Vulgære kommentarer, uønskede berøringer, overgreb og generelt krænkende adfærd. Den aktuelle debat om #metoo og en række undersøgelser gennem de seneste år viser, at særligt unge kvinder, men også mænd, udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen. Samtidig er der mange sager, som ikke kommer frem, fordi den krænkede fx føler skyld, skam eller føler sig tvunget til at holde sagen hemmelig af frygt for konsekvenserne.
Det skal der laves om på, og der er brug for handling. Derfor sætter regeringen ind med 14 initiativer, der skal forebygge seksuel chikane og bidrage til/understøtte, at sager kommer frem i lyset og bliver håndteret rigtigt.
Trepartsaftale om seksuel chikane
Regeringen vil som det første invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsdrøftelser om bedre forebyggelse af og større konsekvens ved sager om seksuel chikane på arbejdspladsen. Arbejdsmarkedets parter kan nemlig sammen med regeringen bidrage til at skabe den nødvendige kulturændring.
Regeringen vil blandt andet drøfte med parterne, hvordan man sikrer en mere konsekvent håndtering ude på arbejdspladserne i sager om seksuel chikane. For det må og skal have mærkbare konsekvenser, hvis en leder eller en kollega krænker en anden på arbejdspladsen.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard om seksuelle krænkelser:
"Ingen skal udsættes for seksuel chikane eller føle sig krænket på deres arbejdsplads. Arbejdsgiverne bærer ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden, men vi kan jo desværre med al tydelighed konstatere, at der er behov for, at vi fra politisk hold sætter flere ting i gang for at komme problemet til livs og sørge for, at der bliver grebet ind, når der opstår sager – og allerhelst inden de opstår."
"Dem med de laveste lønninger har ikke været så meget i fokus i debatten, men vi kan fx i en opgørelse fra FH se, at de udsættes for krænkelser og chikanerier syv gange så ofte som højtlønnede i hverdagen. Det kan fx være tjenere og andre i restaurationsbranchen eller fx lærlingen på byggepladsen."
"Det skal vi have frem og få gjort noget ved. Jeg vil gerne drøfte med arbejdsmarkedets parter, om vi har de nødvendige redskaber til at kunne skabe den nødvendige kulturændring. Vi skal blandt andet drøfte, om der er behov for at ændre på lovgivningen. Jeg ser frem til drøftelserne med arbejdsmarkedets parter."
Ny whistleblowerlov
Regeringen vil også med en kommende whistleblowerlov give alle ansatte mulighed for at henvende sig via whistleblower-ordningen om tilfælde af seksuel chikane på arbejdspladsen.
Det vil ske som led i gennemførslen af EU’s whistleblowerdirektiv, hvor regeringen lægger op til at udvide beskyttelsen til blandt andet også at omfatte sager om seksuel chikane, selvom det ikke er et krav efter direktivet.
Derudover bliver der oprettet en alliance med relevante organisationer, NGO’er og arbejdsmarkedets parter, som skal sikre vedvarende fokus på bekæmpelse af seksuel chikane i samfundet og den nødvendige kulturændring gennem blandt andet dialog og videndeling.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard om at bryde tabuet:
"De mange kvinder, der er stået frem og har fortalt om seksuel chikane, skal ikke have gjort det forgæves. Det er nu, vi skal handle, bryde tabuet og ændre kulturen på arbejdspladserne. Seksuel chikane skal ikke være acceptabelt i Danmark. Debatten og undersøgelser viser, at seksuel chikane findes i alle brancher og på mange arbejdspladser."
"Derfor er der behov for, at alle arbejdspladser ser på sig selv og deres kultur. Det er først og fremmest den enkelte arbejdsplads, der har ansvaret for at skabe åbenhed om seksuel chikane og sikre, at der er politikker, retningslinjer og klare processer for håndtering af sagerne. Med initiativerne understøtter regeringen den nødvendige kulturændring. Det er centralt, at både kvinder og mænd kan føle sig trygge og sikre, når de går på arbejde."
Fokus på eksisterende muligheder for at bekæmpe seksuel chikane
Der er i dag et forbud mod seksuel chikane både på og uden for arbejdsmarkedet, og reglerne er meget klare. Foruden de nye initiativer skal der rettes fokus på de muligheder, der allerede er på arbejdsmarkedet for at komme den krænkende kultur til livs. Arbejdsgiverne har allerede en række ansættelsesretlige redskaber, der giver mulighed for at skride ind, hvis der opstår en sag om seksuel chikane, og i sidste ende afskedige krænkeren.
De forskellige muligheder forventer regeringen, at arbejdsgiverne anvender i langt højere grad, end de gør i dag. Der skal være en konsekvens, hvis en leder eller en kollega krænker en anden på arbejdspladsen.
Godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane blev hævet med en tredjedel, og næste år følges der op på, om det har haft den ønskede virkning.