Universitetsprofessorerne blev pålagt ikke at offentliggøre de tal og oplysninger, de leverede til ministeriet før 1. februar 2016. Det vil sige, først efter regeringen i december havde indgået et forlig og sikret sig et politisk flertal i Folketinget bag landbrugspakken.
Det fremgår af en kontrakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet, som Orientering på P1 nu er kommet i besiddelse af.
Havde forskerne ikke fået forbud mod at offentliggøre deres resultater før, var den politiske aftale måske endt med at se anderledes ud. Det påpeger professor på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, der gerne ville have haft lov til at lægge sin såkaldte baseline-rapport offentligt frem noget før.
Regeringskrise
Vi samler historierne om regeringskrisen på denne side.
- Det kunne jo have medført, at man allerede dengang havde grebet ind med yderligere tiltag til at mindske udledningen af kvælstof, siger han til Orientering på P1.
Politiske hensyn bag
Det er ikke første gang, at forskere på Aarhus Universitet har fået forbud mod at offentliggøre deres egne resultater uden først at spørge regeringen om lov.
I 2013 kunne Orientering på P1 afdække, hvordan Naturstyrelsen under Miljøministeriet fik fjernet dele af konklusionerne i et notat skrevet af forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, inden det blev offentliggjort.
Også dengang var det Miljøministeriet og ikke forskerne, der bestemte, hvad der måtte komme ud og ikke måtte komme ud i offentligheden.
Ministeriet havde her ligeledes bedt Aarhus Universitet skrive under på, at regeringen "har eneret til at fremstille og offentliggøre materiale og data, der er udarbejdet i forbindelse med den udbudte opgaves løsning".
Det er standardformuleringer, når ministerier indgår kontrakt med universiteter om at levere notater og redegørelser, forklarer Heine Andersen, professor emeritus ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.
Han mener, at kontrakterne i er strid med universiteternes forskningsfrihed og at kontrakten vedr. landbrugspakken viser, at forbuddet mod at offentliggøre egne forskningsresultater er med til at undergrave den demokratiske beslutningsproces.
- I det her tilfælde er det meget svært at se, hvad der skulle være af saglige grunde til, at man ikke kan offentliggøre rapporten. Det er jo næsten ikke til at frigøre sig fra den tanke, at det er politisk-taktiske hensyn, der har bestemt det. Det er klart, at det giver regeringspartierne et forspring, at de har nogle oplysninger, som ingen andre får, før løbet er kørt, siger han til Orientering på P1.
Forsker vil have lov at offentliggøre sine egne resultater
På Aarhus Universitet håber professor Jørgen E. Olesen, at regeringen ikke forbyder offentliggørelse af resultaterne, næste gang han og hans kolleger bliver bedt om at hjælpe en minister med tal og data.
- Jeg kunne jo ønske mig, at vi under alle omstændigheder og også på tidligere tidspunkter havde lov til at offentliggøre vores notater. Det ville jo øge transparensen i hele processen og måske også sikre, der er en lidt højere grad af demokratisk indsigt, udtaler han til Orientering på P1.
Orientering på P1 har spurgt Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvorfor regeringen har bedt forskerne på Aarhus Universitet om ikke at offentliggøre sine resultater før i februar, hvor det politiske forlig om landbrugspakken var indgået.
Men det er hverken lykkedes at få svar på dette spørgsmål eller på, om ministeren vil lave standard-kontrakterne om, så forskerne fremover får lov til at offentliggøre deres resultater i samme øjeblik, de leverer dem til regeringen og dens ministerier.
