Modelfoto.

Skoleelever politianmeldt efter overfald på lærer

Ledelse

12/01/2016 17:13

Nick Allentoft

Fire skoleelever i Randers er blevet meldt til politiet, fordi de overfaldt en lærer med snebolde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Episoden fandt sted på Vestervangsskolen i fredags, da frikvarteret var slut, og seks-syv af de ældste elever løb ind og overfaldt læreren med snebolde.

- Det er helt bevist, at de går efter læreren, siger skoleleder Elsebeth Andersen til DR P4 Østjylland.

Sneboldene var presset meget hårde, og læreren var så medtaget, at han ikke kunne undervise bagefter.

Drengene har været til en samtale på skolen sammen med deres forældre, og de er blevet bortvist fra skolen i en uge.

Men overfaldet var så voldsomt, at Elsebeth Andersen har besluttet, at sagen skulle have alvorlige konsekvenser, og derfor har hun meldt eleverne til politiet.

Elsebeth Andersen mener ikke, at overfaldet bare var en udløber af en uskyldig sneboldkamp.

- Det var en bevist handling, hvor man direkte går efter en lærer, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere på nogen måde, så derfor skrider vi ind med den handling, som vi har gjort, forklarer hun.

Tidligere samme dag måtte en elev fra 2. klasse på skadestuen, fordi han blev ramt af en snebold, så han faldt og fik voldsomt næseblod.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.