Studerende vil give Danmark en ny grøntsagsdrik

Kan man lave en sund grøntsagsdrik, som smager fantastisk, og som man samtidig bliver mæt af? For den ernæringsstuderende Nina Gerschefski er svaret et klart ja. Tirsdag præsenterede hun grøntsagsdrikken, der også mindsker fødevarespild.

Bæredygtig, sund, velsmagende og praktisk at spise på farten. Det er fire positive egenskaber, som iværksætteren Nina Gerschefski vil give en ny form for grøntsagsdrik, som ikke tidligere er set i markedet. Hun er i dag studerende på uddannelsen ”Ernæring og Sundhed” i Sorø og har i de seneste 17 måneder arbejdet med at udvikle en sensationel drik med potentiale til at blive et foretrukket mellemmåltid på det danske marked.

Læs mere fra Professionshøjskolen Absalon

Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.

Læs mere mere fra Absalon her

Tirsdag den 31. oktober præsenterede hun projektet for investorer og repræsentanter for fødevareindustrien på et stort møde på Hotel Comwell i Sorø. Mødet var arrangeret af det internationale projekt ”SBFOODINNO”, der med EU-midler i ryggen skal fremme fødevareinnovationen i en række lande omkring Østersøen. Optimal udnyttelse af fødevarerne bliver også et emne i projektet, så deltagerne viste stor interesse under præsentationen, som Nina Gerschefski fremførte på engelsk.

Fødevaredistributør interesseret
Nina Gerschefski fik idéen til projektet under sin uddannelse i Ernæring og Sundhed, der satte hende i forbindelse med firmaerne Cater Grønt og BC Catering, der har landsdækkende aktiviteter inden for produktion og distribution af fødevarer og er meget interesseret i at udvikle nye tilbud til sine kunder.

”BC Catering er et af de selskaber, der ser et potentiale i projektet – også fordi juicen kan mindske meget af det fødevarespild, der findes i engrosvirksomhederne. Det er helt oplagt at se på, hvordan man kan tjene penge på restprodukterne”, siger Nina Gerschefski, der for øjeblikket bruger meget tid på at undersøge de teknologiske muligheder for en produktion.

Kræver et højtryksanlæg
Den største udfordring for projektet er lige nu, at der ikke findes et såkaldt HPP-anlæg, der forlænger produkternes holdbarhed ved, at de færdige produkter behandles under meget højt tryk. HPP-behandlingen er interessant, fordi vitaminerne og de sensoriske egenskaber bevares og dermed overholder de krav, som Nina stiller til et sundt mellemmåltid. Ifølge Nina Gerschefski kræver et sådant anlæg en investering på cirka otte mio. kroner – en investering, der naturligvis kan undgås, indgår samarbejde med en virksomhed, der allerede har maskinen og har ledig kapacitet. I Danmark findes ingen HPP-maskiner, men men med en gennemarbejdet forretningsplan tænker Nina Gerschefski, at der er gode muligheder for, at investorer vil være interesserede i at satse på et projekt med egen produktion og eget varemærke.
Investorer og studenterhjælp
På tirsdagens konference var en af de mest interessante tilhørere formentlig storinvestoren Capnova, som er en investortype, som Nina Gerschefski håber vil vise projektet interesse. Derudover oplever hun også velvillighed fra andre, der vil bidrage til projektet på forskellig vis. Ikke kun med penge, men også med kostbare undersøgelser af potentialet.

I denne uge har Nina Gerschefski og hendes studiegruppe mødtes med studerende fra Zealand Business College, der med deres faglighed i ryggen vil bruge projektet til at lave analyser i et forløb i fagene ”afsætning” og ”virksomhedsøkonomi”. Hele syv grupper på ZBC har valgt at arbejde med projektet.

”Det er et fantastisk værdifuldt arbejde, fordi eleverne konkret vil undersøge, hvordan grøntsagsdrikken kan afsættes på det danske marked. Samtidig har alle grupperne valgt at medvirke i en stor markedsundersøgelse, der også handler om smagsprøver, så jeg får sporet mig ind på, hvilke smagsvarianter, der fungerer i forskellige målgrupper,” siger iværksætteren, der den 14. december får overrakt alle resultaterne, som ZBC-eleverne skal præsentere til deres eksamen, der skal afholdes med paneldeltagelse af blandt andet rektor på Professionshøjskolen Absalon Camilla Wang, rektor Niels-Erik Hybholt ZBC og Direktør i Erhvervscenter Slagelse Morten Pruesse. Ved eksamen deltager naturligvis også Nina Gerschefski og hendes medstuderende Lone Dyrby.

Læs også om SBFoodinno

 

Emneord: Professionshøjskolen Absalon, Folkesundhed, Madspild, Nina Gerschefski, Kost og ernæring, Overskudsmad

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 01.08.18 Bæredygtighed
    Danmarks bevægelse mod madspild fylder 10 år

    Det er frivillige organisationer og foreninger, der har gjort mest for kampen mod madspild i Danmark, viser en ny undersøgelse af KANTAR Gallup for Stop Spild Af Mad - Danmarks største bevægelse mod madspild, som fylder 10 år.

  • 28.05.18 Velfærd
    Ja tak! Diætister samles i Kost & Ernæringsforbundet

    En lang flirt har nu ført til ægteskab: Foreningen af Kliniske Diætister og Kost & Ernæringsforbundet slår pjalterne sammen. Det har medlemmerne på to ekstraordinære generalforsamlinger sagt ja til.

  • 18.04.18 Bæredygtighed
    Danskernes madspild er faldet

    Ny rapport fra Miljøstyrelsen viser forbedring i madspildet hos danskerne. Samtidig er danskerne blevet ganske opmærksomme på udfordringen, viser rapport fra Aarhus Universitet udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Madspildet hos husholdningerne i 2017 er 14.000 tons lavere end i 2011.

  • 11.12.17 Velfærd
    Leisurestuderende adopteres i oplevelsesvirksomheder

    Få et samarbejde med en arbejdsgiver allerede fra starten af din uddannelse. Sådan lyder tilbuddet fra Leisure Management uddannelsen, der har indgået et samarbejde med en lang række virksomheder i den sydlige del af Region Sjælland.

  • 16.10.17 Velfærd
    Nu inspirerer dansk læreruddannelse i udlandet

    Det flamske parlament påtænker at reformere læreruddannelsen. I den forbindelse besøger parlamentets uddannelsesudvalg læreruddannelsen i Roskilde den 24. oktober for at få ny inspiration. De vil lære af den danske læreruddannelse.