Radikal Ungdom: Civilsamfundet skal være en del af velfærdsmodellen

Velfærdsstaten skal nytænkes, og der må bygges en ny alliance, hvor civilsamfund og velfærdssystem forenes, skriver Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen, i velfærdsdebatten.

Velfærdsdiskussionen koges ofte ned til et valg mellem offentlige og private tilbud. Jeg har aldrig forstået, hvorfor civilsamfundet mases ud af den ligning. Danmark tæller stærke civile kræfter, der kan løfte velfærdsopgaver, som bodybuildere kan løfte jern. Det skal vi udnytte. 

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

I min vision for velfærdssamfundet er staten garant for de mest elementære velfærdsydelser. Det gælder fx inden for sundhed, uddannelse og ældreplejen. Alle danskere skal have adgang til basale velfærdsydelser; også de mest udsatte. Derfor er det en dårlig idé at privatisere velfærdssamfundet fra A til Z.

Men offentlig velfærd skal ikke stå alene. Civilsamfundet skal inddrages i langt højere grad. Det er håbløst, at frivillige kræfter ofte parkeres på sidesporet. Vi skal lade den offentlige sektors helte få hjælp af civile helte – til gavn for både borgere og statsfinanser. Vi skal aktivere den civile velfærdsmotor. 
 
Engagement er dybt forankret i os
Over halvdelen af den danske befolkning er aktive i foreninger. Det gælder forældre, der bager kage til fodboldklubben. Unge, der går på gaden for de hjemløse. Ældre, der giver råd og hjælp til utilpassede unge. Det civile engagement ligger dybt forankret i vores DNA.
 
Alligevel har der i mange årtier været berøringsangst for at parre civilsamfundet og velfærden. Først og fremmest er man bange for at erstatte lønnet personale med frivillig arbejdskraft. Det socialdemokratiske velfærdsprojekt har gjort det svært at udfordre fagbevægelsens jerngreb om de offentlige velfærdsskabere. Men det er tid til at droppe berøringsangsten.

Forenings-Danmark skal ikke skubbe det offentlige fuldstændigt ud af velfærdssporet. Selvfølgelig skal staten sikre rammerne for et solidarisk velfærdssamfund. Men frivillige kræfter kan supplere de offentlige hænder. Jeg tror, det kunne løfte kvaliteten af den danske velfærd helt kolossalt, hvis civilsamfundet fik lov at supplere den velfærdsindsats, staten sidder for bordenden af.

Lad civilsamfundet kommet helt ind i velfærdssystemet
Et eksempel på et civilt velfærdsinitiativ, der kunne supplere den offentlige velfærd med et gevaldigt kvalitetsløft som resultat, er brugen af frivillige mentorer i de danske kommuner. Mentorer der kan fungere som rollemodeller for flygtninge og unge uden for arbejdsmarkedet, som kunne bruge et venligt skub i den rigtige retning. Nogle kommuner gør allerede brug af mentorordninger – med stor succes. Hvorfor er det ikke en central velfærdsindsats over hele landet?
 
Et andet eksempel er Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp er uundværlig under flygtningekrisen. Unge på min alder arrangerer lektiecaféer, udflugter, idrætsaktiviteter. Politikerne taler ofte om, at Danmark skal kunne ”følge med” i flygtningekrisen. Det kræver blandt andet, at vi bruger den man-power, som den danske befolkning stiller til rådighed. Danskerne ønsker at hjælpe, at lære nye kulturer at kende, at tage ansvar. Det vidner om, at civilsamfundet under trange tider, kan hjælpe til. Måske burde vi stoppe snakken om, at Danmark skal kunne følge med – uden for asylcentrene. Vi burde tale om at lade civilsamfundet følge med – ind i asylcentrene.

De danske natteravne er endnu et eksempel. Natteravnene er en ordning, hvor voksne mennesker i gule jakker vandrer rundt i mørket, ofte i udsatte boligbyggerier. Det lyder skummelt. Men ikke desto mindre er Natteravnene med til at skabe tryghed blandt de unge. Natteravnene er ikke repræsentanter for myndighederne, hverken politiet eller socialrådgiverne. Men som de selv siger, har de stor ”psykologisk gennemslagskraft”. De unge ved, at Natteravnene er frivillige. De unge spejler sig i dem, ser op til dem og værdsætter deres omsorg. En socialrådgiver er uundværlig, men natteravnene flyver rundt i de områder, hvor socialrådgiveren må give op. De skal integreres endnu mere i den danske velfærdsløsning. 

Sæt strøm til den civile velfærdsmotor
Det civilt funderede velfærdssamfund er egentlig rimelig ligetil. Det offentlige Danmark kridter banen op, sikrer at borgerne modtager en velfærdsydelse og garanterer deres retssikkerhed. Det civile Danmark supplerer de offentlige hænder, tænker ud af boksen og bidrager til at højne velfærdsydelsernes kvalitet. 
 
På den måde skabes velfærd i et sammensurium af offentlige og frivillige hænder, der både er bedre og billigere end den 100 % statsdrevne velfærdshåndtering. Det kræver blot, at vi lader civile helte og offentlige helte kæmpe sammen. Det kræver, at vi aktiverer den civile velfærdsmotor.
Emneord: Victor Boysen, Radikal Ungdom, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Civilsamfund, Frivilligt arbejde
Kommentarer
  • 24.02.16 Jens Chr. Jensen
    Fremtidens "velfærdssamfund".

    Har du et andet ord for fremtidens "velfærdssamfund"? Jeg synes at ordet "velfærdssamfund" giver nogle associationer, som ikke bliver gældende for fremtiden.

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også