Guldborgsund, Odense, Holbæk, Helsingør og Horsens kommuner fik forleden brev fra ministeren med krav om en redegørelse, hvorfor de ikke får flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse.
»Jeg har en tilsynsforpligtelse som minister. Og jeg mener, at de her fem kommuner har problemer i et omfang, som gør, at jeg skal have en forklaring på, hvorfor de ikke overholder den lovgivning, der er gældende. Det synes jeg sådan set er meget
alvorligt«, siger Troels Lund Poulsen.
Han henviser specifikt til kravet om de såkaldte mentorforløb, som kommuner som minimum er forpligtet til at tilbyde, når det gælder de såkaldt aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpmodtagere. Der er 65.697 kvinder og mænd, som har befundet sig i den kategori i mindst et år, og det er denne gruppe borgere, som Beskæftigelsesministeriet har baseret sin nye undersøgelse på. Har de pågældende fra perioden april 2016 til marts 2017 ikke fået tilbudt nogen form for ’aktiv indsats’ – det kan være eksempelvis virksomhedspraktik – eller alternativt et mentorforløb, fremstår de i undersøgelsen som ’passive’. I alt 13.458 var passive det seneste år. Det er mere end hver femte.
»Der er rigtig mange kommuner, der ikke overholder loven«, mener Troels Lund Poulsen. Dog er det specifikt kun de fem kommuner i hans top-5, som nu kommer til at stå over for konsekvenser fra Christiansborg. De fem kommuners borgmestre modtog i fredags et brev fra ministeren, som kræver en redegørelse. Den skal ligge klar på hans skrivebord senest til efteråret.
»Vi har valgt de fem dårligste kommuner ud, fordi der her er meget store problemer i forhold til, at kontanthjælpsmodtagere ikke får den indsats, de har krav på. Jeg synes simpelthen ikke, vi kan være det bekendt«, siger Troels Lund Poulsen.
Øverst på ministerens top-5 ligger Guldborgsund Kommune med 475 ’passive’ borgere. Det svarer til 50 procent af alle kommunens aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
»Man skal følge lovgivningen, og det beklager jeg, at vi ikke gør«, siger Rene Christensen (DF), som er medlem af Folketinget og formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg. »Men hvad er vigtigst? At de ledige får en mentor, som faktisk koster mange penge, eller at de rent faktisk kommer i beskæftigelse? Vi mener, at vi bedre – eksempelvis med løbende samtaler – kan få borgere i beskæftigelse på andre måder end via et aktiveringsforløb«, tilføjer han.
På næste plads på ministerens top-5 ligger Odense Kommune. I det seneste år har 1.521 af de aktivitetsparate kontanthjælp- og uddannelseshjælpmodtagere her været ’passive’. Det er 46 procent.
»Vi må konstatere, at fortidens aktiveringstilgang i Odense desværre har været med til at fastholde vores borgere i ledighed. Det har ganske enkelt ikke været godt nok. Derfor har vi igennem det seneste år også været i gang med at bygge vores tilgang op på ny«, skriver direktøren i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, René Junker, i en mail. Direktøren kalder det »helt forståeligt«, at ministeren nu kræver svar.
