S-profil: I skal droppe offerrollen
Den socialdemokratiske indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, beder danskere med indvandrerbaggrund om at droppe offerrollen, efter at flere stemmer i de somaliske miljøer har kaldt det for diskriminiation, at eksempelvis Aarhus-borgmester, Jacob Bundsgaard, i sidste uge fortalte, at en stor del af de smittede borgere i Aarhus har somalisk baggrund.
Da det i sidste uge kom frem, at coronasmitten er stigende i Aarhus, der blev det også meldt ud, at tre ud af fire smittede aarhusianere havde somalisk baggrund. Dette faktum italesatte Aarhus' borgmester, da han på et pressemøde redegjorde for smitteopblusningen i Danmarks næststørste by.
Det har fået flere herboende somaliske stemmer og debattører til at føle sig udskammet over borgmesterens eksplicitte udtalelser om covid-19-smitten blandt byens borgere med somalisk baggrund. Disse udmeldinger giver Lars Aslan Rasmussen, der siden valget sidste år har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet og selv har en tyrkisk far, ikke meget for:
Pia Kjærsgaard (DF) reagerede også på meldingen om den stigende smitte i de somaliske miljøer i Aarhus og opfordrede til at lukke ghettoerne, og at man skulle gå hårdere til det somaliske mindretal i Danmark.
Både dette og Jacob Bundsgaards melding har fik flere herboende somaliske stemmer, herunder Abshir Sheikhdon og Ahmed Jibril, til at påpege, at somalierne i Danmark føler sig udskammet af udtalelserne.
"Når det her sker, og folk taler om somaliere på den her måde, så er det som at støde ind i en lang række mini-traumer," sagde Abshir Sheikhdon, der er socialrådgiver og formand for Puntland Forening i Danmark, til Ekstra Bladet.
Det er udtalelser som denne, der fik Lars Aslan Rasmussen til tasterne og bede dem kaste offerrollen over bord og i stedet se på statistikkerne.
"Og der findes andre, der er totalt ligeglade med de værdier vores samfund bygger på, hvilket vi kan se i kriminalitetsstatistikken og nu her i corona-tiden"
"Hvis ikke vi vil indse det, overlader vi debatten til yderfløjene, som har to forskellige, men lige verdensfjerne budskaber: Der er ingen integrationsproblemer, eller der er kun integrationsproblemer," afslutter den socialdemokratiske indfødsretsordfører sit opslag med.
Â