Morten Lyhne Petersen
Men hvor sikkert er det at bruge AI i mental sundhedsøjemed?
Dette indhold er sponsoreret.
Kunstig intelligens eller AI (Artificial Intelligence) ruller efterhånden ind over os fra alle kanter. Hvad der for kort tid siden stadig var en ting, man kun talte om, er i dag blevet et online instrument, som folk bruger til stort set alle tænkelige facetter i hverdagen. Folk søger via ChatGPT, som de søgte på Google i ‘gamle dage’, og AI kan tydeligvis levere en hurtigere og mere effektiv søgning, end hvis man selv skulle google forskellige emner.
AI er så avanceret i dag, at det har overtaget flere jobs i mange forskellige brancher. Selv indenfor lægevidenskab, herunder mental sundhed, ser man store fremskridt med AI. Men hvor sikkert er det at bruge AI i mental sundhedsøjemed? Og kan eksempelvis ChatGPT overhovedet komme til at spille en rolle i traditionel terapi? Det vil denne artikel kaste et nærmere blik på.
AI kan godt fungere som et effektivt supplement til mental sundhed
Der er ingen tvivl om, at AI har sine åbenlyse mangler. Det til trods gøres der konstant nye landvindinger på området. Og med en eksponentiel indlæringskurve er der god grund til at tro, at AI indenfor overskuelig tid vil fremstå endnu vildere end i dag.
Man ser det allerede indenfor mental sundhed. Selvom der i dag ikke udbydes deciderede AI-terapier, så kan tjenester som ChatGPT alligevel fungere som et fint supplement til ens egen terapi hos en psykolog eller terapeut.
Fordelen ved AI og tjenester som ChatGPT er, at de allerede er fodret med alle tænkelige psykologiske fagbøger, aktuelle undersøgelser og rapporter om mental sundhed. Derudover får AI konstant ny indsigt i den menneskelige psyke ved at privatpersoner bruger tjenesten som sparringspartner til at øge den mentale sundhed.
Med andre ord er AI blevet en vidensbank, som både har faglig viden men også en bred vifte af ‘personlig erfaring’ fra de mange millioner af mennesker, som allerede har brugt tjenesten i dette øjemed.
AI kan ikke stå alene som din eneste terapeut
Selvom AI tydeligvis kan fungere optimalt som en god sparringspartner og som supplement til din egen reelle terapi, så bør den næppe fungere som dit eneste terapeutiske værktøj. Der er stadig en lang række fordele ved at søge professionel hjælp hos en rigtig psykolog eller terapeut. Det er der flere årsager til.
Mødet mellem mennesker er stadig et ekstremt vigtigt aspekt i det terapeutiske arbejde, og selve relationen i sig selv spiller en væsentlig rolle for den enkelte klient. Derudover har det også vist sig, at AI sagtens kan tage fejl. Det er blandt andet sket flere gange, hvor danske brugere har benyttet ChatGPT til at diagnosticere fysiske lidelser.
Det er ikke umuligt, at ChatGPT på sigt vil kunne tilegne sig så megen viden og praktisk forståelse, at den rent faktisk kan agere psykolog, men enhver person med mentale problemer bør som udgangspunkt altid søge menneskelig hjælp først. Derefter kan man bruge AI som en god sparringspartner. Især fordi ChatGPT kan huske dine samtaler og søgninger, hvis du beder den om det. På den måde kan ChatGPT holde ‘jeres’ fælles tråd opdateret.
Pas på dine private oplysninger når du benytter ChatGPT til din mentale sundhed
Et andet aspekt ved at bruge ChatGPT som et terapeutisk værktøj er din onlinesikkerhed. Der er som sådan ikke noget farligt ved at bruge ChatGPT og andre tjenester, men man bør tænke over de oplysninger, man deler online. Det er i den forbindelse en god idé at gøre brug af en VPN-forbindelse, når man går online. Med en VPN vil dataene, som man deler, blive krypteret, så de ikke kan læses af tredjepart.
Insisterer du på at benytte AI som din hjælpende hånd i terapeutisk øjemed, så sørg også altid for at holde dig til de officielle tjenester. Du bør ikke bevæge dig ud i gråzoner på AI-markedet, da du kan risikere at ryge i onlinefælder.
