Vi skal helt tilbage til 1954 for at finde en situation mage til den, de seneste forbrugerpristal fra Danmarks Statistik viser.
Priserne i januar var nemlig 0,1 procent lavere end i januar sidste år, og dermed har Danmark for første gang i 60 år oplevet deflation, altså faldende priser.
Årsagen er først og fremmest faldet i olieprisen, som har gjort brændstof og varme billigere. Men også tøj og telefoni er med til at trække priserne i negativ retning.
Som udgangspunkt er deflation et økonomisk faresignal, fordi det kan få forbrugeren til at udskyde køb til senere og dermed kan sætte væksten i stå.
Men i den nuværende situation tøver Jan Størup Nielsen, der er senioranalytiker hos Nordea, ikke med at kalde deflationen en gave til dansk økonomi.
- Så længe den lavere inflation skyldes faldende energipriser og mindre afgifter er det således med til at understøtte købekraften i de danske husholdninger.
- Først i det øjeblik, hvor den faldende inflation bliver langvarig og begynder at resultere i stagnerende lønninger og negative langsigtede inflationsforventninger begynder det at blive farligt for den økonomiske vækst, siger han i en kommentar.
Samme opfattelse har privatøkonom hos Danske Bank, Las Olsen, som har regnet på, hvad deflationen betyder for de danske familiers realindkomst.
- Lønningerne stiger med omkring 1,5 procent om året for tiden. Det er noget nær det langsomste i efterkrigstiden, men på grund af prisudviklingen giver det faktisk en solid stigning i realindkomsten.
- En typisk børnefamilie kan derfor bruge cirka 500 kroner mere om måneden i år end sidste år, siger han.
De lave boligrenter er yderligere en faktor, som kan være med til at sparke dansk økonomi i gang.
