Tillid er velfærdssamfundets komparative fordel

Velfærd

12/12/14 3:41

Suleman Haider

Under op- og udbygningen af velfærdssamfundet har Danmark oplevet højere vækstrater, stigende tillid og lavere ulighed. Det kunne lyde for godt til at være sandt, men den historiske udvikling bekræfter Danmarks unikke styrker position. Og for danske virksomheder udgør den rekordhøje tillid en afgørende konkurrencefordel, der er værd at investere i.

Der findes næppe noget mere ærkedansk end en kartoffel. Ganske vist er det stegt flæsk og persillesovs, der er nu er blevet døbt som nationalret, men hvem kan forestille sig dette måltid uden et fad friske kartofler – netop gravet op af den stolte, danske muld.

Læs også: Krav og tillid er ikke modsætninger

Hvis man drister sig ud af de større danske byer og oplever det stigmatiserede ’UdkantsDanmark’, så vil man ikke kunne undgå at bemærke de hjemmelavede skilte i vejkanten, der lokker med billige, friske kartofler. Og hvis man har shoppet kartofler direkte fra gårdsalgene, så ved man, at der ikke står nogen ekspedient klar til at tage imod pengene. Du tager blot de kartofler, du ønsker, og lægger betalingen i en dertilhørende kasse – hele handlen foregår uden kontakt med sælger. På den måde er kartoffelsalget et godt symbol på en af de praksisser, der karakteriserer Danmark – unik høj tillid.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

Tillid er en konkurrencefordel

De fleste udefrakommende vil sikkert måbe over sådan en praksis. Nogle vil måske kalde os blåøjede og naive – lette ofre for bedrag og opportunisme. Men i virkeligheden er den indbyrdes tillid, der gennemsyrer Danmark, en af vores største forcer.

For nyligt har Jens Kristian Jørgensen, der er chef for ledelsesudvikling og produktivitet i Dansk Industri, udtalt til JP Finans, at ”tillid måske (er) den mest oversete konkurrencefordel, vi har her i landet.” Hans udtalelse bakkes op af en rundspørge foretaget blandt 1061 virksomhedsledere. 92 procent af de adspurgte mener, at en høj grad af intern og ekstern tillid forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne.

Indbyrdes tillid fordrer et godt samarbejde og en stor sammenhængskraft. Men den skal plejes og understøttes for fortsat at være stærk. Historisk set er tilliden i Danmark vokset støt de sidste 50 år. Hvorfor helt præcist er der ikke et entydigt og endegyldigt svar på. Men der tegner sig imidlertid et klart mønster, hvis vi kigger på tillid i lyset af graden af lighed i samfundet.

Lige børn leger bedst og skaber mest tillid

I bogen The Spirit Level har sociologerne Richard Wilkinson og Kate Prickett undersøgt forholdet mellem økonomisk ulighed og en række socioøkonomiske faktorer i verdens 50 rigeste lande, deriblandt Danmark. Deres undersøgelser viser, at økonomisk lige lande med få undtagelser generelt har en højere gennemsnitsalder, bedre psykisk helbred og lavere kriminalitetsrate for bare at nævne et par stykker. Lande med stor økonomisk ulighed klarer sig generelt dårligere i forhold til disse parametre.

Samme mønster gør sig gældende, når man kigger på tillid. I de nordiske velfærdsstater som Danmark, Sverige, Norge og Finland, der alle er præget af stor lighed, er tilliden også i top. Kigger man derimod på eksempelvis USA, Singapore og Portugal, alle lande med en stor iboende økonomisk ulighed, er der ikke megen tillid befolkningen imellem. Meget tyder altså på, at ligheden i et samfund påvirker graden af tillid.

Faldende ulighed, stigende tillid – og vice versa

Mens tilliden i Danmark har været støt stigende siden 1950’erne, er det gået ned ad bakke for både Storbritannien og USA. I 2004 mente godt 70 procent af danskerne, at ”de fleste er til at stole på”. Det var kun tilfældet for lidt over 45 procent i perioden 1959-1979. I denne periode var tilliden bedre blandt briterne og amerikanerne – omkring 55 procent af adspurgte fra begge lande svarede positivt. Men i 2004 var det kun i omegnen af 40 procent af amerikanerne og 30 procent af briterne, der mente, at de kunne stole på de fleste.

I Danmark er tilliden steget, parallelt med at uligheden er faldet. Den faldende ulighed kan i høj grad tilskrives den større økonomiske omfordeling, som udbygningen af velfærdssamfundet har medført. Indtil midt-70’erne fulgtes Danmark, USA og Storbritannien nogenlunde ad, hvad økonomisk lighed angik. Men med Reagan og Thatchers liberaliseringer af finansmarkederne eksploderede uligheden blandt briterne og amerikanerne, mens den for danskerne fortsat dalede. Hvor andelen af de samlede danske indkomster lå på cirka 6 procent for den rigeste ene procent i tiden kort forinden finanskrisen i 2008, var den for de rigeste briter og amerikanere henholdsvis 15 og 16 procent. Her er tilliden altså faldet, mens uligheden er steget.

Og så er det en god forretning             

Selvom der ikke kan påvises en direkte sammenhæng, er der altså meget, der tyder på, at den vigtige tillid styrkes af en høj lighed i samfundet. En lighed som i Danmark er vokset i takt med dens garant – det danske velfærdssamfund. Og som om at stor tillid og tiltro til ens medmennesker ikke skulle være nok, så har velfærdssamfundet også været en god forretning for Danmark. Fra de første spadestik til velfærdsstaten blev taget i 1950’erne og frem til år 2000, er det danske bruttonationalprodukt i gennemsnit vokset 2,42 procent om året. Til sammenligning steg det blot 1,65 procent om året, i tiden før vi begyndte at opbygge velfærden fra 1870 til 1930.

Velfærdsstaten er en succeshistorie. Når man kigger på den historiske udvikling, så bliver det svært selv for velfærdens argeste fjender at fortsætte deres usaglige og ikke empirisk beviselige postulater om, at velfærdsstaten skulle være en hindring for fremtidige vækst. Den offentlige sektor har haft en positiv effekt og kan ikke udråbes som byrde for den private. Set i sin helhed, så har velfærdssamfundet leveret både højere tillid, lavere ulighed og opadgående vækstrater.

Det betyder ikke, at vi skal lukke øjnene og nægte fremtidige reformer af vores velfærdssamfund. Men det betyder, at diskussionen ikke bør gå på, hvordan vi afmontere vores nuværende successer, men derimod på, hvordan vi bygger videre på de og sørger for, at fremtidens vækststrategier bygger på vores komparative fordele. En Danmarks allerstørste styrker er vores høje tillid, så lad os nu bygge videre på den frem for at pille den ned.

Annonce