Det fremgår af det udspil fra Kommunernes Landsforening (KL), som præsenteres i dag, torsdag, og som Avisen.dk har fået indsigt i. Udspillet indeholder en række anbefalinger til, hvordan regeringen kan mindske ledigheden og sikre, at danske virksomheder ikke kommer til at mangle arbejdskraft.
Blandt anbefalingerne er strammere regler for dagpengemodtagere og flere sanktionsmuligheder.
Er borgerinddragelse blevet et modeord?
Den unge studerende Marc Lykke skriver om sin praktik i en god dansk kommune. Det blev en rejse i kommunale begreber og buzzwords, som kan tegne billedet af en enorm afstand mellem fine ord og praktisk virkelighed. Find hans beretninger her.
- Kommunerne skal have bedre mulighed for at lukke for kassen, hvis dagpengemodtagerne siger nej til et job eller ikke møder op til samtale. Det er ikke rimeligt, at nogle siger nej, fordi de skal køre for langt, eller jobbet ikke er det helt rigtige. Der ser vi gerne, at vi får bedre mulighed for at sanktionere, ligesom vi har med kontanthjælpsmodtagere, siger Carsten Rasmussen (S) til Avisen.dk.
Han er borgmester i Næstved og medlem af KL's arbejdsmarkedsudvalg, som står bag anbefalingerne.
Samtidig anbefaler kommunerne regeringen at lave kontanthjælpsystemet om, så ydelserne bliver mere ens og i højere grad motiverer de arbejdsløse til at tage et job.
Læs også professorers oplæg til mere samskabelse
Rapporten henviser for eksempel til forskellen på ydelsen til kontanthjælpsmodtagere under og over 30 år og anbefaler en "harmonisering" af ydelserne - blandt andet med henvisning til de gode erfaringer med at sætte kontanthjælpen ned for de 25-29-årige.
Dermed lægger kommunerne op til at sætte alle ydelserne ned på niveau med de unges, siger Per Clausen (EL). Han er også med i udvalget bag anbefalingerne, men er stærk kritisk over for de punkter, som netop handler om skrappere sanktioner og lavere ydelser.
- Idéen med et mere enkelt system er god, men når de kobler det op på erfaringerne med at sætte ydelsen ned for de unge og et ønske om at ledige skal motiveres mere, så passer det bedre ind i en forringelse: At man vil harmonisere ydelserne, så de alle ligger på det laveste niveau, siger Per Clausen til Avisen.dk.
Han tilføjer dog, at rapporten også indeholder en række positive forslag.
Rapporten anbefaler ikke direkte en lavere ydelse, og KL vil ikke tage stilling til kontanthjælpens størrelse - men det er klart, at harmoniseringen ikke handler om at sætte de laveste ydelser op på niveau med de højeste, påpeger Carsten Rasmussen (S).
- Kommunerne kan jo godt se skriften på væggen: Det bliver dyrt, hvis vi ikke får flere i arbejde snart. Og der er det klart, at en lavere ydelse giver større incitament til at tage et arbejde, siger han til Avisen.dk.
Årsagen til at kommunerne er økonomisk presset på ledighedsområdet er blandt andet, at de fremover får en mindre del af udgifterne til ledige refunderet fra staten.
Også arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Iben Nørup, vurderer, at KL med forslaget lægger op til at sætte kontanthjælpmodtagernes ydelse ned.
- Det er helt legitimt at foreslå et mere enkelt system, for det er meget komplekst. Men frygten er jo, at man vil bruge forenklingen til at sætte alle ned på det laveste niveau. Hver gang, der de sidste ti år har været snak om at harmonisere ydelser, har det altid betydet, at de er blevet sat ned. Først for flygtninge, så for unge, og så videre. Som jeg læser anbefalingerne, er det endnu et skridt i den retning, siger hun til Avisen.dk.
Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) er formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg, der står bag anbefalingerne. I et skriftligt svar til Avisen.dk understreger han, at udspillet ikke indeholder forslag om at barbere på den økonomiske hjælp til ledige.
- Vi går ind i det her for at anbefale et initiativ, der kan medvirke til at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Men udspillet indeholder ikke forslag om at sætte ydelserne ned, lyder det fra borgmesteren.
