Stormen viser trafikal sårbarhed

Vejforbindelsen over Storebælt har siden 1999 måttet lukke op til en snes gange. Det koster dyrt for erhvervslivet både på godstransporten, pendlingstrafikken samt rejser til blandt andet møder, kurser og konferencer, peger DI Transport på.

Store storme afslører, hvor afhængige vi er af den trafikale infrastruktur. Særligt de store faste forbindelser er sårbare.  
 
- Vi får måske den historisk set længste lukning af Storebæltsforbindelsen på grund af stormen Bodil. Det vil naturligvis koste dyrt for erhvervslivet på grund af forsinket levering og øgede omkostninger i det hele taget, siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport.
 
Mærkbare gener
Siden 1999 har kraftig vind ført til, at vejforbindelsen på Storebælt har måttet lukke en snes gange. Nogle gange har man kunnet ”nøjes” med at lukke forbindelsen i nogle timer, mens det andre gange har været nødvendigt at lukke forbindelse i 5, 7 eller 10 timer. Og det får konsekvens, da 30.000 køretøjer hver dag bruger Storebæltsforbindelsen, og af dem er 10-12 procent lastbiler. 
 
- Vejret er vi ikke herre over, men generne er mærkbare på selve dagen og det efterfølgende døgn. Der er heldigvis tale om forbigående gener, men det har selvfølgelig stor betydning for både erhvervslivet og hele Danmark når Storebæltsforbindelsen må lukke på grund af kraftig vind, siger Michael Svane. 
 
Lukkes for al trafik ved vind over 25 m/sek
Erhvervslivet rammes både på godstransporten, pendlingstrafikken samt rejser til blandt andet møder, kurser og konferencer.
 
Når Storebæltsbroen lukkes for trafik sker i samarbejde med politiet. Som tommelfingerregel kan man regne med, at der er risiko for, at Storebæltsbroen lukkes for høje og lette køretøjer ved vind på 15 m/sek, mens den lukkes for al trafik ved vind over 25 m/sek.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.11.20 Infrastruktur
    Lokale initiativer modtager 53 millioner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

    Hvad har en energi-ø på Bornholm til fælles med filmbyen i Aarhus, og hvilke ligheder er der mellem lystfiskeri i Limfjorden og byggeriet ved Femern Bælt på Sjælland? Alle udgør unikke erhvervspotentialer for dansk erhvervsliv, og derfor modtager 11 lokale initiativer nu i alt 53 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

  • 09.11.20 Infrastruktur
    Regeringen lancerer nye initiativer for at hjælpe corona-ramte danskere

    Nedlukninger i flere europæiske lande samt i dele af Danmark skaber stor usikkerhed om fremtiden for dansk økonomi. For at imødegå de aktuelle udfordringer og ruste Danmark til en ny bølge af coronavirus påbegynder regeringen nu forhandlinger om finansloven og en samlet grøn genstart med stærkt fokus på økonomisk tryghed og sikring af danske arbejdspladser.

  • 04.11.20 Infrastruktur
    Dom er vigtigt skridt for Femern Bælt-forbindelsen

    Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig har givet den endelige tilladelse til at bygge tunnelen under Femern Bælt.

  • 03.11.20 Infrastruktur
    Landdistrikterne halter efter resten af Danmark

    Størstedelen af landet har frem mod coronakrisen haft stigende beskæftigelse og vækst, men ny redegørelse slår samtidig fast, at væksten er lavere i områder uden for de større byer.

  • 30.10.20 Infrastruktur
    Tre kandidater til årets Brolæggerpris

    Dommerkomitéen i Brolæggerlauget i DI Dansk Byggeri har indstillet tre kandidater til Brolæggerprisen. Et af projekterne er ny granitbelægning i forbindelse med nye pullerter på Amalienborg Slotsplads. I Esbjerg er det lange strøg med granit i smukke mønstre i Kongensgade blevet indstillet, mens Aarhus er kommet i betragtning for et nyt byrum i Filmbyen i Aarhus.