Servicestaten salter vejen til social deroute

Velfærdsstaten er blevet til en servicestat for middelklassen. Servicestaten salter vejene for middelklassen - men efterlader resten af samfundet med færdige serviceløsninger, der stigmatiserer mere end de gavner. Det er et fundamentalt skifte væk fra den oprindelige intention med velfærdsstaten, og det er imod danskernes interesser.

Velfærdssamfundet anno 2013 forventer, at syge og ledige har familie, arbejdsgiver og omgangskreds, der straks forstår og handler på en livskritisk situation.

Glem de fine ord og romantiske forestillinger om velfærdsstaten. Det offentlige anno 2014 er servicesektor for middelklassen - en servicestat. Borgere, der har styr på livet får vuggestue, børnehave, skole, uddannelse og tilskud fra servicestaten hele vejen gennem livet.

I servicestaten bliver vejene fejet, saltet og vedligeholdt. Vandet pumpes i hanerne og servicestaten tager imod returvandet, når det er fyldt med lort og badesæbe. Har du svært ved at holde vægten, slippe tobakken, få dine børn afsted til skole eller ondt i livet står råd, kurser og læger til rådighed. I servicestaten sikrer en smart app, at borgerne via smartphone kan indberette vinterens huller i vejene, så de hurtigt lappes, og vil en ny virksomhed til kommunen er der oprettet en kvik-service, så det kan ske med ekspresfart.

Men møder man muren i form af ledighed eller alvorlig sygdom starter en stigmatiserende rejse, som risikerer at sende en ud af middelklassen og ned til de udsatte. Ned til den underklasse, som middelklassen taler pænt om, men helst ikke rummer i hverdagen.

Jobcentrene kan ikke følge med

De senere års reformer af beskæftigelsesområdet har re-justeret velfærdsmodellen fundamentalt. Meget af det er sund fornuft, der handler om at mennesker skal arbejde. Men borgernes oplevelse af, hvad velfærdsmodellen leverer, er den samme som altid.

Læg hertil, at den offentlige sagsbehandling ikke stemmer overens med de timeglas, som reformerne har indført. For nylig blev det afsløret, at jobcentrene er massivt bagud med de ressourceforløb, som blev indført med kontant- og fleksjobreformen. Nu får selvsamme jobcentre et halvt år til at forberede en sygedagpengereform, som i øvrigt er vedtaget få dage før tusindvis af syge borgere får halveret eller helt mister deres eksistensgrundlag.

Denne udvikling truer den tryghed, som den offentlige velfærd ellers er kendt for at levere. Men først lidt om den den nye servicestat:

Mener du, at det offentlige redder dig, når det bliver din tur?

Så kan det være, du bliver skuffet. Du bliver afhængig af systemet - men du skal redde dig selv. De gennemgribende reformer af beskæftigelsesområdet er sket uden nævneværdig forståelse for det afhængighedsforhold der er mellem borgeren og det offentlige system.

Velfærdssamfundet anno 2013 forventer, at den enkelte borger underlægger og indretter sig efter den måde systemet træder til med sagsbehandling, visitering, deadlines, rehabilitering, ydelser eller lægelige behandlinger og vurderinger.

Henning Christophersen: Politikerne mangler lederskab

Moderniseringen af den offentlige sektor er delvist mislykkedes, mener tidl. finansminister og formand for Venstre, Henning Christophersen. Han var arkitekten bag Moderniseringsprogrammet fra 1983, der i dag ses som moderen for de sidste 30 års forsøg på at skabe en effektiv offentlig sektor.

Læs interview med Christophersen her

Samtidig betyder reformer på beskæftigelsesområdet, at du har 6-24 måneder til at finde nyt job, hvis du bliver ledig, eller at blive rask igen, hvis du eksempelvis bliver ramt af kræft.

Har du talt med dit netværk i dag?

Kan du ikke klare dig inden for fristerne, forventer systemet, at din familie, netværk eller omgangskreds træder til. Velfærdssystemet kan højst garantere en kontanthjælp eller lignende, som i øvrigt er ens for alle i din årgang, og forresten kun gælder, hvis du bor alene eller din partner er i samme situation som dig.

Sådan er virkeligheden, og derfor ender tusindvis af borgere mellem systemets nye forventninger og deres familie og venners generelle forventning om, at velfærden holder hånden under mennesker, der har brug for det. De falder uden at nogen af os egentlig lægger mærke til det.

Presset på et menneske, der har færre penge end regningerne kræver, er drænende. For mentalt overskud. For energi. For evnen til at tænke og handle rationelt. For troen på fremtiden. Mennesker vil gå langt for at have råd til mad. Syge må eksempelvis vælge medicin fra, for at kunne betale regningerne hver måned.

Men kulturen i Danmark kan ikke rumme disse mennesker. Vi er hverken kulturelt eller mentalt indstillet til, at det er ok at have udfordringer, at skulle begynde forfra, at kæmpe for overlevelse. Vi er opdraget til at fastholde en illusion om at “det går fint” så længe som overhovedet muligt. Selv langt inde i familien.

Derfor er servicestaten mere et problem end en løsning.

Danskerne vil noget andet

Paradokset i alt det her er, at danskerne egentlig vil noget andet. Danskernes sociale bevidsthed er stor, og det skyldes måske netop en forestilling om, at velfærdsstaten er den solidariske løsning, der holder hånden under de mest udsatte grupper.

Når forskellige analyseinstitutter spørger danskerne, er sympatien for udsatte grupper stor. Eksempelvis er to ud af tre borgere positive over for initiativet Stemmer på Kanten, der mobiliserede socialt udsatte op til kommunalvalget.

Tidligere på året sagde en anden undersøgelse fra KLs magasin Momentum, at borgerne forventer, at det offentlige træder til, når man har brug for det, og da regeringen fremlagde sine sociale 2020-mål mente blot 13 procent af de adspurgte i en måling, at det er en dårlig ide med sociale mål. Bevidstheden om, at den offentlige sektor på én gang skal sikre den enkelte og samtidig holde hånden under de mest udsatte er således stærk.

Livskriser og sammenhængskraft

Selvom man ikke i dag kan tale om et formål med velfærdsstaten, står denne grundindstilling i øvrigt godt i forhold til den intention, som har fulgt velfærdsstatens udvikling.

Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til Nick.
Læs også hans bog Velfærdsillusionen. Findes som lydbog her, og som alm. bog her.  Hør uddrag og podcasts her.

“Formålet med Velfærdsstaten findes ikke, og de mange, der tales om, er opfundet i bakspejlet. Men Velfærdsstaten har aldrig handlet om et humanistisk menneskesyn. Det har i første omgang handlet om at undgå revolution, oprør og konflikter, og i næste omgang om at sikre arbejderne en række grundlæggende rettigheder i fællesskabet.” Sådan beskriver professor Ove Kaj Pedersen det.

Som et menneske i livskrise glider dit sociale netværk, familie, venner, omgangskreds lige så stille bort. Ensomheden bliver stærkere og stærkere. Du presses ud af kendte og etablerede relationer og over i nogle andre. Du finder sammen med andre i samme situation. Præcis som DenOffentlige.dk har beskrevet i flere artikler om socialkrisen og den sociale modstandsbevægelse.

Det truer sammenhængskraften, og giver benzin til de oprør og konflikter, som Ove Kaj Pedersen taler om. Den verdenskendte danske model, som vi normalt bryster os af, er i opløsning. Den danske velfærdsmodel er forandret til en servicemodel, uden at flertallet har opdaget det, endsige bakket op om det.

Om kort tid fremlægger Carsten Koch-udvalget sin første rapport af to om indsatsen over for ledige. Omend det kommer lidt sent i forhold til de reformer, der allerede er vedtaget, står et stort spørgsmål og blinker: Hvordan skaber man balance mellem borgernes forventninger og det system, de møder, når en livskrise sætter ind?

 

 
Emneord: Servicestaten, Social, Jobcentre, Sagsbehandling, Beskæftigelse, Kontanthjælp, Socialkrisen, Konkurrencestaten, Chefredaktør Nick Allentoft, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, 5 år med DenOffentlige
Samfundssind v. Nick Allentoft på DenOffentlige.dk Tidligere stifter og chefredaktør på DenOffentlige.dk....
Aktivitet: Artikler: 88 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 20.12.13 Anders Bo Poulsen
    Man kan ikke skabe arbejde ved at gøre det surt for de svageste.

    Hver gang jeg lukker op for radioen for at høre nyheder. Handler det om sanktioner mod arbejdsløse og folk på kontanthjælp. Det er sådan jeg høre det. For jeg ved godt at der ikke er et eneste job som venter på at jeg bare skal søge det. Nej der er andre der er yngre og har bedre psyke og helbred en jeg.

    Men jeg kan fortælle hvordan der kan blive arbejde til alle som kan og vil arbejde.

    Jeg ved godt at det er der ikke mange der vil høre på det. For det handler om fordeling. Men det kan også være værd at høre på for dem som er på arbejdsmakret og er meget bange for, ikke at kunne holde til det i længden. Jeg er sikker på at der er mange arbejdsløse som gerne vil have bare nogle timer om ugen. Og nogle vil gerne have nogle færre timer.

    Vi har en norm for hvor mange timer man skal arbejde for at have fuld tid. Den kunne man starte med at sætte ned. Den må kunne reguleres efter udbudet af arbejdskraft. Så hvis det med at der bliver brug for flere hænder, bliver en realitet så stiger arbejdstiden.

    Det er også vigtigt at arbejdstiden bør være individuel. Det er bedre at lade folk arbejde mindre end at vente på at de bryder sammen og må melde sig syge.

    Så er der det med økonomien. Hvis det store regnestykke skal gå op så dur det ikke at nedsat arbejdstid også skal være med fuld lønkompensation. Hvordan det skal regnes ud vil jeg ikke gøre mig klog på. Men det må kunne gøres.

    Det med at øget vækst løser problemet med arbejdsløshed tror jeg ikke på. Det er langtfra realistisk. Der produceres i forvejen et ensomt overskud af alt muligt. Øget vækst kan slå os alle sammen ihjel.

  • 20.12.13 Leif Mathiesen
    Problemerne ligger på borgen

    Problemerne ligger i at ministrene og mf har for høje lønninger, pensioner osv. Og ja bank bare til mig når jeg siger det :-) kan tåle kløene!!! Jamen andre lande har de også høje lønninger, ja se hvordan det går med de andre lande ? Politikkerne og embedsmændene tjener for meget, de har ikke den samme opfattelse for penge og overlevelse, som dem der ingenting har, de har ikke de samme problemer med at få hverdagen til at gå, for de har deres på det rene, men okay det er jo også dem selv der laver lovene, så hvorfor skulle de lave reformer osv. som vil ramme dem selv??? Danmark vågn op, hvis landet ikke skal blive en ren farce (måske allerede for sent ? ) kriminaliteten vil stige eksplosivt de næste år, og tro mig det er ikke kun den lokale døgnkiosk det kommer til at gå ud over, de rige vil blive et jaget folkefærd vent og se !!!!

  • 20.12.13 K. Amstrup
    Forsørgelse

    Jeg syntes det er så frygtelig at politiker tvinger folk til at gå fra hinanden, tvinger folk til at dele deres børn 1 til hver for at overleve. En far på kontanthjælp og en mor under uddannelse tjener for meget, hvor langt skal vi ud, hvordan skal man kunne leve af 16.500 kr. med alle de afgifter, skater, var ude at handle i går. 1 Rugbrød 10kr. 1 smør 7kr. 1L mælk 5,50kr. 1 pose kartofler 14kr. 250g kød 20kr. Kødet var sidste holdbarheds dag. Alle disse ting er tilbuds vare, men også ting vi har brug for.. En alm. plejehjems bolig pris 5.500 + forbrug 1500 pr. mdr. der til kommer mad 3200 kr. div. alm ting poser vc papir medicin frisør.. hvordan skal det hænge sammen 8.500 pr mdr. UDBETALT EFTER SKAT. Kan så gu godt forstå at folk flytter hver til sit. Vi betaler skat af ALT flere gange men får intet retur kun at vi "SKAL SPARE". Hvordan skulle væksten på job marked komme op når staden giver flere mill til andre lande, brug de penge på Dansker, vi har mange som trænger her hjemme til hjælp. Brug pengene på Børnefamilierne, de syge, pensionisterne, det vil give et opsving. Som det er nu giver vi børnene strees og nerver og savn efter far og mor samme, syge bliver syger af at presset bliver støre i det de mister forsørgelse uden forsørgelse igen hjem og mad. Hvad er det de vil med Danmark, kan vi ikke engang havde vores Grundlov uden de BRYDER den. Jeg tror mange Dansker vil sige hvad er der at leve for. Grundloven for at sikre borger, med Lov & Ret skal land bygges. Glædelig jul og godt nyt år hvis nogen kan bruge det...

  • 20.12.13 Ole Jakobsen
    Balancen

    Der er sket et glidende skred i udgangspunktet for velfærden, fra at tage udgangspunkt i den enkelt borgers situation, til udelukkende at handle om økonomi.

    Op gennem 70'erne blev førtidspension brugt til at lette presset på arbejdesmarkedet, det var for nemt, blot at blive placeret på livslang forsørgelse.

    Det der sker i dag er en modreaktion, som har udviklet sig ekstremt. Det er altså gået fra ingen begrænsning i velfærden til, at velfærden næsten er ophørt. Det er gået fra mennesket til udelukkende økonomi. Det der forstærke situation, er den afmagt og retsløse tilstande det har udviklet sig til. I 70'erne kunne man virkelig "realisere sig selv" som det hed, på det offentliges regning. I dag udsættes man for tvang og overgreb som handlingslammer folk og mange bliver ramt af apati.

    Ingen har endnu formået, at lave en afvejning mellem det enkelte mennesker og en fornuftig styret økonomi, det ender hele tiden med enten eller.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også