Psykiateren har fem gange fået alvorlig kritik af myndighederne og blev 14. juli ved retten i Randers dømt til at betale 240.000 kroner i erstatning til en kvinde, som han fejldiagnosticerede. I perioden 2008 til 2012 har Piet Casier udfærdiget 1.700 speciallægeerklæringer for kommuner og jobcentre. På baggrund af dommen kræver fagforbundet 3F, at alle 1.700 sager bliver revurderet.
Esbjerg er den kommune, som hyppigst har brugt psykiateren. Kommunen har i alt brugt 1.278.875 kroner på speciallægeerklaring.
Direktør for Borger i Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune pointerer, at det er nyt for hende, at der er faldet dom over Piet Casier for fejldiagnose.
- Jeg kan ikke sige, at vi revurderer alle sagerne, hvor Piet Casier har lavet speciallægeerklæringer, fordi 3F ønsker det. Men det er klart, at hvis der kommer et pålæg om at vi skal gøre det, for eksempel fra et ministerium, så gør vi det, siger Lise Willers.
Læs mere om Piet Casier hos Fagbladet 3F