Sådan lyder en pressemeddelelse fra ministerie:
"Der er stor interesse i kommuner og regioner for at bidrage til Danmarks grønne omstilling. Det konkluderer en evaluering, der sammen med to andre rapporter markerer afslutningen af puljeprogrammet
Evalueringen af de to puljer på i alt 25 mio. kr. viser, at de 14 partnerskabsprojekter har givet et yderst tilfredsstillende udbytte. Partnerskabsprojekterne har involveret kommunale og regionale myndigheder, energi- og forsyningsvirksomheder, erhverv, universiteter, rådgivere, borgere m.fl. Læren har været, at det giver værdi for kommunerne og de øvrige aktører at mødes ansigt-til-ansigt - og gerne omkring konkrete problemstillinger og opgaver. ”Det er værdifuldt med samarbejde på tværs af kommunegrænserne, og jeg er glad for, at der har været så stor interesse fra alle aktører i at engagere sig i den strategiske energiplanlægning. Kommunerne har en helt central rolle i energiomstillingen, for de har det lokalkendskab, der kan sikre lokalpolitisk forankring og inddragelse af borgere og lokalt erhvervsliv i omstillingen,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. ”Partnerskabsprojekterne viser med al tydelighed, at kommunerne spiller en stor rolle med at få omstillet energien væk fra fossile brændsler. Det er os, der er tæt på borgerne, virksomhederne og forsyningsselskaberne, og derfor har vi det lokale udsyn og den lokale kontaktflade, der er helt nødvendig for at sikre omstillingen,” siger formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen. Med udgangspunkt i energiaftalen dannede KL og Energistyrelsen i januar 2013 partnerskabet ’Omstilling af energien i kommunerne’ for perioden 2013-2015. Formålet med partnerskabet har været at fremme den grønne energiomstilling. Mere specifikt har sigtet været at fremme samarbejdsrelationer lokalt mellem aktørerne i omstillingen og at understøtte strategisk energiplanlægning i kommunerne. ”Jeg synes, at partnerskabsprojekterne viser, at kommunerne i samarbejder på tværs af kommune- og forsyningsgrænser kan komme frem til gode løsninger og sunde investeringer. Fra KL’s side mener vi, at disse erfaringer udgør et godt grundlag for det videre arbejde med strategisk energiplanlægning, og det ser vi frem til at gå i dialog med ministeren om,” siger formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen. Det er lykkedes at fremme samarbejdsrelationerne, for i mange af projekterne har parterne oplevet, at det tværkommunale og regionale samarbejde giver mulighed for at tænke energiplanlægningens udfordringer og muligheder på tværs og i større helheder og geografiske områder. ”Jeg glæder mig meget til at se frugterne af dette arbejde. Vi skal fortsætte med at udforske, hvordan staten og kommunerne kan samarbejde fremover – og jeg synes, at et af de vigtige lærepunkter fra de forskelligartede projekter har været, at energiplanlægningen skal tage udgangspunkt i de lokale forudsætninger,” siger energi-, forsynings- og klimaministeren. Fakta: Med Energiaftalen af 22. marts 2012 blev der afsat en statslig pulje på 19 mio. kr. til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning i kommunerne (SEP-puljen). Efterfølgende blev der gennem en yderligere statslig pulje (den grønne superpulje) afsat 6 mio. kr. til strategisk energiplanlægning i en ’ø-kommune’ og en ’fastlandskommune’. De to puljer tilsammen udgjorde i alt 25 mio. kr. SEP-puljen havde til formål at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber, forbedre samspillet mellem statens, regionernes og kommunernes indsatser og endelig understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats. Den grønne superpulje havde til formål at støtte partnerskaber om pilotprojekter for kommunale indsatser i kommuner, der var parate til at gå foran i klimaindsatsen. De 14 partnerskabsprojekter fordeler sig på 6 store tværkommunale/ regionale partnerskaber og 8 mindre partnerskaber. De 14 partnerskabsprojekter om strategisk energiplanlægning er alle gennemført i perioden 1. januar 2014 til 15. september 2015 og har hver for sig afrapporteret separat." Den afsluttende rapportering fra puljeprogrammet omfatter følgende tre rapporter: Evaluering af SEP-puljen og Superpuljen, EA Energianalyse for Energistyrelsen Sammenfatning og analyse af SEP-og superpuljens energiscenariestudier, PlanEnergi for Energistyrelsen Strategisk energiplanlægning på kommunalt og regionalt niveau, EA Energianalyse for KL og Energistyrelsen