Spar penge på varmeregningen til vinter

11/04/2018 12:25

Nick Allentoft

En hård vinter kan nemt betyde store udgifter på varmeregningen, for du har med garanti ikke lyst til at fryse i dit eget hjem.
Heldigvis kan du sagtens reducere dine varmeudgifter uden at gå på kompromis med din komfort. Herunder kan du læse de bedste tips, som kan hjælpe dig med at indhente store besparelser til vinter.   Tilføj mere loftsisolering Mange ældre huse trænger til efterisolering, og du kan især gøre en forskel, hvis du tilføjer mere loftsisolering. Varme stiger opad, og derfor vil du miste meget varme, hvis loftet i dit hus ikke er optimalt isoleret. Loftsisolering er én af de billigste former for efterisolering, og samtidig er det også noget, som du kan gøre selv uden hjælp fra en håndværker. Bor du i en ny bolig, kan du næppe spare penge ved at tilføje mere isolering, men der er penge at hente, hvis du bor i et ældre hus.   Køb nye vinduer Nye vinduer kan nemt virke som en stor investering, men til gengæld holder de også i mange år. Der er sket rigtigt meget i vinduesbranchen indenfor det seneste årti, og derfor kan du hente store besparelser ved at udskifte dine gamle vinduer.  Internettet har gjort det nemt at købe nye vinduer, for det er blevet nemt at få adgang til de bedste og billigste forhandlere i landet. Samtidig er det også blevet markant billigere at købe vinduer i specialmål, hvilket blandt andet ses hos SparVinduer. SparVinduer er én af de danske forhandlere, som specifikt sælger vinduer, der passer til det nordiske klima. Dette har givet dem stor succes, hvilket har fået dem til at udvide deres sortiment, så det også tilbydes til vores svenske naboer på SparFönster.se.   Tænd for alle radiatorer Umiddelbart kan det lyde selvmodsigende, at du skal tænde for alle radiatorer, hvis du vil spare penge på varmeregningen, men den er god nok. Jo flere radiatorer du tænder, des lavere skal deres temperatur være. Det er for eksempel billigere at varme et rum op med tre radiatorer på en lav temperatur, end én radiator med en høj temperatur.  Det kan kræve et par forsøg at finde den helt rigtige balance, når alle radiatorer er tændt, men derefter bør du pille så lidt som muligt ved termostaterne.    Hav samme temperatur i alle rum Mange har en tendens til at skrue mere op for radiatoren i de rum, som de opholder sig mest i. Dette er dog en dårlig idé, hvis du ønsker at spare penge på varme.  Hvis du har lukket for varmen i ét eller flere af husets rum, vil varmen strømme til disse rum. Det vil skabe træk i huset, hvilket vil få temperaturen til at virke koldere. Med andre ord kan du risikere at fryse ved en temperatur, som ville være behagelig, hvis luften stod stille.    Vær omhyggelig med udluftning Af hensyn til husets indeklima er det vigtigt, at du også får luftet ud om vinteren. I vinterhalvåret skal du dog være ekstra omhyggelig med udluftningen, så du undgår at betale for meget i varme. I forhold til udluftning er det en kæmpe fordel, hvis du laver hyppige og korte udluftninger. Mange lufter nemlig sjældnere ud om vinteren, og det betyder, at der skal luftes ud i længere tid. Dette er med til at køle møbler og vægge ned, og herefter er det dyrt at opvarme husets rum igen.   Tjek alle vinduer og døre I vinterhalvåret er det vigtigt, at du jævnligt tjekker alle vinduer og døre for at sikre, at de er ordentligt lukkede. Halvåbne vinduer og døre er din værste fjende, for de vil skabe træk i dit hjem, hvilket både får dig til at fryse og kan gøre dig syg. Hvis du har vinduer og døre med hasper, er det en god idé at sørge for, at disse er sat på. Selv små mængder kold luft kan gøre en stor forskel i længden. Derudover er du bedre sikret mod indbrud, hvis dine vinduer er korrekt lukket.   Undgå at blokere radiatorer med møbler Ofte glemmer vi at tænke på varmeregnskabet, når vi indretter vores hjem, men det er en rigtig god idé, hvis du undgår at stille møbler foran dine radiatorer. Møbler foran dine radiatorer vil betyde, at megen varme forsvinder ud igennem ydervæggen. Dette kan tydeligt ses på varmeregningen, for du kommer bogstaveligt talt til at fyre for fuglene.   Hav tæpperne klar Mange oplever, at de ikke har problemer med at holde varmen i vinterhalvåret, når de har gang i indendørs aktiviteter. Man kan dog hurtigt komme til at fryse, når man sætter sig passivt i sofaen, og derfor er det en god idé at have tæpper klar. Hvis du vil spare penge på varmeregningen, bør du have tæpper klar på strategiske steder i huset, hvor du ved, at du ofte kommer til at sidde stille, hvilket kan få dig til at fryse.    Hold øje med dit forbrug Det er en god idé at have indsigt i dit varmeforbrug, hvis du vil spare penge på varmeregningen. Derfor bør du regelmæssigt aflæse din varmemåler, så du får indblik i dit forbrug. Det er optimalt, hvis du udvælger dig en notesbog til aflæsning af varmemåleren. Notesbogen kan placeres nær måleren, og herefter skal du blot gøre det til at vane af lave en aflæsning ugentligt.   

Mest Læste

Annonce