Foto: Shutterstock

Særlige corona-tiltag udløber i Midt- og Vestjylland

04/12/2020 10:25

Theis

De særlige tiltag i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner udløb i går den 3. december. Den ekstraordinære testindsats i de to kommuner fortsætter dog som planlagt til og med den 6. december.

Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner er ikke længere underlagt særlige tiltag i forhold til resten af landet. Tiltagene gjaldt til og med den 3. december og var målrettet inddæmning af smitte med minkvarianter hos mennesker.

Sundhedsmyndighederne har på baggrund af nyeste data for smittespredning vurderet, at det ikke længere er nødvendigt med særlige tiltag i Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Kommunerne er nu underlagt de samme tiltag, som gælder i resten af landet.

Siden den 23. november og til i dag er i alt 35 % af befolkningen i de to kommuner blevet testet. De lokale myndigheder opretholder den ekstraordinære testindsats i de to kommuner til og med den 6. december som planlagt. 

Mest Læste

Annonce