Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

I dette ferieparadis får turisterne prischok: Det er blevet 50% dyrere på tre år

Rejse

11/06/2025 13:37

Lukas Andreas

Priserne er steget så voldsomt, at landets egen premierminister nu advarer branchen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du tidligere har nydt billige drinks og solrige dage ved Adriaterhavet, bør du måske dobbelttjekke sparegrisen, inden du næste gang booker ferien til Kroatien.

I løbet af de seneste tre år har landet nemlig oplevet en prischok på op til 50 procent, og det får nu feriegæsterne til at vende blikket mod mere prisvenlige alternativer som Spanien og Grækenland.

Sådan skriver det tyske medie Kroatien-Nachrichten.

Det britiske magasin Express beskriver ligeledes, hvordan Kroatien tidligere har været det oplagte valg for især tyskere, østrigere, danskere og italienere, der var på jagt efter sol, strand – og ikke mindst fornuftige priser.

Men nu står det populære ferieland over for store problemer, fordi turisterne reagerer kraftigt på de stigende udgifter.

Men hvorfor er priserne skudt i vejret, når energiomkostninger og moms stadig er relativt lave i Kroatien?

Svaret findes ifølge eksperter i stigende driftsudgifter på restauranter og hoteller, og det kan få alvorlige konsekvenser for hele turismebranchen.

På Tripadvisor udtrykker turister allerede frustration. En norsk feriegæst skrev skuffet: ”Alting er blevet markant dyrere. Priserne er steget voldsomt på få år – jeg er ikke sikker på, at vi vender tilbage.”

Han er langt fra alene, selvom en britisk turist dog ikke kunne mærke den store forskel mellem sine ferier på Rovinj og Hvar, bortset fra vinpriserne, som var lidt venligere i Rovinj.

Udviklingen har allerede resulteret i et fald i omsætningen fra udenlandske turister på 0,7 procent sidste sommer.

Dertil kommer, at Kroatien i år har oplevet 18 procent færre tyske turister og 14 procent færre franske.

Premierminister advarer branchen

Premierminister Andrej Plenković har bemærket tendensen og advaret branchen:

”Der er simpelthen ingen grund til at hæve priserne, især ikke under turistsæsonen. Andre lande tilbyder jo også sol, strande og kultur. Vi skal være forsigtige, hvis vi vil bevare vores konkurrenceevne.”

Sidste års rekordsæson med 21,7 millioner besøgende og en indtjening på 15 milliarder euro er nu i fare – så måske skulle Kroatien skrue ned for prisfesten, hvis det stadig vil være feriefavorit.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK