Strid om fridage får statsansatte til at lægge ny minister på is

Statsansattes nye politiske chef, innovationsminister Sophie Løhde, må ændre signaler for at få samarbejde, siger CFU's formand Flemming Vinter. Tre projekter lægges på is.

De statsansatte genoptager først samarbejdet med regeringen om tre projekter, når innovationsminister Sophie Løhde (V) sender helt nye signaler.
 
Det fastslår Flemming D. Vinther.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

Han er formand for Hærens Konstabel- og Korporal Forening og formand for de offentligt ansatte i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

- Det er lidt for meget "Komiske Ali" over, at vi skal stå sammen med en arbejdsgiver, som vi ligger i åbenlys konflikt med, og så snakke om trivsel om samarbejde for vores medlemmer, siger Flemming D. Vinther.
 
De faglige organisationer har flere kritikpunkter. Men dråben, der fik bægeret til at løbe over, var, da to ministerier vil fjerne tre fridage - 24. og 31. december samt grundlovsdag 5. juni, forklarer han. Afgørelsen på den sag blev kort før jul udskudt til midt januar. 
 
- Det afventer vi, selv om vi havde glædet os til en tidlig julegave i form af en klar afgørelse, der fastslår, at staten ikke ensidigt kan forringe medarbejdernes vilkår i strid med overenskomsten, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

- Hvis de statslige arbejdsgivere ønsker at ændre i vilkårene for deres medarbejdere, skal det naturligvis forhandles med medarbejderne og deres faglige organisationer. Det er sådan, man gør det i Danmark, og det er egentlig utroligt, at det er nødvendigt at gå rettens vej for at få knæsat det princip, tilføjer hun.

Hvis ministerierne kommer igennem med at fjerne fridagene, vil det svare til en lønnedgang på i hvert fald 7.000 kr. pr medarbejder.

- En så væsentlig forringelse er naturligvis helt uacceptabel. Vi håber, at sagen vil give de statslige arbejdsgivere og deres "HR-kontor”, Moderniseringsstyrelsen, anledning til at genoverveje de signaler, de sender ud om hvordan man opfører sig som en moderne og ansvarlig arbejdsgiver, slutter Sara Vergo.

I mellemtiden dropper statsansatte tre projekter, som er opstået i forlængelse af den såkaldte tillidsreform. Projekterne skulle styrke samarbejdet centralt og lokalt, gennem en fælles indsats for et godt arbejdsmiljø og samarbejde og tillid. Projekterne er aftalt ved de to seneste overenskomster i 2013 og 2015. 
 
Reaktionen kommer efter CFU's møde 20. december med Sophie Løhde (V). Det var ifølge CFU et "krisemøde", som de bad om i november under Claus Hjort Frederiksen (V) som finansminister.

- Det er et meget, meget tydeligt signal fra vores side til Sophie Løhde om, at der skal ændres attitude. Ellers får vi overordentlig svært ved at finde nogle fælles løsninger på deres ønske om at modernisere den offentlige sektor, siger Flemming D. Vinther.

De offentligt ansatte har accepteret "uendeligt små" lønstigninger ved de seneste tre overenskomster i 2011, 2013 og 2015, mener CFU's formand.
 
- Det er svært at tale store nye tanker om ny teknologi, når arbejdsgiveren samtidig udhuler de faglige organisationers grundlag, om at få oplysninger, når folk afskediges, siger Flemming D. Vinther.
 
Ny minister ærgrer sig
Det ærgrer innovationsminister Sophie Løhde (V), at statsansatte har meddelt, at de dropper samarbejdet med hende. Det drejer sig om tre projekter, som var aftalt i overenskomstforhandlingerne: psykisk arbejdsmiljø, samarbejde og tillid og styrket samarbejde centralt og lokalt. 
 
- Det ærgrer mig, at Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) tilsyneladende melder sig ud af samarbejdet om blandt andet bedre psykisk arbejdsmiljø, og som ellers i den grad kommer medarbejdere i staten til gode, siger Sophie Løhde. 
 
De faglige organisationer har flere kritikpunkter. Men dråben, der fik bægeret til at løbe over, var, da to ministerier vil fjerne tre fridage - 24. og 31. december samt grundlovsdag 5. juni. Sagen er i en faglig voldgift onsdag.

CFU's reaktion kommer efter et møde tirsdag med Sophie Løhde. Det var ifølge CFU et krisemøde, som de bad om i november under Claus Hjort Frederiksen (V) som finansminister.

- Jeg er lige tiltrådt som minister på området og har som noget af det første afholdt møde med CFU. Jeg kan kun sige, at jeg ønsker at etablere et godt samarbejde med de faglige organisationer. Vi havde et meget ærligt møde, og i et samarbejde skal der jo også være plads til, at vi ikke ser ens på alt, siger Sophie Løhde.
 
De statsansatte genoptager først samarbejdet med regeringen om de tre projekter, når innovationsministeren sender helt nye signaler, oplyser Flemming D. Vinther, som er formand for CFU og Hærens Konstabel- og Korporal Forening. 
 
/ritzau/
Emneord: Statsansatte, Sophie Løhde, Innovationsminister, Flemming Winther, OAO
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også