Det viser en analyse fra AE, hvoraf det også fremgår, at den rigeste tiendedel af befolkningen i gennemsnit har 3,7 mio. kr. i formue, mens den fattigste tiendedel gennemsnitligt har en nettogæld på næsten 700.000 kr.
Ifølge AE’s analysechef, Jonas Schytz Juul, hænger udviklingen sammen med, at boligpriserne flere steder i landet faldt markant i kølvandet på krisen i 2008 og efterfølgende har fortsat nedturen.
- Hvis man ikke bor i Nordsjælland, København eller Århus, så er der stor risiko for, at ens bolig er faldet i værdi. Det har simpelthen betydet, at nettoformuen for de fleste er formindsket, siger han til Ugebrevet A4.
Ifølge Enhedslistens skatteordfører Rune Lund kan beskatning af formuer være en del af svaret på at løse problemerne med stigende ulighed.
Fattigdomsdebatten boks
Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:
- Flere fattige øger pres på sundhedsvæsnet
- Folketinget - ikke EU - har forværret fattigdommen i Danmark
- Realitetscheck af uholdbar børnecheck
- Syv gode råd om at overleve på kontanthjælp
- Hvis unge på kontanthjælp var dyr
- Et 80-20 samfund med blindt øje for fattigdom
- Fattigdom er menneskets skyld
Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN.
- Vi foreslår en model, hvor man beskatter formue på mere end tre mio. kr. med en procent, så længe der ikke er tale om bolig- eller pensionsformue, siger han.
Men Venstres skatteordfører vender tommelfingeren nedad til forslaget fra Enhedslisten.
- Det er absolut ikke relevant. Det er derimod relevant at sikre udviklingen i hele Danmark, så vi ikke hægter nogle dele af landet af. Derfor har vi en politik, der handler om at skabe udvikling i alle dele af landet, siger Louise Schack Elholm og tilføjer, at mange borgere ofte allerede har betalt skat af deres opsparede formue. Derfor ser Venstre ingen grund til at genindføre formuebeskatning.
Hos Cepos lægger man vægt på, at pensionsformuer ikke er med i regnestykket fra AE. Det skyldes, at tallene for pensionsformuer fra før 2014 ikke findes i statistikkerne. Direktør Martin Ågherup hæfter sig ved, at pensionsformuer i meget høj grad bliver generet af helt almindelige lønmodtagere, der som oftest betaler via deres arbejdsmarkedspension.
- De meget velstående vil derimod typisk have deres penge placeret andre steder end i pensionsopsparinger, siger Martin Ågerup.
Jonas Schytz Juul erkender, at resultatet ville se anderledes ud, hvis pensionsformuer var med, men han peger på, at det ikke er muligt at opgøre tallene. Derfor indgår de ikke i analysen. Ikke desto mindre mener AE, at det er vigtigt at undersøge udviklingen i formuer, fordi uligheden er steget markant i perioden.
- Forskellen vil blive endnu større de næste år med den fastfrysning af grundskylden, der er lagt op til, som først og fremmest går til netop Nordsjælland, København og Aarhus, siger Jonas Schytz Juul.