OPS - Få overblik her
Vi har derimod været ude med budskaber om, at kommunerne skal blive bedre til at stille krav om eksempelvis økonomisk soliditet, ledelsesmæssige kompetencer, sikkerhedsstillelse og afvisning af unormalt lave tilbud m.m.
FOA har siden 2013, da der blev åbnet for reel priskonkurrence i ældreplejen, udarbejdet en række anbefalinger om ”den gode konkurrenceudsættelse” til kommuner og regioner. Anbefalingerne handler om, hvordan kommuner og regioner kan skrue et godt udbudsforløb eller en fornuftig godkendelsesmodel sammen. Og et af forslagene er, at pris aldrig bør vægte med 50 % eller mere.
Og netop spørgsmålet om vægtning af pris i forhold til kvalitet indgår da også i den pressemeddelelse, som du har taget afsæt i. Det gør det i øvrigt også i den pressemeddelelse med overskriften ”FOA efter Pleje Plus-sag: Drop fokus på den laveste pris”, som vi udsendte forleden.
Din kritik af det forskningsprojekt, som fornylig påviste dårligt arbejdsmiljø, manglende kontakt til kolleger og for lidt ledelsesmæssigt nærhed i den private ældrepleje, må du tage med forskerne.
Til gengæld vil jeg gerne kommentere de argumenter, du fremfører under overskriften ”En del af de 43 konkursramte virksomheder havde overenskomst med FOA”.
Jeg forstår godt overskriften som et fiktivt forsøg på at illustrere den ”Mørkelygte”, som du beskylder mig for at bruge, men fakta er alligevel ikke at foragte. Rettelig burde overskriften hedde ”Flertallet af de 43 konkursramte virksomheder havde ikke overenskomst med FOA”. Med denne korrekte formulering falder dine argumenter i den del af dit indlæg vel bort.
Jeg tænker nok din ”Klondyke-kurve” lidt anderledes.
Med det frie valg i ældreplejen som godkendelsesordning i 2003 fik vi konkurrence, men ikke på pris. Private plejefirmaer skulle i stedet have samme pris som kommunens egen ældrepleje kostede.
Det var med til at skabe et marked. Godt nok et kunstigt ét af slagsen sammenlignet med andre markeder. Måske kan det bedst sammenlignes med mærkevarers vejledende udsalgspriser, som er den samme allevegne. Den ordning fungerede i de efterfølgende ti år, hvor vi oplevede 5-10 konkurser blandt plejefirmaer.
Med ændringerne af serviceloven i 2013 fik vi næste etape af udviklingen af et marked, hvor det blev muligt at sende selve frit valgs-ordningen i udbud. Dermed blev der åbnet for priskonkurrence. På et område som ældreplejen, hvor lønudgifterne udgør den altovervejende omkostning, blev priskonkurrencen reelt konkurrence på samlede lønomkostninger.
Frem til nu – altså på tre år – har vi oplevet 38 konkurser.
Vi så det første eksempel på denne priskonkurrence samme år, da en stor svensk koncern gav bud på ældrepleje i Kolding kommune til en pris, der lå 25 % under kommunens afregning til de hidtidige fire mindre lokale plejefirmaer i kommunen.
Den svanske koncern udtalte offentligt, at deres tilbud ikke var baseret på de faktiske omkostninger, men var beregnet ud fra et ønske om at opnå en markedsandel. Kolding kommune tilbød de fire lokale plejefirmaer at forblive mod en sænkning af prisen på de samme 25 %. Det tilbud fra kommunen ryddede efterfølgende alle fire firmaer af banen.
Modsat dig tror jeg ikke, at konkursbølgen har toppet. Vi vil i de kommende år især se to tendenser.
i vil opleve den kanibalisering, vi første gang oplevede i Kolding kommune, hvor meget store virksomheder med store pengetanke i ryggen giver discounttilbud, som små og mellemstore firmaer, der er afhængige af bankens kassekredit, ikke har en chance for at matche. Og vi vil opleve, at serven skifter mellem nogenlunde lige store firmaer, hvor det ene vinder og det andet taber, som vi netop har set det i Lolland kommune.
Jeg er bange for, at vi står ved starten af den samme prismæssige dødsspiral, som privat rengøring for det offentlige har gennemlevet i de seneste fire årtier, og som har ført til udbud, som rengøringsfirmaer ikke kan tjene penge på uden enten at snyde brugeren, kommunen eller de ansatte. Eller for den sags skyld alle tre.
Det er præcist af den grund, at FOA råber så højt om at vægte kvalitet mere end pris. Og så er det altså værd at huske på, når du udvikler dine teorier om FOAs holdninger og handlinger, at konkurser rammer både de ældre og de ansatte, der mister jobbet, og at de, der arbejder i ældreplejen er dér, fordi de brænder for at gøre en forskel for de ældre. Både i den kommunale og den private ældrepleje.
Og at FOA i øvrigt overenskomstdækker begge dele.
