Professor i bio-medicin: Medier overdriver og skaber corona-frygt

Det er fejlagtigt, når medierne sammenligner antal af smittede i foråret med antal af smittede nu. Man burde ikke sammenholde tallene, lyder det fra eksperter. Det fortegner og overdriver problemet.

Det er fejlagtigt, når medierne sammenligner antal af smittede i foråret med antal af smittede nu. Man burde ikke sammenholde tallene, lyder det fra eksperter. Det fortegner og overdriver problemet.

Smittetal vokser når man tester mere. Naturligt nok, og ikke raketvidenskab. Men alligevel strammes corona-restriktionerne - forbud og påbud - på den baggrund.

Der skabes bekymring og frygt med overskrifter som “største danske stigning i tre måneder”, ”smittetal stiger overalt i landet” - og påpegning af at det er ”det højeste antal nye smitteregistreringer målt, siden pandemien kom til landet i foråret” osv.
Men den type overskrifter giver ikke et retvisende billede af situationen, mener Søren Riis Paludan, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

”Det er dybt godnat at sammenligne tallene fra foråret med dem, vi måler nu, men det er der selvfølgelig ikke mange overskrifter i. Det er simpelthen fejlagtigt, og det kan man jo også se i, at der lige nu ikke er så mange indlagte, som der var i foråret.”

Ifølge professoren burde medierne slet ikke sammenligne tallene.
”Man leder mere, og derfor finder man mere. Derfor kommer vi aldrig til at vide, hvad smittetallet reelt set er nu i forhold til i foråret,” siger han og opstiller en forklarende analog:
”Vi kan sammenligne det med spørgsmålet: er der flere mus i skoven end sidste år? Sidste efterår satte vi 10 mand ud i skoven for at kigge i 10 minutter. De fandt 10 mus. Året efter sætter vi 1000 mænd ud i tre dage, og de finder selvfølgelig langt flere end 10 mus. Man kan konkludere, at der er flere, der har kigget, men man kan ikke konkludere, om der reelt set var flere mus end året før.”

Det samme mener Christian Weis, der forsker i infektionssygdomme og global sundhed på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
”Tallene er meget, meget svære at sammenligne, fordi tallene lige nu er på en baggrund af, at man tester 50.000 om dagen, og tallene i foråret var på en baggrund af, at man i starten testede omkring 1000 om dagen,” lyder det fra lektoren.

Nyhedernes fokus på sensationer, problemer, konflikt og fare skaber bekymring og frygt som i vekselvirkning bliver basis for at myndigheder kan iværksætte flere restriktioner af frihedsrettigheder for borgerne i Danmark.

Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-er-dybt-godnat-sammenligne...

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.02.21 Sundhed
    Patientrettigheder til hurtig udredning og behandling bliver genindført

    Antallet af COVID-19 patienter på sygehusene er nu faldet så meget, at patientrettighederne til hurtig udredning og behandling genindføres den 1. marts 2021. I dag er ca. 12 pct. af de medicinske sengepladser og ca. 15 pct. af de intensive sengepladser planlagt til COVID-19 i brug.

  • 25.02.21 Sundhed
    Kræftens Bekæmpelse: Sådan får vi tidligere og bedre diagnoser af kræft

    Halvdelen af alle kræftpatienter kommer ikke direkte i kræftpakkeforløb. Men ingen ved præcist, hvad der sker med dem. Og derfor kan sundhedsvæsenet heller ikke for alvor forbedre den tidlige opsporing af kræft. Og det er fatalt for patienterne. Kræftens Bekæmpelse udsender i dag en ny rapport, der skal bane vejen for forbedringer.

  • 23.02.21 Sundhed
    2.500 sårbare og ældre borgere får fremskudte vaccinationstilbud

    Borgere i 17 kommuner bliver visiteret til og kontaktet om et særligt vaccinationstilbud i uge otte. Vaccinationen kan ikke bookes online eller via telefon.

  • 23.02.21 Sundhed
    Pioner i blodkræftforskning modtager Hagedorn Prisen 2021

    10.000 danskere går uvidende rundt med kroniske blodkræftsygdomme og dermed risiko for bl.a. livstruende blodpropper. Det er et område, professor Hans Hasselbalch har viet sit professionelle liv til at forske i. Et arbejde, han betegner som en hjertesag. For sin imponerende og skelsættende indsats modtager han Hagedorn Prisen 2021 på 1,5 mio. kr.

  • 22.02.21 Sundhed
    Godt nyt: Flere lægemidler til sjældne sygdomme

    Flere patienter med sjældne sygdomme får mulighed for behandling, når der løbende godkendes flere lægemidler til sjældne sygdomme. Det er et stort plus for de mange patienter, siger Lægemiddelindustriforeningens koncernchef Ida Sofie Jensen.