Det viser nye beregninger, som Avisen.dk i dag omtaler.
Beregningerne stammer fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE), hvor analysechef Jonas Schytz Juul er foruroliget over udviklingen:
- Den øgede gæld tegner et billede af, at denne gruppe har fået det sværere. Det er særligt bekymrende, fordi en del af dem nu kommer yderligere under pres med kontanthjælpsloftet, siger han til Avisen.dk.
Gæld gør et ordentligt indhug i mange kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb. Og snart vil gælden æde endnu mere af rådighedsbeløbet. Det sker, når det såkaldte kontanthjælpsloft bliver indført.
Ifølge beregningerne fra AE har tre ud af fire på kontanthjælp gæld. Siden 2012 er de mest forgældede blevet endnu hårdere ramt.
Den mest forgældede fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne har nu i snit en nettogæld på næsten 450.000 kroner. For tre år siden skyldte den andel 250.000 kroner, viser beregningerne.
Jonas Schytz Juul peger på finanskrisen som en del af forklaringen på den øgede gæld, fordi flere er strandet på kontanthjælp i en længere periode.
- Hvis man i forvejen har gæld, er det en stor belastning at betale af på den. Kommer der pludselige udgifter, ender man nemt i en ond spiral, hvor man må låne igen og dække gæld med mere gæld, siger han til Avisen.dk.
Med deres store gæld skiller kontanthjælpsmodtagerne sig ud fra resten af befolkningen. I gennemsnit har andre 18-64-årige danskere nemlig en nettoformue på knap 200.000 kroner.
Formand for Danmarks Socialrådgiverforening Majbrit Berlau peger på, at hurtige forbrugslån har gjort det meget let at stifte gæld.
- De forbandede kviklån har ikke gjort noget godt for andre, end dem, der tjener penge på dem, siger Majbrit Berlau ifølge Avisen.dk.
Hun nævner også, at en del kontanthjælpsmodtagerne kun har fået halv kontanthjælp de seneste år på grund af loven om, at samlevende skulle forsørge hinanden. Og at de unge er kommet på meget lave ydelser.
1. oktober i år træder kontanthjælpsloftet i kraft. Det fører til, at over halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne med flere børn mister 2-3.000 kroner om måneden.
- Det giver dem et endnu mindre råderum. Har de gæld, vil de dårligt kunne leve af mindre end nu, ellers også er der stor risiko for at de holder op med at afdrage på gælden, siger socialrådgiverformanden, der er bekymret over udviklingen.
