På stort set samme tid er der i disse år sat omfattende ændringer i gang omkring den danske folkeskole på mindst fem forskellige store områder:
- Reform. Den nye folkeskolereform betyder bl.a. længere skoledage, nye samarbejder mellem pædagoger og lærere og nye roller til lærere og skoleledelse.
- Arbejdstid. Konflikten om lærernes arbejdstid griber ind i medarbejdernes daglige tilrettelæggelse af al arbejdet og skaber fortsat debat om, hvorvidt lærerne har nok tid til forberedelse og til forandringsprojekter.
- Kultur og dagligdag. I en del kommuner griber krav om fysisk tilstedevær på skolen om eftermiddagen ind i grundlæggende kultur og i noget så nært som den enkelte medarbejderes mulighed for fleksibiltet i et moderne familie og arbejdsliv.
- Inklusion. En ny lov om inklusion betyder, at børn, der tidligere har gået i specialundervisning, nu skal inkluderes i den almindelige folkeskole, og det fører til mange diskussioner og til større udviklings- og videreuddannelsesindsatser.
- Faldende børnetal. En del kommuner er berørt af faldende børnetal og i gang med strukturændringer og skolesammenlægninger, som selvsagt berører alt omkring de involverede skolers dagligdag.
Spænder de enkelte indsatser ben for hinanden?
Spørgsmålet er, om der samlet set er sat så meget igang, at det ikke er de enkelte indsatser hver især, der kan ende med at blive en barriere - men at de enkelte indsatser tilsammen simpelthen kan spænde ben for hinanden.
Tager man kommunikationen om den ustoppelige ballade om folkeskolen som en temperaturmåler for den samlede forandring - så er det ihvertfald værd at være særligt opmærksom på risikoen.
Læs også “Regel 1: Kommunikation er dit termometer!
Fra mange sider har jeg efter at have fulgt skoledebatten i en årrække hørt megen og bred anerkendelse bag intentionerne i den nye folkeskolereform - jeg deler personligt denne anerkendelse, selvom min personlige holdning ikke er relevant for mit faglige baserede synspunkt om, at “God ledelse = God kommunikation”.
Reformen gaber - som udtrykt af bl.a. undervisningsminister Christine Antorini - over en af de største reformationer af folkeskolen nogensinde.
Nærmest alt er sat i røre på samme tid
Måske det godt kan realiseres ledelsesmæssigt isoleret set. Men når det bliver lagt sammen med samtidige indsatser på en række andre grundlæggende områder, der griber tæt ind i skolens dagligdag - ja, så bliver kompleksiteten af det at implementere en skolereform større.
Nærmest alt er sat i røre på samme tid. Det kan godt være, at alting er godt og rigtigt - men måske ender det alligevel med samlet set “at blive for meget”, og dermed bliver indsatsen ikke så effektiv som ønsket, og visioner, målsætninger og resultater kan blive utydelige og svære at nå.
Sæt det gamle amerikanske flådeprincip højt, højt på dagsordenen
Omsat til en anden hyppigt nævnt terminologi: Bliver varme hænder for meget til kolde hænder? Handler velfærds- og ressourcedebat lige så meget om, hvordan vi bruger ressourcerne som om, hvor mange ressourcer vi har? Er det en forkert påstand, at for stor kompleksitet øger risikoen for at tippe den forkerte vej?
Jeg opfordrer igen til at sætte det gamle amerikanske flådeprincip “Keep it simple, stupid” højt, højt på dagsordenen i diskussionerne om den offentlige sektor i Danmark i det kommende årti - første gang omtalt i mit blogindlæg her på DenOffentlige “Mistillid, kontrol og stress - hov, hvor blev skurken af”.
Måske er det en af de helt afgørende faktorer i diskussionerne om, hvordan vi indretter og får råd til fremtidens offentlige sektor.
Tænk hvis simple løsninger nogle gange er billigere og bedre, skaber mere engagement og arbejdsglæde - og dermed bedre resultater? Er det i grunden ikke det, alle taler om, når der tales reformer, tillidsreform, innovation og effektivitet?
Hold det simpelt, dumme
Måske bør det blive en selvstændig målsætning for al offentlig ledelse at stræbe mod så simple løsninger som muligt.
Jeg har tidligere i min blog givet eksempler omkring store offentlige digitale løsninger, også i min kronik i Berlingske Tidende i oktober 2014 “Hold det simpelt, dumme” med skolernes Forældreintra som eksempel.
Min påstand er, at hvis tænkningen “God ledelse = God kommunikation” integreres bedre i ledelsen af store offentlige indsatser og projekter, så vil det også kunne yde sit bidrag til, at løsningerne bliver mere simple.
Kan det forklares, kan det forsvares, det bliver lettere at gennemføre, og det bliver lettere at fastholde engagementet hos medarbejderne.
Læs også “Regel 2: Hvad pokker er meningen med det hele?”
