SÃ¥dan er kandidater opstillet: Partilister vs. sideordnet opstilling

De etablerede partier opstiller primært deres kandidater på sideordnet opstilling men også partilister kommer i brug, når partierne vil styre, hvem der bliver valg. 

 

Enhedslisten bruger eksempelvis langt de fleste steder partiliste, ligesom også det nye parti Nye Borgerlige har valgt partiliste i flere kommuner.

FÃ¥ her et overblik over de to opstillingsformer her:

 

På partilister er kandidaterne opstillet i prioriteret rækkefølge. Først beregnes kandidatlistens fordelingstal. Kandidater, der opnår et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.

 

Kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet i personlige stemmer, tildeles i partilistens rækkefølge og så langt, listestemmerne rækker, så mange listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer lige netop udgør fordelingstallet. 

 

De kandidater, der på den måde opnår fordelingstallet, er valgt. Skal der vælges flere kandidater end dem, der har opnået fordelingstallet, vælges de i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal.

 

Kandidaterne vælges i rækkefølge efter antallet af personlige stemmer. Listestemmerne har derfor ingen betydning for kandidatudvælgelsen.

 

Med sideordnet opstilling er det udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.

 

Det var ændringen af valgloven i 1985, der åbnede op for sideordnet opstilling. Ved de efterfølgende valg er andelen af partier med sideordnet opstilling steget støt.

 

Kilde: Den Store Danske, Ritzaus valgkompendium.

 

/ritzau/