Sandede øer, hvor planterne selv spreder sig hen og langsomt gror op mellem sandkornene, er et paradis for fugle at yngle på. Den sjældne rovterne er blandt de fugle i Danmark, der har fået mere af den eftertragtede yngleplads nord for Møn, hvor nogle af Danmarks nye øer ligger. I alt registrerede Naturstyrelsen 11 nye øer til Danmarks rige fra 2015 til 2018.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Mere nøjagtigt er seks nye, større øer dukket op ved Sækkesand nord for Møn, mens fem nye småøer i Nissum Fjord er kommet frem i landskabet.
- Jeg tror, at de færreste danskere tænker over, at Danmark forandrer sig hver eneste dag. Noget af kysterne forsvinder, mens nyt land dukker op andre steder. Jeg er glad for, at de nye øer ved Sækkesand kan indgå aktivt i vores natur og give fugle nye fristeder til at yngle og lade ungerne vokse op, og hvor det er svært for ræve og andre rovdyr at forstyrre fuglene, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Øerne ved Sækkesand er opstået, fordi erosionen ved Møns Klint er meget stor. Havet fører materialet langs nordkysten af Møn og på et tidspunkt falder havstrømmenes energi, så sten og sand samler sig til øer som Sækkesand.
De 11 nye øer har et samlet areal på lidt over 63 hektar, fordelt med 0,6 hektar over fem øer i Nissum Fjord og hele 63 hektar over seks øer ved Sækkesand ud for Møn. Den største af de nye øer er den sydligste i øgruppen ved Sækkesand på næsten 36 hektar, mens den mindste ø på beskedne 386 kvadratmeter ligger i Nissum Fjord.
I mange år har øerne ved Sækkesand været defineret som holme, da det kun var muligt at sejle omkring dem i højvande, men ikke ved lavvande.
- Det er fascinerende, at der hele tiden opstår og forsvinder øer fra vores lille land. Registrering af 11 øer på tre år er mange, og det giver god mening, at vi – som eksempelvis med øerne ved Sækkesand – kan lade dem udvikle sig til et fuglereservat, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Øerne ved Sækkesand fungerer i praksis som fuglereservat, hvor der er færdselsforbud i yngletiden 1. marts – 31. juli. Der anlægges ikke bådebroer, bænke eller andre faciliteter for netop at give naturen og dyrelivet fred på Danmarks nye øer.
Fakta:
• Der sker hele tiden ændringer i landskabet, og dermed opstår og forsvinder øer over årene i Danmark.
• Der er registreret mindst 138 nye øer i Danmark siden 1990.
• Ejendomsretten over nye øer tilfalder automatisk staten.
• En ø defineres ved, at man kan sejle omkring den, uanset om der er lav– eller højvande. Der skal dog som tommelfingerregel hele tiden være mere end 50 centimeter dybt vand omkring øen.
• De 11 nye øer er en del af en naturlig dynamik, som sker i landskabet. Når øerne viser sig at være permanente og ikke eksempelvis forsvinder ved højvande, kan planter begynde at vokse på øen, efter de selv har spredt sig med vinden eller f.eks. via at sidde fast i fuglenes fjer. Herefter sørger Naturstyrelsen for at tinglyse ejerskab til de nye øer.
• Mens nye øer kommer til, når landskabet hæver og sænker sig, forandrer og forsvinder andre. Kolling Ø, der har ligget i Nissum Fjord, er for eksempel forsvundet under havets overflade. Samtidig er Brakø, der ligger i Horsens Fjord, blevet til en halvø, da den er vokset sammen med kysten ved Stensballe.
