De hjælper med at tackle stress og angst. De ringer og minder om vigtige aftaler. De giver gode råd om kost og motion. Hjælper med at komme af sted til lægen. De får kontanthjælpsmodtagere til at se nye muligheder. Og de tager med på job for at tjekke, at alt er, som det skal være.
Mentorer skal kunne lidt af hvert, for de spiller en helt central rolle i tusinder af kontanthjælpsmodtageres liv. Hver niende kontanthjælpsmodtager svarende til godt 10.000 mennesker har en mentor at støtte sig til, viser nye tal fra jobindsats.dk under Beskæftigelsesministeriet. For knap 6.600 er mentoren det eneste kommunale tilbud, de har til rådighed. Det skriver Avisen.dk.
Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der bliver tildelt en mentor, er steget markant siden april 2002. Dengang havde tre procent af kontanthjælpsmodtagerne en mentor. I april i år var det tilsvarende tal om 12 procent. Andelen af kontanthjælpmodatgere, der har mentorstøtte som det centrale tilbud er også steget markant.
Mentorernes opgave er at hjælpe ledige i job eller uddannelse, men ofte er det helt andre ting, der er på dagsordenen i den første tid. Det kan Britt Grønborg Sand, der er mentor i Hjørring kommune tale med om.
- Jeg har haft borgere, som jeg slet ikke talte med om job de første måneder. Vi bruger faktisk mest tid på ting, der går dybere. Adfærd og vaner. Det handler om at bygge selvtilliden op hos borgeren, som måske mentalt ligger ned efter at have været på kontanthjælp eller sygemeldt i lang tid, fortæller Britt Grønborg Sand, der er en af kommunens 25 mentorer, til Avisen.dk.
I 2015 skabte en undersøgelse af jobcentrenes mentorordninger debat, da Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) ikke kunne spore hverken job- eller uddannelseseffekt. Borgerne var ikke klar til arbejdsmarkedet eller skole, viste det sig.
Man må indstille sig på, 'at virkningen af mentorstøtte på ordinær beskæftigelse og uddannelse tidligst forventes at vise sig efter to-tre år,' lød konklusionen i rapporten, der byggede på interviews med både mentorer og borgere.
Ifølge Anders Bruun Jonassen, der var en af forskerne bag SFI-rapporten, er det vanskeligt at måle effekten af mentorstøtte.
- Vi kunne ikke se nogen beskæftigelseseffekt, da vi sammenlignede med en gruppe borgere, der ikke havde haft mentorer, men spørgsmålet er jo, hvad der sker på længere sigt, siger han Anders Bruun Jonassen, der i dag er forsker tilknyttet Rockwoll Fondens Forskningsenhed.
Seniorforsker ved SFI, Karsten Albæk, siger, at mentorordningerne blev sat i værk efter amerikansk forbillede uden nærmere kendskab til effekterne.
- Man kan ikke udelukke, at man i dag har gjort sig nogle erfaringer og fået systematiseret indsatsen efter, hvad der virker, og hvad der ikke virker, siger Karsten Albæk.
