Schengen-samarbejdet risikerer at bryde sammen. Det kan i værste fald blive konsekvensen, hvis EU-landene ikke formår at gøre noget ved flygtningekrisen og medlemslandenes nationale grænsekontroller. Sådan har det lydt fra både EU-eksperter og fra EU-præsidenten, Donald Tusk. Og hvis deres advarsel bliver til virkelighed, og det ender med et Schengen-sammenbrud, bliver det en dyr fornøjelse for Danmark, viser en ny undersøgelse fortaget for den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung. Det skriver Information.
Flygtninge overblik
Tænketanken har regnet på, hvad det fra 2016-2025 vil koste 42 lande, hvis Schengen-samarbejdet bryder sammen, og alle de nuværende Schengen-lande indfører grænsekontrol. For alle de 42 lande har de opstillet to scenarier: Ét hvor der på grund af øgede ventetider ved grænserne vil ske en import-prisstigning på 1 procent, og et andet hvor importpriserne vil stige med tre procent. I Danmarks tilfælde vil de to scenarier ifølge tænketanken koste henholdsvis 51,9 mia. kroner og 160 mia. kroner.
»Undersøgelsen viser, at hvis vi indfører grænsekontrol i Europa, så vil prisen på importerede varer stige, og det vil medføre mindre efterspørgsel, som så igen vil påvirke beskæftigelsen, væksten og i sidste ende BNP negativt,« siger Thieß Petersen, seniorrådgiver hos Bertelsmann Stiftung til Information.
Han besøger tirsdag Christiansborg, hvor Tænketanken EUROPA er vært for en konference om de økonomiske konsekvenser af grænsekontrol.
Man kan ret hurtigt komme igennem den midlertidige grænsekontrol, der er ved Danmarks grænser. Hvorfor er det, at de minutter vil koste virksomhederne så mange penge?
»Ventetiden er for lastbiler sjældent bare et par sekunder, men kan vare helt op til 20-25 minutter, i nogle tilfælde endda helt op til en time, og det betyder naturligvis, at firmaer har flere udgifter til løn osv.,« siger Thieß Petersen
Han forklarer, at det på den lange bane også betyder, at firmaerne må skaffe flere lastbiler, ligesom de kan være nødsaget til at skaffe sig flere oplagringssteder til fødevarer.
»Hvis du lægger alle de udgifter sammen, bliver det til rigtig mange penge,« siger han og tilføjer, at grænsekontrollen ikke kun vil have økonomiske konsekvenser for de lande, som i dag er medlem af Schengen. For det første fordi lande, som i deres produktion bruger primærprodukter fra Europa, vil blive påvirket af grænsekontrollen. For det andet fordi lavere vækst i Europa vil betyde, at europæerne efterspørger færre udenlandske produkter.
Den tyske tænketanks to scenarier med prisstigninger på henholdsvis en og tre procent er baseret på en række tidligere undersøgelser. Personligt hælder Thieß Petersen til en sats på omkring 1 eller 1,5 procent. Den vurdering deler Philipp Schröder, professor ved Institut for økonomi på Aarhus Universitet. Han finder den tyske tænketanks metode »korrekt«, ligesom han kalder de to scenarier med prisstigninger på én og tre procent »forsigtige« og »seriøse«. Han mener ligefrem, at der er en række mere vidtrækkende økonomiske konsekvenser af grænsekontrol, som ikke er taget i betragtning i studiet.
»Omkostninger ved øget ventetid er kun toppen af isbjerget. Grænsekontrollen er inde og pille ved noget, som er endnu mere vidtrækkende for økonomien,« siger Philipp Schröder og forklarer, at konsekvenserne for danske virksomheders konkurrenceevne kan være »betydeligt større«, fordi man bliver mere tilbøjelig til at satse på sit hjemmemarked.:
»Når en indkøber fra Hamborg skal vælge mellem en underleverandør fra Bjerringbro og en fra Oldenburg, påvirker grænsekontrol med stor sandsynlighed den beslutning. Hvis du isolerer et marked, så slukker du for den konkurrencedynamik, som især et mindre marked som det danske er afhængig af,« siger han.
Ifølge Bjarke Møller, direktør for Tænketanken EUROPA, har »det politiske Danmark været så optaget af at gøre noget ved flygtningestrømmen, at man fuldstændig har overset det økonomiske aspekt«.
»Det er sørgeligt, hvis vi smider det indre marked og den frie bevægelighed ud med badevandet, fordi vi går i panik over en aktuel udfordring, som kunne løses med fælles europæisk politik. Ikke mindst taget i betragtning af, at vi kun kan finansiere vores velfærd, hvis vi har eksport,« siger Bjarke Møller til Information.
