Trods sammenbrud: Arbejdsmarkedsforskere vurderer storkonflikt usandsynlig

Velfærd

28/2/18 8:43

Freja Eriksen

Selvom forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomst er brudt sammen på tre fronter, er en storkonflikt hele vejen rundt usandsynlig, vurderer arbejdsmarkedsforskere.

Forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomst er brudt sammen, og i dag, onsdag, bliver konfliktvarslerne indgivet. Hvis konflikten bryder ud, bliver den ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet historisk stor. 

Det skriver Sjællandske.

- Konflikten bliver meget omfattende, fordi den kommer til at omfatte både stat, regioner og kommuner. Det bliver over 100.000 mennesker, som går i strejke. Det er ualmindeligt, at man får det big bang, at man får storkonflikt hele vejen rundt, siger han.

Men omkostningerne ved en konflikt er store: Lønmodtagerne bliver ramt på økonomien, og arbejdsgiverne bliver ramt på politisk goodwill. Derfor tror de to arbejdsmarkedsforskere, professor Bent Greve fra RUC og Flemming Ibsen, heller ikke, at de sammenbrudte forhandlinger ender i en storkonflikt. 

OK'18 tema på DenOffentlige

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

- Mange lønmodtagere vil blive ramt økonomisk af en konflikt. De får ikke fuld kompensation for at strejke, og de tømmer strejkekassen, som skal fyldes op igen efterfølgende. Arbejdsgiverne sparer penge. Omvendt har det store politiske omkostninger, og der skal være folketingsvalg senest i 2019, så det er klart, at regeringen ikke har lyst til at lægge sig ud med 700.000-800.000 offentligt ansatte, siger Flemming Ibsen. 

- Arbejdsgiverne har jo det problem, at hvis konflikten bryder ud, så skal de privatansatte finde ud af, hvordan de får passet deres børn, hvilket hurtigt leder til, at sektoren bliver mindre produktiv. Og så risikerer Arbejdsgivernes forhandlere, regeringen, at skubbe vælgergrupper fra sig, hvis det ser ud til, at de behandler de offentligt ansatte dårligt. Der er altså en økonomisk og politisk risiko, siger Bent Greve. 

Han sætter, ligesom sin kollega, sin lid til, at Forligsinstitutionen kan få parterne til at mødes.

Første møde hos forligsmanden, Mette Christensen, er allerede booket 1. marts, men parterne står lige nu stejlt over for hinanden. Lønmodtagerne vil have del i den økonomiske fremgang, mens statens forhandlere mener, at de offentligt ansatte skylder seks milliarder, fordi de har fået for mange penge udbetalt i en årrække. Professorerne mener, at forligsmanden alligevel har værktøjer til at sætte skub i forhandlingerne: 

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

- Jeg tror, det ender med en forligsskitse på et tidspunkt i forløbet. Forligskvinden kan sidde med hver part hver for sig og kan finde nogle åbninger, hvor de er villige til at give nogle indrømmelser. Hvis de kan bevæge sig uden at snakke med den anden part, så kan der være grobund for en aftale. Men man skal aldrig sige aldrig, siger Bent Greve, som ikke vil afskrive en strejke fuldstændigt. 

Forligsmanden vil udarbejde et mæglingsforslag, som parterne kan sige god for, men hvis en af parterne accepterer, og den anden ikke gør, er vejen banet for et regeringsindgreb, da et indgreb typisk baserer sig på Forligs-
institutionens forslag - det skete blandt andet ved storkonflikten i 1998. 

Tirsdag brød forhandlingerne på det regionale område - mellem de regionalt ansatte og danske regioner - også sammen. 

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og chefforhandler for de regionalt ansatte, siger, at det - ligesom på det statslige og det kommunale område - var lønrammen, der var årsag til sammenbruddet.