Sundhedsstyrelsen: ADHD skal oftest behandles uden medicin

Sundhed

07/9/18 1:57

Nick Allentoft

”En klar forudsætning for at sikre en god behandling hos børn og unge med ADHD er, at deres perspektiv bliver inddraget,” siger projektleder fra Sundhedsstyrelsen. Antallet af diagnoser hos børn og unge er tredoblet på ti år.

Sundhedsstyrelsen sender i dag en opdateret national klinisk retningslinje i høring om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Der er kommet mere viden på området, der understreger, at behandling af ADHD oftest bør starte uden medicin.

Flere og flere børn og unge bliver diagnosticeret med ADHD, og man regner med, at antallet af børn og unge med en ADHD diagnose er steget til det tredobbelte fra 2006 til 2016. Samtidig er der kommet ny viden på området om, hvilke konkrete behandlingstiltag der har en god effekt. Det er på baggrund af det arbejde, at Sundhedsstyrelsen nu sender en opdateret national klinisk retningslinje i høring. 

ADHD er en lidelse, der er kendetegnet ved gennemgribende opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Lidelsen påvirker både udvikling og trivsel i de unge år, og kan potentielt have konsekvenser ind i voksenlivet. 

”Formålet med behandlingen af ADHD er både at øge den almene tilstand og trivsel samt at sikre at barnet/den unge, på trods af en ADHD diagnose, har samme muligheder for en positiv udvikling som sine jævnaldrene,” siger Henriette Edemann Callesen, der er projektleder i Sundhedsstyrelsen. 

Stærkere evidens for anbefalingerne

Opdateringen af retningslinjen har forbedret det videnskabelige grundlag for de enkelte anbefalinger og afspejler nu den nyeste viden indenfor området. Det grundlæggende princip i retningslinjen er fortsat, at behandlingen som udgangspunkt skal begynde med ikke-medicinske indsatser i form af psykologiske, pædagogiske eller sociale tiltag. Det kan for eksempel være forældretræning og social færdighedstræning. Sidst nævnte kan bl.a. inkludere at barnet/den unge får tilbud om at blive trænet i at kommunikere og løse konflikter. 

”En klar forudsætning for at sikre en god behandling hos børn og unge med ADHD er, at deres perspektiv bliver inddraget. Det er meget vigtigt, at beslutninger om behandlingen træffes i fællesskab af behandlerne, barnet/den unge selv og dennes forældre,” siger Henriette Edemann Callesen.

Den nye version af vejledningen anbefaler ikke længere, at der bliver brugt computerbaseret opmærksomhedstræning i behandlingen, hvor barnet/den unge ved hjælp af et computerprogram bl.a. kan lære at forbedre sin opmærksomhed. Samtidig indeholder opdateringen en intensiv gennemgang af evidensen vedrørende medicinsk behandling. Budskabet her er fortsat, at man med omhu kan overveje medicin, hvis de øvrige tiltag ikke har haft tilstrækkelig effekt. 

Retningslinjen er i høring frem til den 28. september på høringsportalen.