aarhus i DI-undersøgelsen har taget et gevaldigt spring op ad rangstigen i de såkaldte kommunale rammevilkår målt på statistiske data til en plads som nummer 19, uden at det er afspejlet i tilfredsheden.

”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at det fortsat er nødvendigt at have fuldt fokus på erhvervsklimaet i Aarhus. For et godt erhvervsklima er grundlaget for at sikre et godt skattegrundlag og en høj kvalitet på de kommunale ydelser,” siger rådmanden.

Det glæder ham dog, at DI Østjylland i en pressemeddelelse kvitterer for et godt samar-bejde med Aarhus gennem en årrække, hvor det blandt andet nævnes, at ”..kommunen har været særdeles aktiv i arbejdet med at sætte fokus på de lokale produktionsvirksom-heder og industriarbejdspladser. Lige som der er sat flere penge af til at behandle virk-somhedernes bygge- og miljøsager på rådhuset.”

Rådmanden peger også i lighed med DI Østjylland på, at tilfredsheden med den trafikale infrastruktur i Aarhus p.t. er afspejlet af de mange omlægninger og byggerier, men at der er udsigt til, at det bliver bedre.

Herning Kommune topper listen i DI’s tilfredshedsundersøgelse. Direktøren for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Erik Jespersen, hæfter sig blandt andet ved, at Hernings borgmester Lars Krarup blandt andet forklarer topplaceringen med en god og løsningsorienteret organisationskultur i kommunen.

”Det glæder mig meget at høre, at fokus på organisationskulturen er med til at skabe gode resultater. Vi er netop i Teknik og Miljø i gang med at se nærmere på vores interne kultur og analysere, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Så jeg ser frem til, at det vil skabe resultater, ikke mindst i vores service overfor erhvervslivet,” siger han.

Aarhus Kommune har desuden et tæt samarbejde med flere lokale virksomheder på clean-tech-området, som i den forbindelse har rost kommunen meget.
 

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: