»Ikke uddannelsesparat«. Den vurdering får mere end hver fjerde elev i 8. klasse.
Det viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet, som konkluderer, at 28 procent ikke er parat til en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Det skriver Politiken Skoleliv.
Andelen er steget siden 2015 - sidste år var tallet 27 procent og året før 26 procent.
I kommuner som Hvidovre, Norddjurs og Lolland er det mere end 40 procent af eleverne i 8. klasse, der erklæres »ikke uddannelsesparate«, og som dermed ikke har de »faglige, sociale og personlige forudsætninger«, som det ifølge vurderingen kræves for at begynde på en ungdomsuddannelse.
»Det er alt for dårligt. Det bliver vi nødt til at kunne gøre bedre, for de udgør en alt for stor del af dem, vi sender videre fra folkeskolen - velvidende at de ikke er godt nok rustet,« siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, til Politiken Skoleliv.
Tal fra ministeriet har tidligere vist, at omtrent en femtedel af landets unge hverken har afsluttet en ungdomsuddannelse eller er i job, syv år efter de har forladt folkeskolen.
Eleverne i 8. klasse skal have et gennemsnit på mindst 4 i standpunktskaraktererne for at blive vurderet uddannelsesparate, men fra næste skoleår hæves grænsen til 5. Næstformand i Ungdommens Uddannelsesvejledning og centerleder i UU Lillebælt Anders Ladekarl advarer mod, at det kan resultere i langt flere elever, som bliver udskilt.
»Hvis de kommende elevers karakterer er på niveau med dem i år, kan vi se frem til en markant stigning. Det vil sige, at vi står med rigtig mange unge mennesker, der får at vide, at de ikke er uddannelsesparate.«
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at 28 procent er en stor andel, men uddannelsesparathedsvurderingen er et »rigtig godt værktøj til at fange de elever, som er i fare for ikke at blive klar,« mener ministeren.
»Der er for mange, der er i risikogruppen, men man skal også huske på, at de ikke skal ud i uddannelse efter 8. klasse. Så der er mulighed for at få samlet dem op,« siger Merete Riisager til Politiken Skoleliv.
Hun kalder det »brændende nødvendigt« at hæve kravet til gymnasiet, og ministeren er ikke nervøs for, at der næste år vil være en endnu større gruppe af elever, som ikke bliver erklæret parate.
»Det er sådan set meningen, at man skal hæve barren for dem, der skal på de gymnasiale uddannelser, fordi der kommer for mange unge mennesker ind på gymnasiet, som ikke kan klare niveauet,« siger Merete Riisager.
Opgørelsen fra ministeriet viser samtidig, at næsten halvdelen - 48 procent - af eleverne i 8. klasse udelukkende overvejer at fortsætte i gymnasiet efter 9. eller 10. klasse.
