Region Midt får den kommunale sygepleje ind under huden

På initiativ fra Nord- og Syddjurs Kommuner er der indledt et utraditionel samarbejde med Region Midt omkring en fælles uddannelsesindsats for sygeplejen, så der i kommunerne efteruddannes sygeplejersker.

I morgen skal Region Midts uddannelseskonsulent Lotte Bressum ud at opleve den kommunale sygepleje, så indholdet i det nye kommende uddannelsesforløb for sygeplejerskerne kan skræddersyes efter de behov der er.

Uddannelseskonsulent Lotte Bressum og sygeplejen i Norddjurs kommune tager i morgen et vigtigt skridt i udviklingen af det nye uddannelsesforløb. Lotte skal følge en sygeplejerske og med ud i borgernes hjem for at se, hvilke behov den kommunale sygepleje har i forhold til uddannelsesindhold.

- Vi er vant til at efteruddanne sygehusets sygeplejersker, men det er vigtigt for os det nye uddannelsesforløb skal tilpasse den kommunale ydelse, siger Lotte, der glæder sig til de mange inputs i morgen. Hun møder klokken 7.00 i morgen sammen med hjemmeplejens sygeplejersker og starter også dagen med det daglige morgenmøde for derefter at køre med helt ud til i borgernes hjem

I udviklingsprocessen om at få skabt det nære sundhedsvæsen skal en række af de opgaver og kompetencer, der findes i regionalt regi på sigt løses på kommunalt niveau. Samtidig med at patienterne i regionen kommer hurtigere hjem, og har brug for sygeplejen i eget hjem, så skal der uddannelse til. Derfor har der tegnet sig et billede af, at der har været et behov for en fælles uddannelsesindsats for sygeplejerskerne i kommunerne. I Region Midt er glad for det initiativ som Nord- og Syddjurs Kommune har taget, og man tøvede heller ikke med at gøre noget ved initiativet.

- Vi er gode til yde pleje til borgerne, men det ville være en udfordring og ressourcekrævende, hvis vi selv skulle have udviklet vores eget uddannelsesforløb, siger Ninna Thomsen, som er områdeleder ved hjemmeplejen i Norddjurs Kommune, og en af idemagerne bag initiativet.

17 ud af de 19 kommuner i Regionen har sygeplejersker der skal følge det nye uddannelsesforløb.

Norddjurs Kommune på DenOffentlige.dk Norddjurs Kommune
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer