Skovhus privathospital bliver landsdækkende

Sundhed

23/04/2019 19:20

Granhøjen

Danmarks største psykiatriske privathospital Skovhus Privathospital mærker stigende efterspørgsel på behandling og udredning fra patienter i hele landet. Derfor åbner hospitalet nu en klinik på Fyn og en i Aalborg.

Den 29. april åbner en ambulantklinik i Aalborg, og i juni måned åbner en lignende klinik i Nyborg. Det betyder, at Skovhus Privathospital fremover i alt har fire afdelinger. Klinik København, Klinik Nyborg, Klinik Aalborg og hovedafdelingen i Annebergparken i Nykøbing Sjælland. Klinikkerne er åbne for ambulante privatbetalende patienter og patienter henvist fra det offentlige og forsikringsselskaber.

Læs mere fra Granhøjen

Granhøjen har en blog på DenOffentlige, hvor institutionen løbende deler viden og forholder sig til debatten om bosteder.

Forstander Grete Mikkelsen har skrevet flere indlæg.

Se indlæg fra Granhøjen her.  

Skovhus Privathospital har de senere år oplevet en stigende interesse og efterspørgsel. Fra 2017–2018 er antallet af patienter på Skovhus Privathospital tredoblet, og med de nye klinikker kan Skovhus Privathospital tilbyde endnu flere patienter højt kvalificeret ambulant psykiatrisk behandling uden ventetid.

”Vi er glade for at kunne imødekomme efterspørgslen på psykiatrisk behandling uden ventetid flere steder i landet. Vi vil ikke have ventetid, når det handler om psykiatrisk behandling,” siger Kit Kjærsgaard, som er sygehusdirektør på Skovhus Privathospital.

Skovhus Privathospital er specialiseret i psykiatrisk behandling til børn, unge og voksne. Herudover tilbyder hospitalet en bred pallette af behandlingstilbud inden for psykologbehandling, akupunktur, kostvejledning og sygeplejefaglige ydelser.

”Vi lægger stor vægt på at komme hele vejen rundt om patienten. Det handler ikke kun om at diagnosticere og behandle den psykiatriske lidelse. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan hjælpe patienten til at tage fat på andre problemstillinger, som kan hindre deres livskvalitet. På samme måde tilbyder vi en stor inddragelse af de pårørende, fordi vi ved, at psykisk sygdom kan ramme ikke bare den enkelte patient men også have store konsekvenser for de dem,” siger Kit Kjærsgaard.

På klinikkerne i København, Aalborg og Nyborg udbyder Skovhus Privathospital ambulant behandling hos psykiater og psykolog samt ambulant udredning.

Læs mere på www.skovhusprivathospital.dk

 

Mest Læste

Annonce