Foto: Shutterstock

Stor tilfredshed med konfliktråd

Både forurettede og gerningspersoner, som har deltaget i et konfliktrådsmøde i forbindelse med en straffesag er generelt tilfredse med såvel mødet som det personlige udbytte.

I en undersøgelse blandt 85 forurettede og 84 gerningspersoner, der har deltaget i et konfliktråd sammen, svarer 75 pct. af alle deltagere, at deres konfliktråd alt i alt var ”vellykket” eller ”meget vellykket”. 94 pct. svarer, at de oplevede konfliktrådet som fair, og 85 pct. angiver, at de opnåede det, som de ønskede at få ud af konfliktrådet.

95 pct. af alle deltagere svarer, at de betragter muligheden for konfliktråd som en god borgerservice.

Alt i alt positivt

”Alt i alt er oplevelserne af konfliktrådene meget positive, også i alvorlige voldssager. I de få tilfælde, hvor analysen har identificeret utilfredshed blandt deltagerne, kan det ofte spores tilbage til utilstrækkelig forventningsafstemning forud for mødet. Det bør blandt andet være et opmærksomhedspunkt fremadrettet,” siger lektor Sarah van Mastrigt, Psykologisk Institut på Aarhus BSS (Aarhus Universitet), som er en af projektlederne.

Undersøgelsen er en del af Konfliktråd Impact Project (KIP), et større randomiseret kontrolleret forsøg, som har til formål at bidrage med robust eksperimentel evidens om både selvoplevede og objektive effekter af konfliktrådene.

Projektet, der er finansieret af TrygFonden, er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Cambridge Centre for Evidence-Based Policing Ltd. og Nationalt Forebyggelsescenter ved Rigspolitiet.

”Endelige effektanalyser fra forsøget udgives først ved projektets afslutning i 2023. I mellemtiden beskriver delrapporten dels, hvordan deltagerne i projektet vurderer deres eget udbytte af konfliktråd og dels, hvad der motiverer gerningspersoner og forurettede til at mødes. Det er vigtige oplysninger for praksis,” siger lektor Sarah van Mastrigt.

Landsdækkende ordning

Konfliktråd er en landsdækkende ordning, som har eksisteret som en forsøgsordning siden 1994 og som permanent tilbud siden 2010. Rådene er organiseret af politiet, hvor forurettede og gerningspersoner frivilligt kan mødes for at tale om en strafbar handling.

Blandt forurettede og gerningspersoner svarer henholdsvis 88 og 90 pct. i undersøgelsen, at det var ønsket om enten at ”få en forklaring” eller ”give en forklaring”, der motiverede dem til at deltage i konfliktråd.

For de forurettedes vedkommende ønskede 76 pct. i undersøgelsen, ”at få svar på mine spørgsmål”, som eksempelvis kunne være: ”Hvorfor var det netop mig, det gik ud over?” eller ”Kunne du have fundet på at bruge våbenet, du begik røveriet med?” 70 pct. af de forurettede ønskede desuden at fortælle gerningspersonen, hvordan den strafbare handling havde påvirket dem negativt.

82 pct. af gerningspersonerne angiver, at de var motiverede af ”muligheden for at give en undskyldning” eller ”at hjælpe den anden part videre” (80 pct.).

Størstedelen af sagerne i undersøgelsen er voldssager (60 pct.), efterfulgt af trusselssager (13 pct.) og et mindre antal sager om blandt andet indbrud, røveri og hærværk.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også