Et solbeskinnet Storebælt var udsigten, da fagfolk og politikere i mandags mødtes i Nyborg til seminar om udsatte børn og unge. Indenfor var det anderledes dystre udsigter, som professor Inge Bryderup fra institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet leverede for landets anbringelsessystem.
Læs mere om Lars og Laura sagen
Et søskendepar blev tvangsanbragt under kaotiske forhold. Læs historierne i Lars og Laura sagen her.
Over en femårig periode er andelen af anbragte børn, der kommer i familiepleje, steget fra under 50 procent i 2009 til 60 procent i 2014, viser tal fra Ankestyrelsen.
Men ifølge Inge Bryderup har myndighederne ikke den nødvendige viden om, hvorvidt det er godt for det stigende antal børn at komme i familiepleje. Hvorfor man risikerer at ”spille hasard med rigtig mange børn”, der måske er særligt belastede, siger hun.
Inge Bryderup er for øjeblikket i gang med undersøgelse af den største gruppe af plejefamilier, nemlig de såkaldte almindelige familieplejere.
”De foreløbige resultater viser, at det er familieplejernes forståelse, at de anbragte børn har fået større problemer og større vanskeligheder. Og så siger en del af dem også, at de ikke får den supervision, som de mener, de skal have og har brug for.”
Så de oplever, at de børn, de får, er mere belastede end før i tiden?
”Ja,” siger Inge Bryderup.
”Jeg kan bekymre mig vældig meget om, at der kan ske sammenbrud i anbringelser, medmindre man giver mere uddannelse og støtte til de nu mange familieplejere, der har anbragte børn.”
Hun understeger, at der ”enkelte steder i Danmark er et tættere integreret samarbejde mellem døgninstitutioner og familieplejere, hvor døgninstitutionerne yder en intens støtte til plejefamilier, der modtager børn med store vanskeligheder. Og det ser ud, som om det er en god løsning”.
Den generelle udvikling møder kritik fra Socialpædagogernes Landsforbund.
”Der er ikke noget problem med, at børn kommer i familiepleje, hvis familiepleje er det bedste for børnene. Problemet er, at vi kan konstatere, at flere og flere meget behandlingskrævende børn kommer i familiepleje, uden at vi forholder os til, hvad der skal være omkring familieplejerne, og hvorvidt vi sikrer, at familierne er i stand til at håndtere de meget behandlingskrævende børn,” siger formand Benny Andersen.
Han anerkender, at stigningen er udtryk for et politisk ønske om, at flere børn skal vokse op i familiære rammer. Men, siger han, ”man kan jo heller ikke sige sig fri for at tro eller vide, at det har noget med økonomi at gøre. Familiepleje er en billigere form for anbringelse end for eksempel et døgntilbud”.
Læs mere i Kristeligt Dagblad eller på k.dk.
