OPS - Få overblik her
Spørgsmålet besvares i rapporten ”Incitamenter i længerevarende kontrakter”, som Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde står bag. Rapporten giver offentlige myndigheder redskaber til at indgå længerevarende kontrakter, der motiverer de private leverandører til at levere tidsvarende løsninger gennem hele kontraktperioden.
Offentlige myndigheder oplever ofte fordele ved at indgå længerevarende kontrakter med private leverandører. Det kan for eksempel give synergieffekter at samle løsningen af flere opgaver eller betyde lavere totalomkostninger. Læs også: 10 anbefalinger til en god udbudskultur Men ved indgåelse af langvarige kontrakter foretager den offentlige myndighed ikke en jævnlig afprøvning af markedet. Det kan derfor være en udfordring at sikre, at aftalen er tidssvarende i forhold til kvalitet og pris i hele kontraktperioden.I rapporten beskrives blandt andet, hvordan ordregiver kan benytte følgende tiltag for at motivere den private leverandør til en effektiv og kvalitetsbevidst opgaveløsning i hele kontraktperioden:
- Leverandøren får andel i gevinster ved effektiviseringer
- Gevinster fra for eksempel energibesparelser eller stigende billetsalg finansierer projektet.
- Krav om effektivisering
- Belønninger og anden form for bonus for opfyldelse af resultatmål
- Krav om markedsmæssige vilkår for både pris og kvalitet i hele kontraktens løbetid