Tidligere medarbejder: Ingen konsekvens overfor asylansøgere

Asylansøgerne har fuldstændig overtaget styringen på Børnecenter Tullebølle, der er et center for asylansøgere under 18 år, der er kommet til Danmark uden forældre eller værger. Asylansøgerne kan lave ballade gang på gang, uden det får konsekvenser. Det mener den tidligere medarbejder Jan Thomsen. Indtil i fredags arbejdede han som netværksmedarbejder på Børnecenter Tullebølle, men han er nu bortvist for at have videregivet fortrolige oplysninger om asylansøgerne.

- Drengene sætter deres egen dagsorden. De er jo unge mennesker, og når de ser, at ham, der gør sådan og sådan, slipper godt fra det, og at der er ingen konsekvens, så lærer de lynhurtigt. (…) De finder ud af, at det er ikke spor farligt, og man kan allerhøjest komme til en samtale med en socialkoordinator, og så er det det. Det er ingen konsekvens, siger Jan Thomsen.

TV 2/Fyn har eksempelvis set dokumentation på, at asylansøgerne holder fest på værelset om natten, selvom der skal være ro klokken 23. Personalet forsøgte at lukke festen. Men måtte opgive. fordi de var bange for at optrappe en konflikt. Naboer til Børnecenter Tullebølle har desuden tidligere klaget over larm fra centeret om natten.   - Vi skal og kan ikke mandsopdække hver enkelt dreng. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis naboerne oplever, at der er uro på vores center om natten og herunder høj musik, og det er noget vi løbende går ind og arbejder med og sikrer os, at det ikke kommer til at ske, siger Ulrik Pihl, der er driftschef for Asylcenter Holmegaard.   Et andet eksempel TV 2/Fyn har set dokumentation på er en omtalt fodboldkamp den 16. juli, der udviklede sig til et masseslagsmål, hvor en ansat blev overfaldet og en minibus smadret. TV 2/Fyn kan nu fortælle, at en af hovedaktørerne i slagsmålet to gange tidligere har været involveret i slagsmål i forbindelse med fodboldkampe. Efter episoderne blev han fritaget fra fodboldkampe, men har på trods af det deltaget i kampen den 16. juli. Personalet har derudover blandt andet taget ham i at kigge på en krigsvideo på nettet, drikke vodka, have en kniv på værelset og prøve at stikke en anden dreng med en gaffel.   Jan Thomsen efterlyser konsekvenser for asylansøgere, der er involveret i gentagene episoder.   - Det kan være rigtig svært, at stille konsekvenser op for nogle drenge, som ønsker noget andet, siger Ulrik Pihl, der er driftschef for Asylcenter Holmegaard.

Driftchefen understreger dog, at der er konsekvenser for ens handlinger på asylcenteret. Han afviser, at man ingenting gør, som Jan Thomsen påstår.

Ulrik Pihl mener desuden, at det er vigtigt at få defineret, ’hvad konsekvens er’, fordi asylansøgerne har individuelle behov. Jan Thomsen har dog et bud på det: - Jamen man kunne sige, ’I kommer til Danmark, vi tilbyder jer mad, tryghed, sikkerhed, og behandler jer rigtig godt. Der er dog nogle regler her, fordi I er her i Danmark. Dem skal i overholde. Gør I ikke det, så er det ikke Danmark, I skal være i. Hvor svært kan det være? De skal opføre sig ordentligt ligesom alle andre danske børn.   Mange af dem kommer med posttraumatisk stress og diagnoser og har set krig og ødelæggelse. Reagerer man så ikke på en anden måde, og er det ikke noget, man bør have med i overvejelsen?   - Selvfølgelig er det det. Der er rigtig mange drenge, som har nogle store problemer. Jeg vil også sige, at der efter min mening er nogle drenge, som har været igennem så store ting, at det nærmest tanggerer overgreb at efterlade dem til sig selv på et børnecenter, fordi der er så mange andre at tage hensyn til. Det er jo ikke et behandlingscenter, men et sted, hvor drenge er, mens deres asylsag bliver behandlet, siger Jan Thomsen og tilføjer:   - Der er nogle af dem, hvor du kan mærke, at lige under overfladen, der ligger der en eksplosion. Det skyldes nok de oplevelser, at de er så presset, så der skal ingenting til før de ryger slagsmål og misforstår situationer. Man skal også tænke på, at lige så forskellige de er for os, lige så forskellige er de for hinanden. Der er lige så langt fra Afghanistan til Eritrea i Afrika, som der er fra Eritrea og herop for eksempel. (…) Der optræder meget let misforståelser omkring religion og den slags ting.   Børnene stikker af De 80 uledsagede mindreårige asylansøgere fra Børnecenter Tullebølle stikker tit af. Det fortæller to tidligere medarbejdere fra centeret nu til TV 2/Fyn.   Børnecenter Tullebølle drives af Langeland Kommune og er et center for uledsagede unge, altså asylansøgere under 18 år, der er kommet til Danmark uden forældre eller værger. Medarbejderne skal tælle asylansøgerne op tre gange om dagen, og det er ofte under optællingen, de opdager, at drengene er væk. Det var for eksempel tilfældet under Langelandsfestivalen, hvor to personer fra asylcenteret er blevet sigtet for voldtægt.   Det stiller Jan Thomsen sig nu frem og fortæller. Indtil i fredags arbejdede han som netværksmedarbejder på Børnecenter Tullebølle, men han er nu bortvist for at have videregivet fortrolige oplysninger om asylansøgerne.   - De første dage af festivalen kunne der snildt mangle mellem 15 og 20 (drenge, red.) klokken 23 om aftenen. Og der var ikke nogen, der interesserede sig for, hvornår de kom hjem. De fleste af dem var så kommet hjem næste morgen, kunne man se. Men hvornår kom de hjem? Vi kunne blive ringet op af borgere – så var der en der smadrede flasker eller én, der lå og kastede op et sted og var meget fuld, eller noget tredje. Så måtte vi jo selvfølgelig afsted og hente dem. Ledelsen var fuldt bevidst om det, fortæller Jan Thomsen.   En anden medarbejder Tommy Bredal Storgaard, der tidligere har arbejdet på Børnecenter Tullebølle fortæller ligeledes, at det sker, at drengene stikker af.   - Nogen tager afsted uden at sige det. (...) Jeg synes, det er meget rart at vide, hvor de er henne, fordi vi har ansvaret for dem jo, siger Tommy Bredal Storgaard.   Driftschef for asylcenteret Ulrik Pihl indrømmer, at drengene kan finde på at blive væk fra optællingerne.   - Det hænder, at der er nogen, der udebliver fra for eksempel at komme tilbage til sengetid, siger han.   Hvordan kan det ske?   - Det er et åbent center, hvor drengene kan komme og gå. De skal være for at blive optalt tre gange i døgnet, men hvis de ikke gør det, er de i princippet i deres gode ret til at gå derfra. Men hvis de er væk i mere end 24 timer, så bliver de meldt udeblevet, det vil sige, at deres asylsag bliver sat på stand-by, fortæller Ulrik Pihl.   Sisi Eibye, der er Asyldirektør i Langeland Kommune, forholder sig til kritikken i forbindelse med Langelandsfestivalen.   - Vi har nogle drenge, som stikker af fra centret og som så opholder sig i festivalområdet og som i den forbindelse så også foretager sig noget, som politiet bliver involveret i, forklarer hun.   Må de være dernede?   - Det må de gerne! Vi må ikke låse dem inde - vi må ikke binde dem til sengene - det vi skal sikre, det er, at tre gange i døgnet der skal vi lave det der hedder en tilstedeværelseskontrol, hvor vi skal sikre, at drengene er der. Hvis de så efterfølgende i løbet af natten hopper ud af vinduet og drager ind på festivalen, så er det ikke noget, vi kan sige, at det må de ikke, for i princippet kan de være væk fra centret i 24 timer, før vi skal anmelde det til Udlændingestyrelsen og politiet, siger Sisi Eibye.   Allan K. Pedersen er festivalejer for Langelandsfestivalen. Han har oplevet i sin kontakt med Børnecenter Tullebølle, at centeret ikke har styr på de unge:   - De er ikke klar over, hvor de er henne, og de er ikke klar over, hvor manger der er, siger han og tilføjer:   - Det synes jeg er utilfredsstillende.   De to sigtede personer for voldtægten blev løsladt efter grundlovsforhøret, men er formelt set stadig sigtet.