Gør som Obama: Led gennem den personlige fortælling

Fremtiden for offentlige ledere kræver et skift fra ledelse af ansatte til lederskab for borgere – og dermed mobilisering og organisering af frivillige. Vi bliver nødt til at gøre det på en ny måde, men hvordan? 

Center for Frivilligt Socialt Arbejde offentliggjorde en rapport kort før folkemødet. Den peger på 3 veje til at motivere frivillige.

• Giv de frivillige indflydelse
• Bring deres kompetencer i spil
• Gør dem til en del af fællesskabet

  Men hvordan gør man så det? Hvordan taler man til frivillige så man motiverer dem? Inspirationen skal vi nok finde et andet sted end i ledelsesmanualerne fra det offentlige. Det kunne være hos professor Marshall Ganz på Harvard Universitets School of Government, og metoden kunne være den historiefortælling, vi har lært at kende gennem Barack Obamas særlige vej til det Hvide Hus og som mange erhvervsleder også har taget til sig. 

Der er langt til Harvard og Washington DC. Men mindre kan også gøre det. Den nyeoprettede socio-økonomiske virksomhed DeltagerDanmark afholder kurser i lederskab og historiefortælling, der engagerer og motiverer. Jeg besøgte deres lokaler på Østerbro, så du kan smage på tilgangen hen over ferien. Her er guldkorn i uddrag.

  Organizeren Obama Allerede i 2004 holdt Obama en tale på det Demokratiske Konvent. Den gjorde ham til et ikon og skabte muligheden for hans senere kandidatur. Det var en tale, der med al tydelighed viser, hvordan hans drivkraft hænger sammen med hans egen historie, hvordan han sætter ord på, hvem amerikanerne var og hvad de delte, og hvorfor der var brug for forandring lige nu og her. Den tale er et lærestykke i de offentlige fortællinger, som Marshall Ganz har udviklet som metode på Harvard. Det er en tilgang, der motiverer ved at skabe mulighed for at frivillige kan gøre den forskel de gerne vil. Den type motivation, hvor man taler til vores indre idealist i stedet for vores indre regnskabschef, vinder også frem i erhvervslivet og hvis du ikke helt kan relatere til Obama, så kan du være sikker på at det kan den politiker du arbejder for.   Det er en markant forskel mellem ledelse og lederskab. Og den betyder, at når du er en offentlig leder, der skal tale til frivillige, så skal du tale på en anden måde. Du skal droppe kancellisproget, nøgletallene og den demografiske fremskrivning. Du skal stå ved dig selv som person og være andet og mere end et jakkesæt med en fin titel og en høj løn. I stedet skal du fortælle historier om svære valg, som du selv har taget. 

Den helt rigtige historie handler om, hvordan du stod overfor en stor udfordring, traf et valg på baggrund af dine værdier og oplevede konsekvenserne. Historien har en morale. Det er den morale, der kan inspirere frivillige til selv at træffe svære valg og gøre en forskel baseret på deres værdier. På den måde kan du både tillade, at folk lærer dig at kende som menneske og inspirere dem til selv at træffe svære valg og gøre en forskel. Begge dele er nødvendigt. Frivillighed og inspiration handler om relationer, og der skal den gode leder kunne indgå som menneske på lige fod med andre.

  Lederskab – i 3 fortællinger Når det kommer til frivillige, så handler lederskab om at give dem mulighed for at skabe den forandring, de selv søger. De bliver ikke frivillige for din skyld og heller ikke for borgmesterens skyld, ligesom ingen var frivillige for Obamas skyld. Frivillige er frivillige for deres egen skyld, ofte fordi de søger mening, fællesskab eller noget, der er større end dem selv - og større end dig. Frivilligt arbejde er deres valg – og du skal inspirere dem til at træffe det ved at appellere til deres værdier og følelser. Derfor er dine egne fortællinger om svære valg, store følelser og stærke værdier også dine bedste redskaber til at lede frivillige. Der er altid en historie om, hvorfor vi er endt lige der, hvor vi er. Den indeholder valg og handlen. Den fortæller noget om os som mennesker, og den kan inspirere andre til at handle. Den fortælling kalder Marshall Ganz for en 'Story of Self', og den er én af tre fortællinger, som du skal kunne.

Foran dig sidder et rum fuldt af frivillige. Måske laver de allerede frivilligt arbejde, måske overvejer de det. De medbringer forskellige holdninger, forhistorier og motivationer. Du skal rumme dem, og det gør du med en fortælling, som Marshall Ganz kalder en 'Story of Us'. Det kan være med udtalte referencer til noget af det, du ved om dem. Du kan nævne dem eller deres projekter ved navn. Eller du kan skabe associationer til hvad de laver og hvad de brænder for. Det vigtigste er, at de skal føle sig set, hørt og respekteret som en integreret del af det fællesskab, du bygger; det 'os' du taler til. 

  Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget? Hvor galt kan det gå? Det kan meget vel være nogle af de spørgsmål, de frivillige sidder med, og de skal besvares. Det skal være muligt at gennemskue konsekvenserne af det valg, du stiller de frivillige overfor. Det er en 'Story of NOW', og den handler om, hvorfor handling ikke kan vente, og hvorfor det strider mod dine egne og de frivilliges værdier at lade stå til.    Svært, men stort potentiale Lederskab af frivillige er ikke nemt. Det er en meget anderledes ledelsesopgave. Ikke desto mindre er det en voksende del af ledelsesopgaven rundt omkring i verden – også i Danmark. Der skal forandres noget, skabes noget nyt, og vi kan ikke blive ved med at gøre det samme som vi gør nu. Det ved du jo egentligt godt. Men al forandring er svær. På den måde er der ikke stor forskel på den forandring du skal gøre og den du vil bede de frivillige om.