Thyra Frank skulle aldrig have været en del af den danske Ledelseskanon, siger et af kanonudvalgets medlemmer i dag.

Professor fortryder kanonisering af Thyra Frank og Lottehjemmet

“Da Thyra var leder var der en ubalance til fordel for anarkiet, og vi burde ikke have gjort det til et ideal i vores ledelseskanon. Det fortryder jeg i dag.”

Ordene kommer fra professor Kurt Klaudi Klausen, medlem af kanonudvalget bag den Den danske ledelseskanon, der i 2009 kanoniserede Thyra Franks ledelse af plejehjemmet Lotte som en af de 12 største ledelsesbedrifter i Danmark siden Anden Verdenskrig.

Pleje- og omsorg under forandring.

Læs historien om en ny ledelse, der på rekordtid slog Thyra Frank's Lottekultur ihjel. 
 
 

Fortrydelsen kommer i kølevandet på DenOffentliges artikler om Lotte-hjemmet. Kurt Klaudi Klausen mener, at kanonudvalget begik en fejl ved at udvælge Thyra Frank og Lottehjemmet som en historisk ledelsesbedrift. 

“En leder må bedømmes i forhold til, hvordan vedkommende løser den opgave han eller hun er sat til at løse af sine arbejdsgivere. Noget af det Thyra Frank gjorde, var ikke at acceptere, at hun havde arbejdsgivere, og på en paradoksal måde har vi både brug for, at ledere og medarbejdere er loyale overfor det, som politikerne og "kommunen" har besluttet og for den stille civile ulydighed,” siger Kurt Klaus Klausen.

I eksemplet Lottehjemmet mener Klaudi, at anarkiet tog overhånd. Balancen mellem anarki og styring tippede.

“Der skal være en balance imellem de to idealer. Da Thyra var leder var der en ubalance til fordel for anarkiet, og vi burde ikke have gjort det til et ideal i vores ledelseskanon. Det fortryder jeg i dag,” siger professoren.

Giv Lottehjemmet tid

Kurt Klaudi Klausen har netop udgivet en bog om strategisk ledelse i det offentlige. Den handler om, at offentlige ledere skal forme fremtiden gennem strategiske beslutninger og tiltag. Men den omstilling, som Lotte-hjemmet har været igennem siden Thyra Frank stoppede for snart tre år siden, tager lang tid. Derfor mener Kurt Klaudi Klausen, at det nye Lotte skal have tid, for det er kun et halvt år siden, beboere og personale rykkede ind i en helt ny bygning.

Klaudi har læst om DenOffentlige’s beskrivelse af en sag først på sommeren, hvor en beboer lå alene i timevis, fordi personalet havde glemt ham. En sag, som både personale og pårørende har kritiseret skarpt, og peget på, at den er det foreløbige højdepunkt i udviklingen på Lottehjemmet. Professoren er enig i, at sagen er alvorlig, men betragter den som en enkelt sag.

“I den konkrete ulykkelige sag er der tale om svigt, og det er naturligvis ledelsens ansvar selv om, det er medarbejderne, der har svigtet. Jeg synes, man burde give hjemmet en chance for at finde sine egne ben inden man kaster sig ud i evalueringer af, hvordan det går og spekulationer om, hvorfor det går, som det går. Et halvt år er ikke lang tid i en sammenhæng, hvor både leder og medarbejdere skal finde sig til rette et nyt sted og tage ved lære af erfaringer. Så jeg vil anbefale, at hjemmet får ro til at gøre arbejdet frem for at eksponere dem unødigt. Gamle og syge mennesker dør på plejehjem hele tiden, ligesom de gør det på vores hospitaler. Det er altid ulykkeligt, og det bør ikke ske som følge af menneskelige fejl, ligesom det naturligvis bør ske på en værdig måde,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Mere end Thyra Frank

Kurt Klaudi Klausen vender således ryggen til kanoniseringen af ledelsesbedriften på Lotte-hjemmet, som Huset Mandag Morgen stod bag i 2009. Dengang lød begrundelsen for at kanonisere Lotte-hjemmet bl.a. sådan:

“Plejehjemmet Lotte er et ikon på det nærvær, som egentlig er kernen i velfærdssamfundet, men som nogle gange synes at drukne i regelstyring, indberetningskrav og bureaukrati.

Thyra Frank repræsenterer tusindvis af fremragende men ukendte ledere, som hver dag skaber begejstring og resultater, ikke på grund af, men på trods af de systemer, de arbejder i.”

Med kanoniseringen kom Lottehjemmet i selskab med LEGO, Maersk, Jysk, Roskilde Festival, EU-udvidelsen og Velfærdssamfundet. Ifølge kanonudvalget er det fælles for de 12 ledelsesbedrifter, at de “alle har været nyskabende for deres tid og har sat nye standarder for god ledelse inden for hver deres område. Det kræver mod at gå mod strømmen, og det vil vi gerne bifalde ved at fremhæve særlige virksomheder, organisationer , institutioner og personer,” sagde kanonudvalget dengang.

En tidligere medarbejder på Lottehjemmet, Jette Versner, har i et interview her på DenOffentlige peget på, at historien om plejehjemmet Lotte handlede mere om kultur og menneskesyn, end om personen Thyra Frank. Det var også en pointe for kanonudvalget.

“De centrale begivenheder, som hører hjemme i en ledelseskanon, er derfor ikke kun koncentreret om personen og virksomheden, men nok så meget om det, som de repræsenterer og kan lære os om god ledelse i dag og i fremtiden,” skrev kanonudvalget.  

Den læring, som Lotte-hjemmet leverede, anerkender Kurt Klaudi Klausen delvist stadig, men i dag siger han, at der også kan rejses berettiget kritik af lederskabet på Lottehjemmet.

“Der er næppe nogen som kan være uenige i, at beboerne skal i centrum for arbejdet, og at der på samme tid skal være styr på tingene. Der er næppe heller nogen tvivl om, at der var meget godt at sige om det oprør, Thyra Frank stod for, og den kultur, der var i hendes tid. Der var noget befriende ved den måde, Thyra Frank gjorde Folkekirkens nødhjælps motto om at "Vi tror på et liv før døden" til sit eget. Men man glemmer nemt, at der også kan rettes berettiget kritik imod hendes ledelse, og at det er en dyd, at der er styr på tingene. Det er, hvad den nye forstander er blevet sat til at skabe, samtidig med at hun skal flytte institutionen til et andet sted. Det er klart ikke nogen enkel opgave at træde i en meget karismatisk lederskikkelses sted og at være sat til at skabe forandring,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Om Mandag Morgens Ledelseskanon

En række store danske organisationer stod sammen med Ugebrevet MandagMorgen om en Ledelseskanon, der i 2009 udvalgte 12 store danske ledelsesbedrifter for tiden 1945-2005.

Alle danskere kunne nominere bedrifter, som et kanonudvalg bestående af fem anerkendete professorer gennemgik grundigt.

Kanonudvalget valgte 12 bedrifter ud: Etablering af Velfærdsstaten, Dansk Svineproduktion, EU-formandsskabet i 2002, Skanderborg Kommune, Roskilde Festival, Jysk, ISS, LEGO, A.P.Møller Maersk, Handelsministeriets Produktivitetsudvalg i tiden efter 2. Verdenskrig samt Plejehjemmet Lotte.

Kanonudvalgets medlemmer var: Per Nikolaj Bukh, Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen, Per Jenster og Majken Schultz.

Læs mere om Mandag Morgens Ledelseskanon her.

 
Emneord: Lotte-sagen, Plejehjemmet Lotte, OK-Fonden, UTH, Utilsigtet hændelse, Frederiksberg Kommune, Plejehjem, Omsorg, Kurt Klaudi Klausen, Mandag Morgen
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 08.09.14 Vibeke Majnlund
    Kvababbelser

    Kurt Klaudi Klausen skylder en uddybning af sin nye erkendelse. Hvad er det, der siden ledelseskanonen er blevet klart for ham og har rokket ved hans tidligere synspunkt? Er det kommet til Kurt Klaudi Klausens kundskab, at der bag Thyra Franks ledelse af plejehjemmet Lotte gemte sig en beboergruppe, der var forsømt, fejlmedicineret, understimuleret, underernæret, usoigneret og dehydreret? Eller en personalegruppe, der blev udnyttet, overbebyrdet og undertrykt? Er der noget kriminelt inde i billedet?

    Jeg kan måske forstå, at man kan få kvababbelser, hvis man har sat sin akademiske troværdighed ind på et tidsbundet og populistisk projekt som ledelseskanonen, men når sket er sket, fanger bordet, og så skal der mere end akademisk argumentation til overbevisende at slå bak. Det er betydeligt for lavt at prøve på at blive sine personlige kvababbelser kvit ved at hænge et andet menneske ud, som først og fremmest er kendt for at have passet sit arbejde med liv og sjæl og til glæde for mange, mange flere mennesker, end vi fleste andre kan gøre os forhåbninger om.

  • 08.09.14 Henrik Holt Larsen
    Dyb respekt for din ærlighed og selverkendelse, Kurt

    Vi var mange (inkl. mig selv), der med rette blev dybt fascineret af Thyra Franks missilangreb på traditionel offentlig ledelse. Men det er flot, ærligt og nødvendigt, at Kurt Klaudi nu erkender, at hun ikke burde være blevet kanoniseret. Der er forskel på at være et modigt, innovativt, kontroversielt og inspirerende eksperiment - og på at være rollemodel for en hel sektors ledelsespraksis. Tak til både Thyra og Kurt - af forskellige grunde.

  • 08.09.14 Gitte Krog-Meyer Holmen
    Steen Hildebrandt

    En stor opfordring til Steen Hildebrandt for hurtigst muligt at sætte sig til tasterne og forklare/-svare Thyra Frank og det hun står for. Det haster!

  • 08.09.14 Ivar Nielsen
    "Stille den cvile ulydighed" !?

    Du godeste! Alle husker vel hvordan beboerne stortrivedes under Thyra Frank!? Der er brug for megen mere civil ulydighed i så fald!

    - Sådan taler en autoritetstro teoretisk skriverkarl der ikke har den mindste menneskelige forståelse.

    At han udelukkende er en snæversynet ”systemets mand” kan læses her - http://www.sdu.dk/.../velfaerd/forskere/kurt+klaudi+klausen

  • 08.09.14 Jens Erik Starup
    Andre politiske vinde

    Professorens fortrydelse er vel blot udtryk for, at der for tiden blæser andre politiske vinde, som det vil være karrierefremmende at rette ind efter.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også