Forside Rejse Nu begynder det: Et af Europas største flyselskaber aflyser sommerflyvninger

Nu begynder det: Et af Europas største flyselskaber aflyser sommerflyvninger

airplane, stewardess, plane seats, passenger, travel, passager, passasjer, bagasje, fly, flysede, flyvertinde, reise, rejse, ferie
Shutterstock

Nu starter det.

Rigtig mange danskere begynder for alvor at glæde sig til sommerferien, når forårssolen titter frem.

Flybilletterne bliver ofte bestilt lang tid i forvejen, fordi man gerne vil sikre sig plads på de populære ruter sydpå.

Nu trækker mørke skyer dog op i horisonten, da en stor ændring kan få den længe ventede drømmerejse til at fordufte.

Det skriver mediet Portfolio.

Rammer sommerferien

Et af de mest populære flyselskaber i Europa har valgt at skære voldsomt i deres planlagte afgange til sommer.

Lufthansa fjerner nemlig hele 20.000 europæiske kortdistanceflyvninger fra deres program, hvilket rammer utallige passagerer.

Flyselskabet tager det drastiske skridt, efter brændstofpriserne er fordoblet på grund af den igangværende konflikt i Iran.

Priserne er ganske enkelt fløjet i vejret siden årets begyndelse, hvilket har gjort flere flyruter urentable.

Andre store selskaber, herunder Air France og Delta, har ligeledes været nødt til at skære i deres ruter af samme årsag.

Nogle selskaber vælger i stedet at lade passagererne betale regningen – så billetterne bare bliver det dyrere.

Kan blive permanent

Det tyske selskab forventer at spare omkring 40.000 tons flybrændstof, når de aflyser de mange afgange.

Besparelsen sker primært, fordi man fremskynder en komplet lukning af det regionale datterselskab, der hedder CityLine.

De berørte passagerer bliver dog ikke ladt i stikken, da selskabet tilbyder fuld refusion af de ubrugelige billetter.

Kunderne har også mulighed for at blive rykket over på alternative flyvninger med selskaber som Swiss eller Austrian Airlines.

Ledelsen i flyselskabet afviser ikke, at nogle af de massive nedskæringer på de europæiske afgange vil fortsætte fremover.

De lange ruter bliver dog bevaret, selvom selskabet udtaler, at de har til hensigt at drive dem ‘væsentligt mere effektivt’ i fremtiden.

Ads by MGDK