Sygeplejersker frygter fejl og fængsel

Ledelse

28/02/2017 09:14

Nick Allentoft

Sygeplejersker i Nordjylland frygter for patienters liv, og efterlyser ansvarlige politikere, skriver DR Nordjylland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sygeplejersker i Nordjylland slår alarm på grund af stor travlhed på jobbet. De frygter for patienters liv og er bange for at komme i fængsel, hvis en patient mister livet i travlheden.

Sådan lyder det fra Jytte Wester, formanden for Dansk Sygeplejeråds Kreds Nordjylland:

- Vi har et stigende antal henvendelser fra sygeplejersker, som er bange for, at de på grund af det tidspres, der er, er bange for at begå fejl, og at det i værste fald vil koste livet for patienterne, siger hun til DR Nordjylland. 

Så sent som i sidste uge har den nordjyske afdeling af sygeplejerådet fået en henvendelse fra en sygeplejerske, der har netop den bekymring. 

I Regionsrådets spørgetid i morgen tirsdag vil Jytte Wester stille en række spørgsmål til regionsrådsformand Ulla Astman (S) og de øvrige politikere om problemet.

- Ulla Astman har tidligere sagt, at grænsen for, hvor hurtigt de kan bede de ansatte om at løbe er nået, men vi mangler at se noget handling, siger Jytte Wester og fortsætter:

- Vi vil have, at ansvaret flyttes væk fra den enkelte sygeplejerske og over på politikerne. De må sørge for, at antallet af sygeplejersker og mængden af arbejdsopgaver hænger sammen, siger hun.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.