Et af de vigtigste it-systemer i Danmark - SKATs særlige EFI-system, der havde til opgave at inddrive danskernes gæld til det offentlige - havde fejl i tusindvis, da systemet blev lanceret i 2013.
Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport udarbejdet, som Radio24syv har læst.
Skandalerne i Skat
Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her.
Rapporten, som hedder “Damage and Damage Causes in Large IT-government Projects” (Fejl og årsagerne til fejl i store offentlige it-projekter, red.), er udarbejdet af professor ved IT-Universitetet Søren Lauesen, der i årevis har undersøgt fejlslagne, offentlige it-projekter.
Det fremgår af rapporten, at SKAT - inden lancering - skulle gennemføre 9.700 tests af programmeringen i det komplicerede system EFI, inden systemet blev sat i drift. 5.700 lykkedes, 3.400 fejlede. 600 blev aldrig gennemført, viser den fortrolige rapport, som Radio24syv har fået udleveret dele af. Alligevel blev systemet sat i drift.
“Alle it-folk ved, at hvis kun halvdelen af test-cases er i orden, så er systemet helt til rotterne”, siger professor ved IT-Universitetet i København og forfatter til rapporten, Søren Lauesen, der også tidligere har rådgivet Rigsrevisionen om fejlslagne offentlige it-systemer, herunder netop EFI.
Alligevel satte daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) den 1. september 2013 dele af EFI-systemet i drift. Blot to år efter, i 2015, måtte systemet lægges i graven, da det kom frem, at SKAT havde inddrevet gæld ulovligt. Og i sidste uge kom det så frem i en rapport bestilt af Skatteministeriet, at SKAT må opgive at inddrive op imod 80 af de 100 milliarder, danskere skylder det offentlige.
Det fremgår af rapporten fra IT-Universitetet, at udviklerne af EFI-systemet nåede frem til, at der er omkring 500 forskellige former for gæld. Dette tal blev skåret ned til 400 ved at "bøje regler og praksis en smule". Men kompleksiteten bliver kun tungere herfra. Det blev analyseret, at der for hver type af gæld kunne gælde 700 forskellige regler. For eksempel: Må en gæld inddrives hos ægtefællen til en skyldner? Hvornår er gælden forældet? Hvordan og hvortil skal inddrevne penge sendes videre? Men det lykkedes aldrig udviklerne at “lære” systemet disse mange regler. “Programtekst”, der fik disse “regler implementeret” blev “aldrig lavet”, fremgår det af rapporten.
Det fremgår også, at systemudviklerne var “under massivt pres fra ledelsen” for at få EFI-systemet færdiggjort, og “fejlagtigt” konkluderede ledelsen, at halvdelen af projektet kunne sættes i værk, selv om “ingen” undersøgte, hvorvidt de tests, der var gennemført succesfuldt, faktisk dækkede de dele af systemet, der blev sat i drift. Det fremgår af rapporten, at “it-udviklerne forsøgte at forklare dette, men ledelsen hørte ikke efter.”
Det fremgår også, at der ikke “blev gennemført en pilottest, der kunne have sikret, at fuld lancering var mulig.”
Det fremgår også af rapporten, at EFI-systemet fik til opgave at inddrive 400 forskellige gældstyper, både skattegæld, men også gæld på vegne af trafikselskaber, elselskaber og kommuner. De enkelte brugere, for eksempel trafikselskaber, skulle selv identificere hvilken type gæld ud af 400 mulige, der var tale om, og dokumentere gælden - det var systemet ude af stand til - med det senere resultat, at SKATs pantefogeder blev sat til at inddrive gæld, som SKAT ikke kunne identificere baggrunden for eller dokumentere.
Rapporten slår videre fast, at det var “tydeligt”, at ledelsen “ikke forstod de problemer”, der hele tiden udløste krav om flere penge til at udvikle systemet, og det fremgår, at ledelsen “undlod at reagere, for eksempel da it-folkene have brug for bistand fra jurister og specialister i inddrivelse”, ligesom det fremgår, at da “idriftsættelse af systemet blev besluttet, ignorerede ledelsen advarsler om ikke-gennemførte tests og høj risiko.”
“Jeg har ikke noget godt at sige om EFI. Jeg synes, det er fint, det blev lukket. Det skulle det bare være blevet seks år tidligere”, siger professor Søren Lauesen til Radio24syv.
Rapporten beskriver, at it-systemets udviklere oprindeligt kun havde analyseret meget “simpel” gældsinddrivelse - en person skylder, der sendes en regning, gælden betales - mens det var anderledes ekstremt vanskeligt at håndtere sager, hvor gælden var forældet, men måske alligevel betalt; sager, hvor gælden skulle overføres til EFI fra gamle, manuelle systemer, eller sager, hvor gæld skulle eftergives, for eksempel på grund af afgørelser fra domstole.
Det fremgår af rapporten, at “SKAT have eksperter på disse områder, men de nægtede at samarbejde og ledelsen greb ikke ind” med det resultat, at systemet fra første øjeblik ikke var i stand til at håndtere sager om forældet gæld eller gæld, der ikke skulle betales alligevel. Det fremgår, at disse dele af systemet ikke blev testet tilstrækkeligt, men selv tilstrækkelige test havde ikke hjulpet, da udviklerne ikke vidste, hvad man “skulle teste op imod” - af den simple grund, af EFI fra begyndelsen ikke var forsynet med “evne” til at håndtere den type gældsposter.
Det fremgår også af rapporten, at arbejdet med at udvikle systemet blev lagt i hænderne på to forskellige firmaer, amerikanske CSC og danske KMD, “to virksomheder i hård konkurrence og forskellige udviklingsmetoder. Dette var ikke et godt udgangspunkt for enighed om service eller systemtest”, fremgår det af rapporten, der også bemærker, at et system, der skal kunne inddrive gæld og forskellige typer gæld, er “ekstrem komplekst”, hvorfor det ikke var logisk at overlade opgaven til to meget forskellige firmaer, der i øvrigt, ifølge it-professor Søren Lauesen, “er som hund og kat.”
“De kan ikke blive enige om noget som helst. De har to forskellige udviklingsmetoder. De er heftige konkurrenter, og de hader hinanden. Det er ikke basis for et godt samarbejde. Og når man så skal til at teste samarbejdet mellem de to, så går det fuldkommen galt,” siger han til Radio24syv.
Ideen til EFI opstod i årene 2004-05. Venstre ønskede, med skatteminister Kristian Jensen (V) ved roret, at centralisere al gældsinddrivelse. På daværende tidspunkt lå inddrivelsen spredt ud hos en række forskellige institutioner som DSB, el-selskaberne, kommunerne og SKAT, der så at sige inddrev deres egen gæld. Fremover skulle al gæld inddrives hos SKAT, da man dengang troede, at det ville være hurtigere og billigere. Som en del af den centralisering blev 1.000 ansatte i SKAT afskediget allerede i 2005 og med en automatiseret gældsinddrivelse kunne yderligere 300 pantefogeder skæres væk, fremgår det af rapporten.
Og netop fyringen af pantefogederne er ifølge it-professor Søren Lauesen en af mange graverende fejl:
“Man var slet ikke klar over, hvad en pantefoged egentlig gør. Nogle af de første til at henvende sig og sige, at de hellere igen selv ville opkræve gælden, var el-selskaberne”, siger Søren Lauesen til Radio24syv, og tilføjer:
“En masse fagekspertise gik tabt under digitaliseringen af gældsinddrivelsen.”
EFI-systemet skulle have været udviklet på to et halvt år, men der gik otte et halvt år. Prisen voksede fra 144 millioner til halvanden milliard.
Det er ikke lykkedes at få kommentarer fra en række af de i alt ni ansvarlige skatteministre. Hverken Kristian Jensen (V), Morten Østergaard (RV) eller Troels Lund Poulsen (V) har reageret på vores henvendelser. Holger K. Nielsen (SF) og Benny Engelbrecht (S) har ingen kommentarer.
Mere om historien hos Radio24syv
