Danskernes dårlige mentale sundhed har fået epidemisk karakter. Vi har fokuseret på mental sundhed som fraværet af sygdom, fremfor at begunstige sunde vaner. Derfor forsøger en række kommune i samarbejde med en række forskere sig med ny tilgang til mental sundhed. Vi skal have fokus på vores styrker og fællesskabet lyder det, men psykolog sår tvivl om tilgangens mulige succes.
Med kostpyramider, rygeforbud og alkoholkampagner har det offentlige i årevis forsøgt at forbedre danskernes fysiske sundhed. Nu er det den mentale sundhed, der står for skud.
Det sker i erkendelsen af en bekymrende udvikling. Dagligt er 35.000 danskere stress sygemeldt og en halv million rammes i løbet livet af svær depression. Fra år 2000 til år 2010 voksede antallet af danskere, der blev behandlet for psykiske lidelser, med næsten 50 procent og Verdens Sundhedsorganisation WHO vurderer, at i år 2020 vil psykiske lidelse udgøre den største sygdomsbyrde i verden.
Der er derfor akut behov for at få vendt denne udvikling. Det mener Vibeke Koushede, seniorforsker og projektleder ved Statens Institut for Folkesundhed. Ifølge hende påbyder udviklingen os at supplere en ensidig problemorienteret forståelse til også at omfatte en mere styrkebaseret forståelse af mental sundhed. Det mentale sundhedsfokus har hidtil været på behandling og risikofaktorer blandt udsatte grupper og ikke på den enkeltes styrker og muligheder. Derfor ved vi i dag meget om, hvad der gør os syge, og alt for lidt om, hvordan vi holder os mentalt sunde. Hvis antallet af danskere med psykiske lidelser skal falde og flere skal trives, skal vores fokus flyttes fra det sygdomsskabende til også at omfatte det sundhedsfremmende, siger hun. »Vi har brug for en ressource- og handlingsorienteret forståelse af mental sundhed, der også omfatter alt, hvad der fremmer trivsel«, forklarer Vibeke Koushede. Den mentale sundheds ABC I kommunerne er de enige i, at der er behov for en ny tilgang til mental sundhed: »Vi er nærmest blevet skyllet over ende som var det en tsunami der ramte vores samfund«, siger Mads Duedahl, rådmand i Aalborg Kommune, om udviklingen i psykiske lidelser i kommunen. Aalborg er en af testkommunerne i et nyt forskningsprojekt, der med en bevilling på 10 millioner kroner [fra Nordea Fonden] skal gøre os klogere på danskernes mentale sundhed. De andre kommuner er Odense, Slagelse, Gribskov, Læsø og Frederiksberg. Forskningsprojektet kaldes ABC for mental sundhed.ABC står for Act-Belong-Commit og anviser tre konkrete metoder til at fremme den mentale sundhed, »gør noget aktivt, gør noget sammen, og gør noget meningsfuldt«. Mere munderet kunne det betyde at cykle en tur, besøge familie og hjælpe sin nabo.
Meget tyder på at modellen virker. Erfaringer fra Australien er mere end positive. Randi Mølager, sekretariatsleder i Slagelse Kommune, understreger at der ikke er tale om et ’quick fix’. »Vi fokuserer særligt på børn og unge, og derfor vil vi først se de virkelige effekter af det her arbejde for bedre mental sundhed om 10-15 år«, forklarer hun om en af udfordringerne i projektet. Hun forventer dog allerede at se forbedringer i de unges trivsel indenfor de næste fem år. Fra sundhedsvæsenet til hverdagen Den foreslåede nye forståelse af mental sundhed udfordrer, hvem der skal forebygge og behandle personer med psykiske lidelser. Traditionelt har det været sundhedsvæsenet, der har behandlet os, når vi blev syge. Det skal det fortsat, men vi må begynde at forstå, at mental sundhed er bredere og tilhører hverdagslivet, siger Vibeke Koushede. »Sundhedsvæsenet skal behandle os, når vi har det dårligt, men alt det andet, det levede liv og de sammenhænge og fællesskaber, vi indgår i – mental sundhed med andre ord – ligger uden for«, uddyber hun. Rådmand Mads Duedahl tilføjer, at det er relativt nyt for kommunerne at tænke eksplicit i sundhed, der siden kommunalreformen har været regionernes rolle. Men udviklingen danskernes psykiske problemer kræver, at kommunerne påtager sig en forebyggende rolle og er på forkant udvikling. Idet det at gå en tur med andre, være sammen med familien og hjælpe sine venner bliver en sundhedsaktivitet, udvides rækkevidden af sundhedstiltag. Der er implicerer dog hverken en instrumentalisering eller ’sygeliggørelse’ af det normale liv, mener Vibeke Koushede. »Uanset om man har en psykisk lidelse, er kronisk syg eller rask. Uanset hvor du er, hvem du er og hvor gammel du er, så har det afgørende betydning for os alle, at vi aktivt har mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber«, siger Vibeke Koushede. ABC-model fastholder grundlæggende forståelse af sygdom Spørgsmålet er om der er belæg den optimisme ABC-projektet ansporer. Det sår Agnes Ringer, psykolog, forsker i psykiatri og ekstern lektor ved Roskilde Universitet, tvivl om. »Idéen om mental sundhed præsenterer sig som et nybrud, fordi den ønsker at gøre op med en mangelmodel, der har karakteriseret den traditionelle psykiatri. Den har fokuseret på "styrkerne" – eksempelvis sundheden og robustheden – i stedet for "manglerne" – eksempelvis sygdommen og sårbarheden«, siger Ringer og uddyber. »Men ved at fokusere på "styrkerne", så gør man ikke helt op med den grundlæggende forståelse af, at der findes nogle indbyggede "mangler" hos de mennesker, der kommer i kontakt med psykiatrien.« Psykiatrien og psykologien har længe haft fokus på mental sundhed. Især fra den humanistiske psykologis og psykoanalysens opblomstring i midten af det 20. århundrede, forklarer Ringer. Ringer foreslår helt at gøre op med ’mangelmodellen’ og argumenterer en mere situationsbestemt forståelse af mental sundhed. Denne situationsbestemte tilgang forsøger at forstå en persons psykiske vanskeligheder som meningsfulde responser på personens livshistorie eller nuværende situation. Her anses personens interaktion med sin omverden som afgørende for personens oplevelse af lidelse eller velvære, modsat noget i personen selv. Dette er Vibeke Koushede enig i. I ABC-partnerskabet betragter vi mental sundhed som en kontinuerlig proces livet igennem. Vi kan have periode med bedre eller dårligere mental sundhed alt efter, hvad vi kommer ud for, og hvilke ressourcer vi har til rådighed. Væsentlig ressourcer er vores viden og sociale netværk, og derfor har ABC blandt andet fokus på oplysning og fællesskaber," siger hun. Hvad med uligheden? Agnes Ringer understreger dog, at der ikke er noget problem med indholdet i ABC-modellen som sådan. Det er fint, at anbefale at vi skal bruge mere tid med hinanden og eksempelvis cykle ture sammen med andre. Hun advarer dog mod modellens snævre sociale forståelse. »Modellen tager ikke hensyn til sociale problemer, såsom arbejdsløshed, fattigdom og social marginalisering, diskrimination – som ved vi knytter sig meget til psykiske vanskeligheder«, uddyber hun og understreger, at de ikke er alle, der har råd eller psykisk overskud til eksempelvis at cykle. Den indvending er Vibeke Koushede uenig i: »Mental sundhed handler ikke om jubelglæde, men om at kunne håndtere og acceptere at have det svært i perioder. Og om at kunne række ud og have overskud til at hjælpe andre. Livet er fuld af udfordringer, kriser og sorg, og vi har brug for hinanden for at komme godt igennem. Men selvfølgelig er man også nødt til at have fokus på strukturelle forhold«, forklarer hun. Også Mads Duedahl tilslutter sig et fokus på strukturelle forhold. Vi ved at uligheden i sundhed er stor. »Men selv meget ressourcestærke borgere har svære ved at reagere på mentale end på fysiske sundhedsanbefalinger«, afslutter Duedahl og peger på, at meget kan vindes på det nye fokus på bedre mental sundhed.
