Det kræver omtanke og fleksibilitet at forandre og omstille den kommunale sektor til øget konkurrence. Det kommunale selvstyre i Danmark er heldigvis noget nær verdensmester i at træffe fornuftige lokale beslutninger frigjort fra fastlåste ideologiske dogmer. Finanskrisen har i den grad demonstreret byrådenes vilje til at tilpasse og udvikle kommunernes drift til nye og mindre økonomiske rammer, skriver Niels Højberg.

Succes for kommunal konkurrenceudsættelse

Politik

02/09/2014 16:32

Suleman Haider

Konkurrenceudsættelse på de bløde områder er igen blevet et tema med Produktivitetskommissionens udspil. Niels Højberg fortæller i stafetten, hvad kommunerne fremover må gøre, hvis der ønskes succes.

Stafetten er sendt videre af Jan Rose Skaksen,direktør for KORA og medlem af Produktivitetskommissionen. Han spørger, hvad kommunerne kan gøre for at udlicitering bliver en succes?

Det kræver omtanke og fleksibilitet at forandre og omstille den kommunale sektor til øget konkurrence. Det kommunale selvstyre i Danmark er heldigvis noget nær verdensmester i at træffe fornuftige lokale beslutninger frigjort fra fastlåste ideologiske dogmer. Finanskrisen har i den grad demonstreret byrådenes vilje til at tilpasse og udvikle kommunernes drift til nye og mindre økonomiske rammer.

Samtidig er det naturligvis vigtigt, at vi ikke ’markedsgør’ hele velfærdssamfundet. Velfærdssamfundet bygger på principper om fællesskab, medborgerskab, at hjælpe hinanden og især dem, som har størst behov. De principper må vi ikke glemme i effektiviseringens hellige navn.

Men der er rum for mere konkurrence, og den udfordring skal vi arbejde intensivt med i kommunerne. Det kan og skal også i stigende grad ske i samarbejde og partnerskab med private og ikke kun i konkurrence.

Det giver dog store udfordringer, når det skal ske samtidig med at den offentlige og kommunale sektor er inde i en generel omstilling/kulturskifte, hvor man i langt højere grad arbejder med hjælp til selvhjælp frem for en passiviserende og kompenserende hjælp. Hvordan indbygger man incitamenter for leverandører til at hjælpe borgerne til at klare sig selv, så samme leverandør mister opgaver? Eller inddrage frivillige, civilsamfund, velfærdsteknologi og sikre innovation, så vi kan spare på de ydelser som leverandøren selv leverer?

Det er en udfordring, vi har med de private såvel som med egne leverandører, og som det tager tid at få løst bedst muligt. Samarbejde med leverandører skal baseres på tillid og udvikling. I begejstring over at sikre bedre og nye løsninger og nye samarbejdsformer - må vi ikke glemme, at ressourcerne er knappe og der skal føres tilsyn med ydelser og kvalitet.

Succes når opgaver overdrages til private er afhængig af processen før, under og efter gennemført udbud, i udformningen af aftalegrundlag, og i den måde parterne i praksis samarbejder på i dagligdagen. I denne sammenhæng er vi i kommunerne meget afhængige af den statslige regulering på udbudsområdet, som ikke i alle tilfælde sikrer det bedste arbejdsgrundlag.

Det kan næppe være et mål i sig selv at skabe mere udlicitering. Vi skal se mindre på, hvor meget der udliciteres, og mere på, at man gør det hvor det giver værdi for borgerne. Opgaverne skal løses bedst og billigst, så det er konkurrencen, der er interessant. Her har vi fokus på hvordan kommunerne i endnu højere grad kan bruge konkurrence som generator for omstilling og forbedringer og ikke mindst samskabelse med borgerne.

Enighed om øget konkurrence

Der skal ikke være tvivl om, at Kommunaldirektørforeningen et stykke ad vejen er enige i Produktivitetskommissionens anbefaling om øget konkurrence - også på de bløde områder. Vi har igennem de seneste mange år set en øget grad af konkurrence, hvilket bl.a. ses på flere områder med frit valg. Samtidig gør borgerne i øget udstrækning brug af private leverandører indenfor områder, hvor der er frit valg i større eller mindre omfang (det gælder folkeskole, dagtilbud, hjemmepleje mv.).

Det er en udfordring for os som kommunaldirektører. Vi kan og skal ikke rulle det frie valg tilbage. Vi skal tage konkurrencen op og selvfølgelig sikre, at den foregår på fair og lige vilkår. Konkurrencen er ikke kun nyttig mellem offentlig og privat. Den kan også benyttes mellem interne udførere eller på tværs mellem kommuner.

Er der områder, hvor konkurrencen ikke er tilstrækkelig, skal vi i større udstrækning turde udfordre os selv frem for at vælge nemme løsninger. Vi skal bruge det som en anledning til at få set vores egne arbejdsgange og processer efter i sømmene, så vi sikrer, at vi forvalter midlerne bedst og billigst. Det gælder også områder, hvor vi allerede har private leverandører, men hvor vi kan gøre mere for at øge konkurrencen. Som eksempel på det er den ændrede lovgivning på hjemmehjælpsområdet, som nu er ved at blive udmøntet i kommunerne.

Frihed til omstilling

Vi skal i kommunerne sikre, at vi giver vores lokale ledere og medarbejdere frihed til at konkurrere og sikre, at de reelt kan konkurrere på lige vilkår. Vi skal strømline vores interne processer og administration. Vi har i kommunerne et særligt ansvar for nogle af de mange, som ikke kan arbejde på almindelige vilkår. Balancen mellem det sociale ansvar og konkurrence kan tippe, og så er det måske en bedre løsning at undlade konkurrence. Men det sociale ansvar må ikke blive en undskyldning for ikke at udfordre os selv, for så er det fællesskabet og velfærdssamfundet vi svigter.

Debatten om Produktivitetskommissionens anbefalinger har vist, at der er meget politik og mange følelser indblandet i disse spørgsmål. Det drejer sig om at finde en balance mellem offentlig og privat – mellem stat og marked. Her har borgernes ansvar som medborgere og frivillige vist sig at kunne være en drivkraft for omstilling.

Og her vil jeg gerne sende stafetten videre til Professor Lotte Bøgh Andersen, Aarhus Universitet med spørgsmålet om hvordan kommunerne kan sikre at medarbejdernes motivation fastholdes ved øget konkurrence og udlicitering af offentlige ydelser.

 

Mest Læste

Annonce