S og V klar til nyt greb i integrationspolitikken: Flygtninge skal hurtigt i arbejde

Der tegner sig et flertal for at gøre op med den måde, integrationen af flygtninge i kommuner foregår på nu. Uanset om flygtninge kan dansk eller ej, skal de ud på en arbejdsplads fra første dag, mener både V og S. Vejle og Slagelse har gode erfaringer.

Så snart flygtninge kommer til Danmark, skal de ud på arbejdsmarkedet. Også selv om de hverken kan forstå eller tale dansk. Det er et af de bærende elementer i den plan for at integrere asylansøgere og flygtninge, som Socialdemokraterne onsdag fremlægger.
 
Forslaget ligger i forlængelse af partiets parole fra valgkampen: "Kommer du til Danmark, skal du arbejde", forklarer indfødsretsordfører Mattias Tesfaye (S).
 
- I dag er det sådan, at man først og fremmest skal lære dansk og bagefter skal i arbejde. Vi foreslår, at man vender op og ned på det, så man først kommer i arbejde, praktik eller løntilskud og sideløbende lærer dansk, siger Tesfaye.

Integration - det væsentlige

Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side

Et af de job Mattias Tesfaye peger på, at flygtninge kan tage sideløbende med at de lærer dansk, er jobbet som buschauffør.

I dag uddannes buschauffører på uddannelsescenteret UCplus. Her får flygtninge danskundervisning, før de begynder på deres uddannelse. Busselskabet Arriva er imidlertid enig i, at chaufførerne ikke behøver at mestre det danske sprog til fulde, før de kommer ud at køre. 
 
- Som vi ser det, kan flygtninge sagtens køre bus uden at kunne tale et perfekt dansk, siger pressemedarbejder Morten Nissum Larsen til Ritzau.
 
Han påpeger dog, at der i dag er en række lovkrav, der spænder ben for, at personer kan blive buschauffører uden at kunne dansk.
 
Prøver på eget sprog
- Helt lavpraktisk så foregår køreprøven på dansk. Hvis du ikke kan sproget, så kan du ikke få kørekortet, og så kan du ikke blive chauffør, siger han.
 
Arriva håber derfor, at det kan blive muligt at tage prøven på engelsk eller på flygtningens eget sprog.
 
På den måde vil en flygtning fra dag ét kunne begynde at uddanne sig som buschauffør, samtidig med at vedkommende lærer dansk.

Flygtninge - migranter - folkevandring

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.
 
 

Socialdemokraternes plan mangler dog et økonomisk incitament for flygtninge til at tage et arbejde, mener Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth.

V vil have økonomisk incitament
- Socialdemokraterne stemte imod at flytte folk fra den høje kontanthjælp til den lavere integrationsydelse.
 
- Men de mener stadig, at det er realistisk, at mennesker, der kommer hertil, som ikke kan dansk og ikke kender kulturen, vil tage et job, selv om der ikke er et større økonomisk incitament til det. Det har vi jo set ikke hænger sammen, siger Marcus Knuth til Ritzau.
 
Socialdemokraterne baserer deres forslag på erfaringer fra Slagelse og Vejle Kommune. Partiet mener, at de kommuner har været særligt succesfulde med integrationen, og derfor skal andre kommuner lære af dem.
 
I Vejle skanner kommunens jobcenter det lokale erhvervsliv for ledige job, som flygtninge kan oplæres i, i stedet for at forsøge at lede efter job, der passer til flygtningenes kompetencer.
 
Ifølge Torben Møller Hansen, der er formand i Foreningen Nydansk, har den praksis hævet andelen af flygtninge, der kommer i job det første år, fra omkring 12 procent til over 40 procent.
 
Han mener, at nøglen ligger i at lade de forskellige brancher forme den arbejdskraft, de skal bruge. Så kvitterer virksomhederne ved at ansætte flygtningene på almindelige lønvilkår.
 
Løkke: Flygtninge skal i job før de lærer dansk
V og S er tilsyneladende enige om, at flygtninge skal ud på arbejdsmarkedet, selv om de ikke kan dansk endnu.
 
- Man KAN altså godt arbejde og klare sig selv i Danmark, selv om man ikke taler dansk. Derfor skal vi ændre tilgangen: Flygtninge skal i arbejde - og så skal sproget bygges på i tilknytning til det, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen på sin facebookprofil.

- Ellers får vi et kæmpe problem - menneskeligt og økonomisk. I dag er kun tre ud af 10 flygtninge selvforsørgende efter tre år ..., skriver Løkke.

Trepart skal finde løsning
Statsministeren oplyser, at et hovedfokus for de forestående trepartsforhandlinger bliver at skabe en hurtig og ubureaukratisk adgang til arbejdsmarkedet for de asylansøgere, der opnår flygtningestatus i Danmark. 
 
- Det er et vigtigt led i regeringens strategi for at bringe Danmark sikkert gennem den store migrations- og flygtningekrise, der presser hele Europa, skriver Løkke.
 
Han understreger dog, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. 
 
Og han nævner specifikt det omstridte forslag om en lavere løn til nyankomne - kaldet indslusningsløn - der på et tidspunkt så ud til at blive centralt i trepartsforhandlingerne, men som fagbevægelsen er alt andet end begejstret for.
 
- Lad os håbe, at det er et tegn på, at alle dele af det danske samfund kan samles om en løsning - og så behøver man ikke kalde det indslusningsløn, skriver statsministeren efterfulgt af en grinende smiley.
 
Bred politisk enighed
For at det kan lade sig gøre, skal myndighederne fremover have meget bedre styr på, hvilken uddannelse og joberfaring flygtningene har med sig til Danmark, lyder det i Socialdemokraternes integrationsudspil, som præsenteres onsdag eftermiddag.
 
Kompetenceafklaringen skal ske langt tidligere, end den sker i dag, hvor afklaringen af uddannelse og joberfaring først sættes i gang, når en kommune overtager integrationsansvaret.
 
- Kommunerne skal kun modtage flygtninge, som er kompetenceafklaret, lyder det i Socialdemokraternes integrationsudspil.
 
Indfødsretsordfører Mattias Tesfaye (S) uddyber, at kompetenceafklaringen skal finde sted i asylbehandlingsfasen, før man ved, om den enkelte person får tilkendt flygtningestatus i Danmark.
 
- Det skal gælde for de grupper, som, vi ved, med stor sikkerhed vil få asyl her, siger han til Ritzau.
 
- Vi kender i forvejen anerkendelsesprocessen for folk fra forskellige lande. Der er ikke særlig mange fra eksempelvis Pakistan eller Marokko, der får tilkendt asyl. Derfor er der ikke grund til at sætte det helt store system i sving for dem. Men det giver mening at gøre for eksempelvis irakere og syrere.
 
Udspillet lægger derefter op til, at flygtninge skal fordeles til de kommuner, der efterspørger deres kompetencer:
 
- Bopælen skal være valgt på en måde, som sikrer det bedst mulige match mellem den enkelte flygtninges kompetencer og de lokale jobmuligheder i kommunen, lyder det.
 
Forslaget er "et opkog af det, der allerede fungerer rundt omkring i kommunerne", pointerer Mattias Tesfaye.
 
Idéen om at lade flygtningenes kompetencer afgøre deres bopæl møder opbakning hos både Venstre, Liberal Alliance, De Konservative og arbejdsmarkedets parter. 
 
/ritzau/
Emneord: Integration, Flygtninge, Asylansøgere, Arbejdsmarkedspolitik, Beskæftigelsessystemet, Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne, Marcus Knuth, Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, Venstre, Vejle Kommune, Slagelse Kommune, Buschauffør
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også