Plastsolceller benytter sig af blæk, der coates til en tynd film, som absorberer sollysets energi og omdanner det til elektrisk energi. Men blækket er svært at fremstille i stor skala, og derfor skal et nyt projekt gøre blækket tilgængeligt i fornøden mængde til industriel produktion af plastsolceller.
Projektet adresserer denne problemstilling i et bredt samarbejde mellem virksomheder, en blækleverandør og en maskinudvikler samt akademiske partnere med speciale inden for plastsolceller og teoretisk modellering af nøglematerialers egenskaber.
Arbejdet er planlagt ud fra en tilgang, hvor udgangspunktet er de krav, som stilles ved industriel fremstilling. Kravene oversættes til specifikke krav til blækkets egenskaber, til den aktuelle maskine og videre til blækkets bestanddele.
- Plastsolceller er lettere end traditionelle solceller og kan for eksempel placeres på taget af carporten. Samtidig er de lettere at håndtere og kan nemmere produceres i rigtig stor skala, siger Eva Bundgaard, seniorforsker på DTU.
Projektets forventede resultat er et robust blæk, som åbner for fremstilling af solceller med mindst fem procent effektivitet. Dette vil sige, at fem procent af sollyset bliver omdannet til energi med plastsolceller mod i dag cirka to procent. En forudsætning herfor er, at den bestanddel i blækket, som bevirker, at solcellen absorberer sollys, en konjugeret polymer, kan syntetiseres i stor skala. I dag kan denne polymer fremstilles i mængder a maksimalt to gram, men målet med dette projekt er at nå op på 100 gram.
Udvikling af denne polymer og en tilhørende fuldt skalerbar syntese er projektets videnskabelige mål. Projektet langsigtede mål er at udvikle plastsolcellerne til en markant del af fremtidens energiforsyning.
Samfundspotentiale:
Plastsolceller er billigere end almindelige solceller og kan dermed være med til at udbrede udnyttelsen af solenergi. Derudover er de robuste og lette, og den kombination gør dem velegnede til at benytte i tredjeverdenslande.
