"Det siger selv, at den udvikling er dybt problematisk for Lolland, og jeg tror desværre, at du kan finde de samme mønstre i andre dele af landet," forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen.
"Det er dårligt nyt for Lolland, men det er også dårligt nyt for Danmark. Alle er enige om, at vi skal styrke vores produktions- og eksportvirksomheder i hele landet, men virksomhederne er afhængige af kvalificeret arbejdskraft. Hvis den kun er til stede i de større byer, så frygter jeg, at de flytter eller lukker. Det vil kun gøre Danmark fattigere.”
AE-rådet har sammenlignet Lolland befolkning i 1990 med Lollands befolkning i 2013. Målet har været at afdække, hvad til- og fraflytningen betyder for kommunens befolkningssammensætning, når udviklingen kortlægges i et langtidsperspektiv.
Resultaterne er meget klare: De personer, der boede på Lolland i 1990, klarer sig faktisk udmærket i 2013. I arbejdsstyrken er 69 % f.eks. i beskæftigelse i 2013, og ser man isoleret på dem, der er flyttet til Region Hovedstaden, så er tallet 75 %.
Værre står det til med dem, der rent faktisk bor på Lolland i 2013. Her er kun 61 % i beskæftigelse. Den gruppe, der klarer sig bedst, er dem, der også boede på Lolland i 1990. Her er beskæftigelsen 67 %, mens tilflytterne generelt klarer sig dårligere. Ser man alene på tilflytterne fra Region Hovedstaden, er det f.eks. under halvdelen, der er i beskæftigelse. En forskel på 8 procentpoint lyder måske ikke af meget, men rent faktisk er den kolossal. På landsplan ville det svare til, at ALLE modtagere af dagpenge, kontanthjælp, revalidering og ressourceforløb i stedet var i ordinært arbejde. ”Undersøgelsen dokumenterer, hvad der er sket, men den forklarer ikke hvorfor,” siger Holger Schou Rasmussen. ”Men jeg er ikke i tvivl om, at forklaringen er en kombination af centralisering og udviklingen på boligmarkedet. Når arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samles, får det folk til at flokkes om de store byer. Det skævvrider boligmarkedet, og så er det ikke overraskende, at folk på overførselsindkomst kigger efter en billigere bolig på f.eks. Lolland.” ”Det er ikke bare noget, der er sket af sig selv. Det er resultatet af den politik, der er ført nationalt.” Undersøgelsen kunne give indtryk af, at alting går den forkerte vej på Lolland, men sådan er det faktisk ikke. De lokale virksomheder er generelt velkonsoliderede, også inden for det vigtige fødevareerhverv, og langt hovedparten af de børn og unge, der vokser op på Lolland, får uddannelse og job. Det som adskiller Lolland er den store tilflytning af socialt udsatte. "Alle er velkomne på Lolland, men hvis vi skal løfte det sociale ansvar for en stor del af Danmarks sociale udfordringer, så skal vi også have ressourcerne til det. Det har vi ikke i dag," slår Holger Schou Rasmussen fast. På landsplan er kommunernes udgifter til specialskoler og voksne med særlige behov faldet fra 2012-2015, mens de er steget på Lolland. Når det gælder udgifter til børn og unge med særlige behov og udgifter til arbejdsmarkedsområdet, så er de steget langt mere i Lolland Kommune end i kommunerne som helhed. Alligevel falder kommunens indtægter næsten dobbelt så hurtigt som indbyggertallet, og den udvikling er svær at forklare. ”Vi kan se, at vi skal løse en stadigt større del af Danmarks sociale problemer, og at vi år for år får dårligere muligheder for at gøre det. Hvis den udvikling fortsætter, så giver det simpelthen ikke mening at tale om vækst og udvikling i hele Danmark.” Lolland Kommune er i tæt dialog med Social- og Indenrigsministeriet for at finde en løsning på kommunens økonomiske udfordringer. FAKTA AE har analyseret den samlede til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 1990. I analysen er der set på samtlige personer der boede på Lolland i 1990 og som stadig er levende og har bopæl i Danmark. Dette er sammenholdt med den nuværende befolkning i samme aldersgruppe bosat på Lolland i dag. Samlet er der godt 35.000 personer som boede på Lolland i 1990 og som stadig bor i Danmark. Ud af disse bor de 23.591 personer stadig på Lolland, mens de resterende 11.500 er flyttet til en anden kommune i Danmark. I samme periode er der tilflyttet 10.300 personer til Lolland, som er i samme aldersgruppe. Dvs. der samlet er en nettofraflytning på 1.250 personer fra 1990-2013 blandt personer som er over 23 år i dag (de er født før 1990 og bor stadig i Danmark). Ser man samlet på de personer, der er fraflyttet og tilflyttet, så har der været en nettofraflytning af beskæftigede personer, mens der har været en nettotilflytning af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Mens der netto er fraflyttet 3.614 beskæftigede så er der netto tilflyttet 1.360 som ikke er beskæftiget i aldersgruppen 23-64 år. Analysens hovedkonklusioner • Der er stor forskel på hvem der er fraflyttet Lolland og hvem der er kommet til. Samlet er der sket en nettofraflytning fra Lolland af personer under 44 år, mens der er sket en nettotilflytning af personer på 45 år og derover. • Netto er der fraflyttet 3.614 beskæftigede og netto er der tilflyttet 1.360 som ikke er beskæftiget i aldersgruppen 23-64 år. • Lolland Kommune har modtaget knap 1.000 personer, der er på førtidspension. Samtidig er der netto tilflyttet over 400 som er arbejdsløse og på kontanthjælp. Omvendt er der netto fraflyttet omkring 1.800 lønmodtagere som arbejder på højeste niveau. • Zoomer man ind på de unge, så er der en markant højere andel blandt de udsatte unge, som kun har boet på Lolland i 4 år eller mindre. Mens 18 pct. af de udsatte unge i aldersgruppen 18-24-årige har boet på Lolland i 4 år eller mindre, så gælder det for 6 pct. af de succesfulde unge. Det betyder, at Lolland kommune ’importerer’ langt flere udsatte unge end succesfulde unge. • Samme tendens gør sig gældende for de andre aldersgrupper. For de 25-29-årige er det således 28 pct. og for de 30-34-årige er det 24 pct. af de udsatte unge, der har boet i Lolland Kommune i 4 år eller mindre.
